‘Godzilla Minus One’ er traurige krigstraumer og monstrøs masseødelæggelse
Biografanmeldelse: Det mægtige filmmonster Godzilla er tilbage for fuld følelsesmæssigt og storbynedrivende smadder i den japanske ’Godzilla Minus One’. Bæstet er altså atter på færde i endnu en film, hvor vi fik den første ’Godzilla’ i 1954. Siden er det blevet til et væld af titler i den monstrøse franchise, der både har affødt og inspireret adskillige andre monsterfilm i megaskala.
Med denne nye film om det legendarisk monster, tages vi tilbage til årene omkring afslutningen på Anden Verdenskrig. Her møder vi den unge pilot Kōichi, der i årene efter krigen tumler med et tungt skyldstraume. Han får dog snart mere og andet at se til, da skæbnen i Tokyos ødelagte gader sender ham i favnen på den unge kvinde Noriko, som også har sit at tumle med.
Deres relation er kompleks, hvilket ikke gøres nemmere af, at netop Godzilla tropper smadrende op i Japan og med kurs mod Tokyo i efterkrigstidens ulykkeligheder. Traurige krigstraumer og kæmpemonstrøs masseødelæggelse forenes på medrivende vis i ’Godzilla Minus One’, der spiller stort og svulstigt på følelsesregistret. Ja, jeg kneb en tåre midt i Godzilla-smadder og kærlighedsknuder.
Filmens instruktør og manuskriptforfatter Takashi Yamazaki buldrer ganske vist ikke videre underspillet igennem hverken sin historie, det menneskelige drama eller ødelæggelserne. Tak for det! For det må godt være stor, større og størst, når det som i dette tilfælde fungerer så underholdende godt. Ja, tematikker som krig, skyld og traumer er bøjet i atombombeblåt neon. Men det holder.
Det holder bl.a. fordi, det gøres overbevisende godt i destruktionsscenerne, der sætter sig ét tungt Godzilla-skridt efter det andet på brystet af mig, mens murbrokker knuses og menneskemængder løber for livet. Det hele leveret med en højsvungen alvor i den skøre historie, der herigennem også får følelserne til at fremstå ægte for de medvirkende. Selvom de er overgjorte. Jeg er vild med det.
Den menneskelige nerve midt i det computerskabte, men altså også medrivende og gribende monsterkaos findes bl.a. i netop portrættet af den krigsplagede Kōichi, som spilles med indlevelse, nærvær og ungdomsgejst af Ryunosuke Kamiki, mens Minami Hamabe er det seje og selvstændige modstykke som Noriko. Jeg er med de to hele vejen gennem både kaos og kærlighed.
’Godzilla Minus One’ får 5 ud af 6 stjerner:
’Godzilla Minus One’ har biografpremiere den 1. december.