’Hatching’ er et fascinerende finsk fuglegys
Biografanmeldelse: Hvad gemmer der sig mon i det mystiske lille æg, som den unge Tinja en dag finder ude i skovens dystre stille ro? Det mysterie har et grotesk svar i den fascinerende finske fuglegyser ’Hatching’. Jeg vil dog ikke afsløre æggets hemmelighed, men sige så meget som, at der venter en dejligt bizar, sorthumoristisk og bidsk sag af en skrækfilm.
Ægget vokser sig nemlig i nattens mulm og mørke større og større, mens Tinja forsøger at holde det gemt for sin på overfladen idylliske familie. Her videoblogger hendes overkorrekte mor nemlig om familiens ih og åh så perfekte liv, hvor faren ser passivt til, mens Tinja og hendes lillebror synes at have en vidunderlig hverdag. Det er dog ikke just tilfældet.
Tinjas mor er nemlig af den dominerende slags, der presser datteren ud over grænsen for, hvad rimeligt er i forbindelse med hendes fritidsinteresse som gymnast. Her godtages de mindste fejltrin ikke. Det er dog ikke kun her, at familiedynamikken er usund, hvilket fortællingen i sit snigende rolige tempo får foldet dragende ud. Det er både ubehageligt og satirisk morsomt.
’Hatching’ er nemlig på en gang urovækkende og ulækker samt komisk og grotesk, hvor filmen snor sig mere og mere ind i gyserland, efterhånden som historien skrider frem. Det er med ganske sikker hånd, at den spillefilmsdebuterende instruktør Hanna Bergholm griber sin fortælling an og ruller den ud med fin sans for familiemedlemmerne og ikke mindst mor-datter-forholdet.
Desværre forfalder filmen et par steder til lidt klichétunge gysereffekter, der kan ses på lang afstand, hvorfor de ikke har den ønskede effekt på mig. Det sagt, så er her helt overordnet tale om en dejligt bizar omgang gru, der byder på herligt klamme og praktiske effekter, mens den underliggende og grumme stemning ganske fermt holdes ved lige filmen igennem.
Siiri Solalinna gør virkelig god figur med sit portræt af Tinja, der er fanget under sin mors dominans og æggets grumme hemmelighed. Her skal Sophia Heikkilä med sit satirisk velspillede portræt af en mor, der overkorrekt forsøger at fremstå mere perfekt end perfekt også fremhæves. Her hober skeletterne sig op hos den lille familie, der får sit at se til, når først ægget udklækker.
’Hatching’ får 4 ud af 6 stjerner: