Mesterdetektiven Poirot er tilbage i den slappe ‘Døden på Nilen’
Biografanmeldelse: Jeg er vild med et velkonstrueret whodunnit-mysterie på film. Hvem er ikke det? Det at få lov til at gætte med på, hvem der mon er morderen. Med krimidronningen Agatha Christies bogforlæg af samme navn, bliver der med ’Døden på Nilen’ netop foldet et mordmysterie ud, hvor vi følger mesterdetektiven Hercule Poirot med det karakteristiske overskæg.
Det er som i filmens forløber ’Mordet i Orientekspressen’ fra 2017 Kenneth Branagh, der både indtager detektivrollen og instruktørtjansen. Det hele starter dog ikke med et mord, men med Poirot på ferie i Ægypten, hvor han med rolig mine betragter pyramiderne. Han møder her tilfældigvis en gammel bekendt, der nu inviterer ham ombord på et luksusskib med sin tur ned ad Nilen.
Således bliver et alsidigt arsenal af karakterer nu præsenteret ikke kun for den observante Poirot, men også mig som publikum. Jeg ved allerede nu, at en af disse personer bliver vedkommende, der står bag en kommende forbrydelse. Men hvem? Ganske rigtigt. Poirots ferie bliver nemlig afbrudt af et mord ombord på skibet. Nu må han således bruge sine sirlige detektivevner og løse mysteriet.
Der går desværre bare virkelig lang tid, førend selve mysteriet indtræffer. Man skal som publikum først introduceres for rækken af karakterer, mens plottet ligeledes etableres. Desværre er karaktererne ikke i videre interessante, hvor heller ikke en central kærlighedsintrige får nok dramatisk pondus til rigtigt at få sit tag i mig. Allerede her mister filmen nerve og nærvær.
Jeg ender derfor desværre også med at sidde og vente noget utålmodigt på, at forbrydelsen sker. Men selv da mordet begås, engageres jeg ikke videre af filmens intrigante plot. Jeg bliver ikke grebet eller revet med. Hverken af karaktererne eller mordmysteriet. Det er virkelig en skam, da jeg fornemmer mysteriets styrke et sted i filmens skygger.
Mysteriet og persongalleriet kommer bare aldrig rigtigt ud af pappet og popper op af manuskriptet, der måske nok ville have haft godt af en tilslibning, så både plotudfoldelse og karakterernes forskellige relationer kom til at stå stærkere frem, end hvad tilfældet er. ’Døden på Nilen’ er groft sagt et noget slapt fortalt mordmysterie, der aldrig rigtigt engagerer. Agatha Christie har fortjent bedre.
’Døden på Nilen’ får 2 ud af 6 stjerner:
’Døden på Nilen’ har biografpremiere den 10. februar.
