‘Space Jam: A New Legacy’ er mere irriterende end engagerende
Biografanmeldelse: Jeg har som sådan ikke et forhold til hverken Michael Jordan, basketball eller ’Space Jam’ fra 1996. Jeg er til gengæld ganske glad for de både elskelige, charmerende og skøre Looney Tunes. Fra Bugs Bunny og Daffy Duck til Wile E. Coyote og Road Runner. Nu vender de kulørte karakterer tilbage i en ny film med en ny basketball-stjerne i form af LeBron James i ’Space Jam: A New Legacy’.
Man følger her sportsikonet LeBron og hans familie, hvor forholdet til sønnen Dom halter. LeBron vil nemlig gerne, at Dom går lige så meget op i basketball, som han selv gør. Dom vil dog langt hellere udvikle computerspil, men får på grund af sin far aldrig lov til bare at være sig selv – som Dom siger mange gange i filmen. Far-søn-forholdet er altså det dramatiske omdrejningspunkt for de farverige løjer.
For ja, det er absolut farverige løjer mere end det er dramatisk alvor. Som det også bør være. Det betyder dog ikke, at filmen glemmer problematikken mellem far og søn. Tværtimod. Den bankes ind med syvtommersøm, bøjes i neon og skæres ud i pap. For pointen om, at man både bør være sig selv og stole på sig selv, ekkoer klodset filmen igennem, så selv dem, der måtte være faldet i søvn, fatter det.
Der er nemlig desværre reelt risiko for at falde i søvn undervejs, selvom filmen virkelig gør sig umage for at underholde. Billedet sprutter af farver, lyden buldrer afsted og der serveret kulørt animation. Det hele flyder bare sammen i en omgang uengagerede larm, der tenderer det ligegyldige. Fortællingen får aldrig dramatisk faldhøjde, men kører stort set i samme overfortalte rille filmen igennem.
Her med pointen om ’at være sig selv’ som døsig frontløber på vejen mod basketball-kampen mellem LeBron og hans hold af Looney Tunes mod de onde spillere, som ledes af en noget fejlslagen Don Cheadle som hovedskurk i form af en djævelsk computer-algoritme. Han hverken brænder igennem eller fremstår som en reel trussel for vores hold af helte i en finalekamp, som heller aldrig bliver rigtig spændende.
Det er en skam, for far-søn-forholdet er faktisk på prøve i kampen, mens også spillet mellem animation og mennesker er en sjov visuel præmis. Her er bare ikke en banal forståelse for spændingsopbygning, men en enerverende iver efter at larme visuelt mest muligt, hvilket bare bliver trættende. Heldigvis falder LeBron faktisk ikke igennem, men bevarer sin star quality, mens de skønne Looney Tunes stadig er lige skønne.
’Space Jam: A New Legacy’ får 2 ud af 6 stjerner:
’Space Jam: A New Legacy’ har biografpremiere den 15. juli.
