‘Farven lilla’ er for glat til at få følelsesmæssig pondus

Biografanmeldelse: Steven Spielbergs drama ‘Farven lilla’ fra 1985 har fået en musicaloverhaling med filmen af samme navn. Historien er den fra første film velkendte fortælling om de to søstre Celie og Nettie, hvis skæbne er for evigt forbundet, selvom livet for de to udvikler sig i hver deres retning. Filmen tager sit afsæt i 1930’ernes Georgia, hvor de to søstre vokser op med en voldelig far.

Det hele går dog fra slemt til værre, da den unge Celie tvinges til at ægte den meget ældre Mister. Han er ligeledes voldelig, manipulerende og kontrollerende. Et rigtig dumt svin. Det er her, at søstrenes veje skilles. For hvor Celie efterlades med Mister, smides Nettie på porten og ender langt fra sin søster og den ubehagelige Mister.

Årene går og i voksenlivet er Celie stadig underlagt Misters magt og næver. Livet ændrer sig dog for Celie, da den livsglade sangerinde Shug Avery dukker op og viser, at livet kan være meget anderledes og frit. Vi følger således årenes gang for Celie – det med Nettie på afstand – mens der krydses mellem nutid og fortid i filmen, der bl.a. handler om at finde sig selv, sin plads i verden og vej i livet.

Den handler om at bryde fri fra andres magt. Den handler også om troen på Gud og om kærlighed. Om det gode i mennesket og om tilgivelse. Om at bevare håbet og styrken i umenneskelig modgang. Det hele tilsat energiske sange, der med let hånd er spredt ud over denne nye version af Alice Walkers bestseller fra 1982. Sangene er måske nok energiske, men de fleste mangler oprigtig følelsesmæssig pondus.

For selvom historien er både barsk, stærk og overordnet velspillet, har filmen en underlig glat fernis, der gør, at jeg ikke kommer til at føle med eller engageres dramatisk af karakterernes liv og relationer. Musicalnumrene er måske nok veliscenesatte af instruktør Blitz Bazawule samt elegant og smukt indfanget af fotograf Dan Laustsen. Men filmen klinger hult.

Der er en underlig modsætning mellem filmens glansbilledelignende udtryk og musik overfor filmens historie om vold, voldtægt og brutalitet. Desuden føles visse plotelementer en kende forjaget i måden karaktererne udvikler sig på. Det er som om, der mangler mellemregninger for, at troværdigheden følger med. Så selvom filmen har sine momenter, mister den mig undervejs.

’Farvel lilla’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Farvel lilla’ har biografpremiere den 18. januar.