‘No Time To Die’ er i sidste ende et fint punktum for Craigs Bond-æra
Biografanmeldelse: Endelig! Efter udskydelse på udskydelse grundet Corona, kan vi nu opleve ’No Time To Die’ i biografen. Den 25. James Bond-film og den sidste med Daniel Craig som den legendariske agent 007. Det er en film, der lykkedes med flere ting, men som desværre også halter på andre områder. Her er action, der pulserer veloplagt, men bl.a. også en spilletid, som er for lang for filmens eget bedste.
Bond har trukket sig tilbage som agent og nyder nu livet fri for onde skurke og skarpe skuddueller. Freden varer dog ikke ved. Snart hvirvles han nemlig ind i et plot med massevis af farlige håndlangere og naturligvis en hovedskurk, der trækker diabolsk i trådene, mens der trues med dødbringende våbenteknologi. Mere vil jeg ikke gå ind i plottet, da man selv skal have mulighed for at opleve overraskelserne.
For ’No Time To Die’ har sin del af overraskelser og fint udfordrende valg i fortællingen, der er med til at ruske op i agent-universet, der dog samtidig også spiller på franchisens klassiske dyder. Her er således både fin karakterudvikling og fornyelse, mens instruktør og medforfatter Cary Joji Fukunaga også er hjemme i klassiske elementer som den stilfulde bil, den legendariske Martini og de smukke kvinder.
’No Time To Die’ leverer en virkelig veloplagt action-scene i starten, der både satte adrenalinen i gang og udfordrede mit rationale i, hvad der egentligt kan lade sig gøre med biler og motorcykler samt Bonds krumspring. For selvom det er et ret så råt og virkelighedsbundet univers, er det også Bonds univers, hvor der er plads til store armbevægelser og sin del af action-kameler, der skal sluges.
Jeg sluger da også gerne et par kameler, når nu universet forløses med storladent schwung, der udmønter sig i bl.a. intense action-scener, hvor der bruges flittigt med automatvåben. Desværre bliver filmens spilletid på to timer og 43 minutter for meget til, at fortællingen kan bære det. Filmen ramler ganske enkelt ind i noget alvorlig dødvande undervejs. Heldigvis får løjerne revanche i filmens sidste potente del.
Daniel Craig er desuden en fornøjelse som James Bond. Han er både barsk og rå, men også følsom og følelsesladet. Det i en film, der i ganske stor stil også forsøger at leve af sit menneskelige drama og sine karakterers portrætteringer, uden dog helt at lykkedes med det. Men bl.a. gør også Rami Malek isnende og urovækkende figur som den megalomanske skurk Lyutsifer Safin. Bestemt en Bond-film værdig.
’No Time To Die’ får 4 ud af 6 stjerner:
’No Time To Die’ har biografpremiere den 1. oktober.
