‘Close’ sitrer af følelser i to drenges tætte venskab
Biografanmeldelse: Følelserne står stærkt og betydningsfulde frem i det sarte og varme venskab mellem de to unge drenge Léo og Rémi i ’Close’. Både i skolen, når de leger krig med fantasien som følgesvend eller blot hænger ud. Når bare de er sammen. Det er et af den slags venskaber, man mærker kan og vil vare ved et helt liv. En begivenhed får dog fatale følger for venskabet.
Instruktør og medforfatter Lukas Dhont griber med fornemt flair for de nuancerede følelser fat om venskab og tidlig ungdom, hvor følelserne mellem og i de to drenges liv buldrer derudad. Her kommer fortællingens smukt komponerede billeder af levet liv dynamisk i spil af fotografen Frank van den Eeden, mens der lægges yderligere dimensioner til drengenes liv via de to hovedroller.
Her finder man en helt englelignende Eden Dambrine som den rolige Léo, mens Gustav De Waele er den ligeledes troværdigt nærværende bedste ven Rémi. De to har en forførende uskyld over sig i deres – til en start – idyllisk uberørte venskab. Men livet kan ikke forblive uberørt eller fri for udefrakommende elementer. Det må de to venner sande. Det med spliden til følge.
’Close’ sitrer sin fortælling igennem af følelser – både de helt rene, men også de komplicerede og svære. Det er ikke nemt at være ung. At være lige præcis der i den følelsesvilde overgang mellem at være barn og til at blive voksen. Det er bl.a. denne overgangsperiode, der med indlevende hånd bringes til live og hiver mig ind i livet hos de to drenge, men også i de voksnes liv omkring dem.
Her bakkes Eden Dambrine og Gustav De Waele på fornem vis op af bl.a. en følsomt indlevet Émilie Dequenne som Rémis mor og en på samme vis overbevisende Léa Drucker som Léos mor. ’Close’ er dog helt klart de to drenges fortælling. En fortælling om deres venskabsboble og hvordan den bliver invaderet, udfordret og overskredet. Hvordan livet kan ramme hårdt og uretfærdigt.
Lukas Dhont har med ’Close’ skabt et smukt, tragisk og nærværende drama, der med fint afbalancerede følelser – både de udadreagerende og de pulserende undertrykte – greb mig om struben og satte sig i maven på mig. Her gives svarene ikke, men jeg må selv finde dem i menneskenes liv. På samme måde som de også må forsøge at finde deres vej i det liv, der folder sig ud foran dem.
’Close’ får 5 ud af 6 stjerner:
’Close’ har biografpremiere den 27. april.