’La Belle Époque’ er en ganske charmerende fransk tidsrejse
Biografanmeldelse: Hvis du frit kunne vælge hvilken tidsperiode i fortiden, du kunne rejse til, hvilken skulle det så være? Det er netop spørgsmålet den midaldrende og en smule livstrætte Victor står overfor i ’La Belle Époque’. Han står desuden midt i en ægteskabelig krise, så det synes oplagt, at hans valg er at rejse tilbage til sin ungdom. Nemlig det flippede 1974, hvor han havde livet foran sig og sin kreativitet i fuldt flor.
Her er dog ikke tale om en tidsrejse som sådan – og dog. For det er igennem et særligt firma, at denne rejse bliver mulig. Firmaet specialiserer sig nemlig i at rekreere tidsperioder med brug af kulisser og skuespillere, hvor man så som kunde ”rejser tilbage i tiden” i denne dragende illusion. Det er her, at Victor således træder ind på sin ungdoms café på det tidspunkt, han første gang mødte sit livs store kærlighed Marianne.
Den unge Marianne – der altså cirka 40 år senere vender sig træt imod Victor – spilles naturligvis af en ung skuespillerinde, der altså skal skabe illusionen om dette første romantiske og skelsættende møde. Men hvordan kommer det mon til at påvirke ikke kun Victor, men også skuespillerinden Margot? Det er dette drama, der således på kryds og tværs af tid og relationer folder dig charmerende ud.
For ja, ’La Belle Époque’er en charmerende fransk sag, der desuden også er et ok tankevækkende, morsomt og sine steder helt rørende livtag med emner som ønsket om evig ungdom, den udødelige kærlighed, videre til at ville flygte væk fra sit liv – men i sidste ende måske mest af alt den gamle traver om at leve i nuet. Det er netop denne universelle pointe, der fint foldes ud her.
Filmen slider måske nok en smule på klichéerne, mens forudsigeligheden også viser sit ansigt og filmen sine steder går en smule i fortællermæssig tomgang. Men som modvægt til dette finder man blandt andet en både elskelig – og som filmen – charmerende Daniel Auteuil i rollen som tegneren Victor. Han får desuden skønt modspil af Doria Tillier som den livsglade unge udgave af Marianne.
’La Belle Époque’ ender således på trods af mine forbehold ganske fint på begge sine charmerende ben – ikke mindst takket være af sine skuespillere og en fin ”tidsrejse”-præmis, der heldigvis folder dette franske feelgood-drama mere oprigtigt og ægte ud end klægt og forceret. Ja, hvis du nu kunne vælge frit på alle fortidens hylder, hvilken tidsperiode ville du mon så rejse til?
’La Belle Époque’ får 4 ud af 6 stjerner:
’La Belle Époque’ har biografpremiere den 27. august.
