Fortidens grimme spøgelser er overalt i ‘The Card Counter’
Biografanmeldelse: Fortidens mørke snører sig stramt om livet på den plagede William Tell i ’The Card Counter’. Den hemmelighedsfulde mand lever af at gamble – eller måske rettere af at tælle kort. Han har nemlig lært sig selv den svære disciplin i sine trivielle år i fængsel, hvor han nu ude i friheden bruger tælle-teknikken til at ernære sig ved bl.a. at spille blackjack.
William Tell kan lide sit livs rutinetunge dage med at bevæge sig gennem USA fra kasino til kasino, hvor han i anonymitetens navn ikke går efter at vinde de svimlende summer af dollars, men derimod går efter bare at vinde nok til at leve sit liv i fred – og altså holde sig selv ude af søgelyset for at blive opdaget i at snyde ved at tælle kort. Han er en mand i rutinens magt med en fortid, der plager ham i nutiden.
Den martrede William Tells nutid bliver dog sparket ud af kurs, da den unge Cirk opsøger ham med information, der binder de to mænds liv og fortid sammen i et dystert spindelvæv af bortgemte skeletter. ’The Card Counter’ borer sig således som et grimt spøgelse fra fortiden ind mellem mine ribben, hvorfra det bevæger sig som en knude ned i min mave, mens filmens intensitet blot tager til. Herligt.
Fortællingen om den fortidsplagede William Tell foldes nemlig med sikker hånd ud af instruktør og manuskriptforfatter Paul Schrader, hvor ikke kun selve plottets insisterende og nervepirrende væsen sætter sig i min krop, men også netop karakteren William Tell i skikkelse af en knugende god Oscar Isaac, der bærer mørket i både sit indre og sit ydre. Jeg mærker ham og hans smerte.
Thrilleren hiver mig med andre ord elegant ind i sin verden af vemod og melankoli, hvor bl.a. også filmens musik af Robert Levon Been og Giancarlo Vulcano griber mine øregange og rammer en nerve i mig, der kun forstærker min relation til William Tell og fortællingens dejligt dystre univers af evige nætter på trøstesløse kasinoer og livets rutiner fra det ene kønsløse motel til det næste.
75-årige Paul Schrader – der af mange nok kendes for manuskripterne til Matin Scorseses ’Taxi Driver’ og ’Raging Bull’ – leverer med ’The Card Counter’ kort fortalt en fortættet, nervepirrende og karakterbundet fortælling om at leve i skyggen af en dyster fortid. Det er dog også fortællingen om at søge tilgivelse med spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er muligt også at tilgive sig selv. Stærkt!
’The Card Counter’ får 5 ud af 6 stjerner:
’The Card Counter’ har biografpremiere den 4. november.
