‘Sound of Metal’ sætter sig sitrende i hele min krop
Biografanmeldelse: Hvordan vil du mon reagere hvis det, du elsker allermest, bliver taget fra dig? I det på flere planer engagerende drama ’Sound of Metal’, er det musikken, der med et bliver hevet ud af den dedikerede trommeslager Rubens liv. Ja, med et sparkes han hårdt ud af kurs. For hvordan skal hans liv nu fungere? Hvordan skal han kunne undvære musikken? Og hvordan tackler han det at blive døv?
Nej, det er i udgangspunktet ikke just en opløftende fortælling, jeg her hives ind i. Men den er ganske enkelt så pokkers velfortalt og ikke mindst spillet med intensitet og konstant nerve af Riz Ahmed som Ruben, at jeg bliver grebet af filmisk fryd. Rubens nomadeliv er nemlig dragende at blive en del af. Hans kamp med sig selv, selve livet og sine relationer, blandt andet til kæresten og medmusikeren Lou.
I rollen som Rubens redning Lou, finder man en både sart og sej Olivia Cooke, der i samspil med Riz Ahmed skaber en troværdig romance. Et andet trumfkort er en helt igennem nærværende Paul Raci som den døve Joe, der tager Ruben under sine vinger på et landsted for andre døve. Ruben må her stå ansigt til ansigt med sine indre dæmoner og finde en ny vej i livet, det hjulpet på vej af netop den rolige Joe.
Det er dog Riz Ahmed, der løber med den overordnede opmærksomhed, men han bakkes altså dynamisk op af sine medspillere. Jeg bliver bestemt hevet med ind i hovedet på og helt ind på livet af Ruben og hans frustration, indre kaos og kampen for at genvinde sig selv og en ny identitet som døv – uden sin passion, musikken. Det er på en gang rørende, gribende og gør samtidig pokkers ondt at være vidne til.
Smerten vibrerer konstant bag Rubens dybe øjne og sætter sig i maven på mig. Den spillefilmsdebuterende instruktør og manuskriptforfatter Darius Marder har altså et fornemt overblik over sin fortælling og ikke mindst Rubens indre rejse. Det er en film, som finder sin egen rolige rytme. Der er tid til at dvæle ved historien, ved øjeblikkene. Filmen rummer hermed også en larmende stilhed. Fornemt.
Netop stilheden og lyden spiller også en afgørende rolle for min oplevelse med og indlevelse i Rubens nye verden. Jeg får med egne ører på sin vis stilheden og den tiltagende døvhed at høre. Som blandt andet, når Ruben ikke længere kan høre Lous stemme eller den dundrende musik. Det er hjerteskærende. ’Sound of Metal’ er kort fortalt et drama, der fra første til sidste scene havde sit sikre greb i maven og hjertet på mig.
’Sound of Metal’ får 5 ud af 6 stjerner:
’Sound of Metal’ har biografpremiere den 6. maj.
