‘Dalva’ gav mig en følelsesmæssig mavepuster af de helt store
Biografanmeldelse: Jeg blev efterladt med en følelsesmæssig mavepuster af de helt store af Emmanuelle Nicots franske drama ’Dalva’. Det er en film, der satte sig i hele min krop. Den kradsede til og tog en stor luns af mit hjerte og bed sig fast i hele mit skelet. Et dybtungt sug i maven, som er blevet siddende intenst fast efter mit møde med filmens 12-årige pige Dalva.
Dalva bliver i filmens start under stor tumult fjernet fra sin far og deres hjem. Hun anbringes nu på et bosted for andre børn og unge, der bl.a. har været udsat for overgreb, vold eller er blevet overladt til sig selv på anden vis. Dalva er blevet fjernet fra sit hjem, da hendes far er under mistanke for at have misbrugt hende seksuelt. Dalva er dog af en anden overbevisning.
Det er således Dalvas historie og liv, jeg kommer helt tæt på. Opsluges af. Bliver rørt af og rammes så benhårdt af, som hvis et godstog buldrede direkte ind i mit hjerte. Det gør ondt. Det er smerteligt. Det er pokkers hård kost at bevidne Dalvas møde med en ny virkelighed. Hvordan hendes billede af sig selv og faderen udfordres af omverdenen. Både af socialarbejderne og de andre børn.
Her er på mange planer tale om en gribende og gribende grum fortælling, som stærkt og vedkommende foldes komplekst og nuanceret ud. Ikke mindst takket være en åbenbaring af en skuespillerpræstation af Zelda Samson som Dalva, der står med begge ben i barndommen og samtidig har tåspidserne i de voksnes verden. Hun er skræmmende god. Naturlig, nærværende og troværdig hele vejen.
Dalva er fortællingens klare omdrejningspunkt, hvor bl.a. måden hun stille og forsigtigt får opbygget en form for relation og venskab til den noget utilnærmelige værelseskammerat Samia – en rap Fanta Guirassy – samt socialarbejderen Jayden – en kontant Alexis Manenti – er med til at underbygge og nuancere portrættet af Dalva. Her er virkelig noget på spil.
Historien om Dalva er med andre ord yderst velfortalt og pokkers rystende, hvor bl.a. også den vibrerende og sanselige billedside af fotograf Caroline Guimbal på elegant vis indfanger og slipper følelserne løs, mens musikken af Frédéric Alvarez på sitrende vis komplimenterer fortællingen, der med skarpt øje og sart sans for detaljen er sat i scene af instruktør og medforfatter Emmanuelle Nicot.
’Dalva’ får 5 ud af 6 stjerner:
’Dalva’ har biografpremiere den 15. juni.
