Foo Fighters kæmper mod ondskaben i ‘Studio 666’
Biografanmeldelse: Hvorvidt man skal være hardcore fan af Foo Fighters for sådan rigtigt at kunne sætte pris på deres gyser-komedie ’Studio 666’, skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg lytter selv med mellemrum til bandet, men nogen hardcore fan er jeg ikke. Til gengæld er jeg hardcore gyserfan, og der er absolut flere ting, der spiller splattet godt i filmen, der desværre bliver for lang for sit eget bedste.
Men hvad handler det overnaturlige gys så om? Foo Fighters – det rigtige band – står overfor at skulle lave deres 10. album. Det skal selvsagt være noget helt specielt. Så med bandets frontmand Dave Grohl som primus motor, flytter de nu ind i en gammel og knirkende villa for at indspille albummet. Villaen huser dog en blodig fortid, der nu sniger sig grumt ind på bandet.
Der lurer nemlig noget dæmonisk i skyggerne, hvilket Grohl hurtigt fornemmer, men slår hen igen. Således kan optagelserne starte, men skriveblokaden sætter ind – og hvad stiller Grohl og co. så op? Herfra er det i et noget tungt tempo, at fortællingen folder sig ud. Der krybes olmt fra den ene til den anden scene, hvor bl.a. rødøjede dæmoner lurer i mørket, mens Grohl bliver mere og mere manisk.
Det er præmissen, hvilket egentlig er cool. For hey, kombinationen af tung rock, bandet og her karismatiske Grohl samt en portion blodig gore på den overvejende gammeldags facon afføder ganske fin gyserunderholdning i den lette ende, mens genren tages under kærlig, kæk og selvbevidst behandling. ’Studio 666’ er uden tvivl lavet med det blodige hjerte på rette sted.
Jeg fornemmer i hvert fald en oprigtighed i projektet og det konstante glimt i øjet, hvor dynamikken i bandet og deres gode energi smitter af på mig. De har uden tvivl haft det sjovt med at lege gyserfilm, så det har jeg også – i hvert fald et stykke af vejen. For desværre trækkes historien i langdrag og bliver noget træg undervejs, hvor scenerne begynder at minde om hinanden.
Det sagt, så diskes der op med flere fint sjaskede drab, et par seje dæmoner og sin del af medrivende musik, hvor det overvejende er Grohl, der bærer læsset, hvilket han sådan cirka slipper afsted med takket være bl.a. også filmens kække tilgang gyset, der emmer af 80’erne, hvor bl.a. skrækmesteren John Carpenter dukker op i en cool cameo og ikke mindst på lydsiden. Sejt!
’Studio 666’ får 3 ud af 6 stjerner:
’Studio 666’ har biografpremiere den 10. marts.
