Jorden står overfor sin undergang i komedien ‘Don’t Look Up’
Biografanmeldelse: Det er bestemt ikke første gang, at Jorden står overfor den totale destruktion på film, som den netop gør i den sorthumoristiske komiske ’Don’t Look Up’. Tænk blot på rækken af spektakulære ødelæggelsesfilm som ’Armageddon’, ’The Day After Tomorrow’ og ’Geostorm’. I instruktør og medforfatter Adam McKays satirisk vittige film er det dog ikke eksplosionerne, der bærer fortællingen.
Det er nemlig ikke bulder og brag, der er filmens trumfkort, men derimod en række veloplagte stjerner i hopla samt ikke mindst et replikskarpt manuskript, der ligger godt i munden på de medvirkende. Jorden står her overfor sin undergang, da to astronomer opdager en enorm komet på kollisionskurs med vores planet. Det viser sig dog at være noget sværere end forventet at råbe myndighederne op.
Den lettere akavede Dr. Mindy og kollegaen Kate Dibiasky gør ellers, hvad de kan med hjælp fra kompetente kræfter at bryde mediernes lydmur og endda at trænge ind til den amerikanske præsidents fornuft. Lige lidt hjælper det, selvom deres data som astronomer taler for sig selv. Hverken deres interviews i medierne eller et grotesk morsomt møde med præsident Janie Orlean hjælper.
Det er den absurde præmis for en komisk tur mod undergangen, hvor en håndfuld skuespillere veloplagt giver dynamisk energi til den globale tragedie, der venter i horisonten. Det er dog klart filmens første halvdel, der fungerer bedst i sit fortællermæssige flow, hvor manuskriptet står skarpest. Herefter løber de ellers overvejende morsomme løjer ind i en smule tomgang.
Selvom luften altså undervejs fiser en kende ud af den dejligt skøre komedieballon, tager det heldigvis ikke energien fra de energiske præstationer. Her finder man bl.a. Leonardo DiCaprio som den nervøse og lykkepillespisende Dr. Mindy, mens Jennifer Lawrence er underspillet og smådepressiv som kollegaen Dibiasky. De to er gode sammen, hvor særligt DiCaprio rammer min klukkemuskel rent.
Desuden er Meryl Streep en komisk drøm som selvcentreret præsident, mens Jonah Hill giver den som hendes ignorante søn og rådgiver. Herligt! Cate Blanchett er forførende tv-vært, Mark Rylance er excentrisk rigmand, mens Timothée Chalamet dukker op i en mindre og stenet rolle. En skøn rollebesætning og ikke mindst en umage række karakterer. De er gode, selv når filmen mangler medrivende fremdrift.
Det kommer filmen nemlig til undervejs i sine godt to timer og 20 minutters spilletid, hvor også fortællingens USA-satiriske slagside måske nok bliver lige kantet nok, men heldigvis også karikatur-komisk nok til, at jeg er på. ’Don’t Look Up’ er med andre ord bedst i sin første halvdel, mens filmens flow og spilletid kommer til at modarbejde et ellers veloplagt og vittigt cast samt manuskript.
’Don’t Look Up’ får 4 ud af 6 stjerner:
’Don’t Look Up’ har premiere i en række udvalgte biografer den 9. december.
