‘Saw X’ er både klam og blodig, men også lidt kedelig

/i , /af

Biografanmeldelse: Groteske dødsfælder, klam tortur og blodige mord. Det er noget af det, der vanen tro for gyserfranchisen venter i det tiende kapitel med ’Saw X’. Det er langt ude, giver ikke ret meget mening, men er på sin egen depraverede måde også fascinerende og ok underholdende, men bliver her desværre også lidt kedeligt. Filmen er to timer, hvilket den ikke helt kan bære.

Det sagt, så er det et mindre hysterisk fortalt og enerverende hektisk klippet kapitel end andre film i rækken om den kræftramte John Kramer aka Jigsaw, der som bekendt er manden bag de sadistisk udtænkte dødsfælder, hvor han placerer folk i, der således får muligheden for at spille spillet om liv eller død. Det er også tilfældet i ’Saw X’, som foregår mellem ’Saw’ og ’Saw II’.

Vi møder således John Kramer, der rejser til Mexico, da han her har muligheden for en unik behandling, der skal sikre ham livet og få kræften i hans hjerne til at forsvinde. Så nemt kommer det naturligvis ikke til at gå for den sidenhen så notoriske seriemorder med et speget moralsk kompas. For snart må han gribe til sine fælder i en hævn over kyniske svindlere.

Fortællingen er hermed sat på blodige skinner, hvor eksistentialistiske spørgsmål om skyld, retfærdighed og hævn vendes i samspil med de brutale fælder, hvor ofrene må træffe svære valg, hvis de vil overleve. Sådan som det altid er i franchisen. Heldigvis bliver det til et par ret så klamme og udspekulerede dødsscener, som er hængt op på én stor og forkromet plan af John Kramer.

Så selvom filmen så godt som ingen logistisk mening giver, er det et dejlig syret og bizart univers, jeg her vender tilbage til for 10. gang. Det med fokus på mere af John Kramers baggrund og motivation for at slå ihjel. Eller lade det ske gennem sine fælder. Det er dog småt med psykologisk dybde samt tankevækkende filosoferen over liv og død, anger og retfærdighed.

De sadistiske strabadser mister også lidt momentum og har svært ved at komme i mål med pondus, men Tobin Bell er heldigvis et herligt bekendtskab som John Kramer. Han har et godt fjæs. Flere af de bestialske fælder er desuden vellykket ulækre. Dog buldrer historiens forsøg på dybsindighed tomt. Men pyt, for selvom ’Saw X’ måske nok bliver lidt kedelig, er den dejligt klam og dejligt dum.

’Saw X’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Saw X’ har biografpremiere den 28. september.