‘I krig med morfar’ er en hyggelig og småmorsom barnebarnsfejde

Biografanmeldelse: Jeg elsker Robert De Niro. Men hvem gør i grunden ikke det? Præcis. Han er altså også svær ikke at holde af som charmerende og krigsklar morfar i den hyggelige og småmorsomme ’I krig med morfar’. Ja, jeg under gerne legenden at more sig med en letbenet rolle og film. Særligt, når hans gode humor smitter af på mig, som tilfældet er her.

Her er dog desværre også tale om en ganske generisk komedie, hvor pointer om sammenhold og familie bankes i med forudsigelige søm. Heldigvis er blandt andet og netop Robert De Niro altså godt selskab. Det sammen med mindre roller til ligeledes cool og charmerende gamle mænd som Christopher Walken og Cheech Marin. Seje og sjove Uma Thurman er familiemor, mens en anden personlig favorit ses som faderen i skikkelse af Rob Riggle med altid herlig komisk timing.

Det er dog overvejende parløbet – og ikke mindst krigen – mellem morfar og barnebarnet Peter, der er centrum for filmens fortælling. For da morfar Ed flytter ind hos den lille familie, overtager han Peters elskede værelse, hvorfor barnebarnet nu er tvunget til at flytte op på det rottebefængte og utætte loft. Det huer ikke knægten, som derfor nu vælger at erklære Ed krig for at generobre sit værelse.

Oakes Fegley er den krigsklare dreng, der ganske vist ikke brænder igennem, men på ok vis trods alt bærer sin rolle. Det er nu også svært at skulle matche ikonet Robert De Niro, der altså som sagt er et charmerende og hyggeligt intimiderende selskab. Således står den på pranks mellem de to, der nu forsøger at overgå hinanden i opfindsomme fælder, der involverer alt fra superlim til bomber i skoletasker.

Desværre formår filmen ikke helt at holde et tempo, der griber mig, men går til tider en smule i stampe. Endvidere bølger fejden også en smule i tomgang og gentagelser, hvor netop gentagelsen suger noget af den ellers ok veloplagte energi ud af den heldigvis og momentvise morsomme krig.

’I krig med morfar’ er kort fortalt en ufarlige omgang sjov og ballade, hvor Robert De Niro synes at more sig i rollen som charmerende morfar, hvilket smitter af på mig. Herligt! Desværre forløber fortællingen forudsigeligt, mens pointerne om, at krig er noget hø, men sammenhold er godt, bliver klodset bøjet i neon. Men nogenlunde fred med det, når nu komedien formår at være et ganske hyggeligt bekendtskab.

’I krig med morfar’ får 3 ud af 6 stjerner:

’I krig med morfar’ har biografpremiere den 12. maj.