CPH PIX 2018: Fra en morderisk engel til absurde maveunder
CPH PIX 2018: Filmfestivalen CPH PIX har fået godt greb i de københavnske biograf siden de første film rullede over lærrederne i torsdags. Ja, og fortsætter med at rulle frem til den 10. oktober. Du kan med andre ord nemt nå at sikre dig billetter til nogle af de 180 film, festivalen byder på. Nå ja, og herudover er der blandt andet også events, visninger on location og talks.
Jeg har selv været i biografens mørke, hvor jeg har set den spansk-argentiske ‘El Angel’. En farverig og medrivende musikalsk biopic om Argentinas mest berygtede seriemorder. For i starthalvfjerdsernes Buenos Aires hærger den unge knægt Carlos Robledo Puch landet med både mord, røverier og vold sammen med sin makker Ramón. Det her er hans historie.
Som morderen med engleansigt og lyse krøller finder man Lorenzo Ferro i sin imponerende nok første filmrolle. Har er besnærende god som den uskyldigt udseende, men koldt dræbende morder. Filmens periodebeskrivelse er desuden smukt iscenesat. Desværre er filmen for lang for sit eget bedste og mister undervejs momentum og intensitet, men overlever på trods blandt andet takket være netop Ferro og sin både visuelle og musikalsk dragende side.
Min aften fortsatte i sort humoristisk selskab med Jim Joskins komplet gakkede ‘An Evening With Beverly Luff Linn’. En film, der ikke just er båret af sit plot, men i høj grad af sine skøre karakterer, bizarre indfald og absurde jokes. Det samme gjorde sig gældende for hans debutfilm ‘The Greasy Strangler’, der dog rummede mere grotesk vildskab end denne. Men altså, her er tale om en slags hævn-og-kærlighedshistorie med den yndige Lulu i centrum og bejlende mænd på nakken.
Aubrey Plaza er deadpan-sød som Lulu, mens Jemaine Clement er charmerende på sin egen måde som hendes run away-partner. Matt Berry gør skøn og skør figur som manageren Rodney Von Donkensteiger, mens ellers seværdige Emile Hirsch som Lulus mand samt Craig Robinson som den mystiske Beverly Luff Linn falder lidt igennem. Så er der mere gakket guld at finde i birollerne i en film, der desværre bliver for lang og joke-gentagende.
Jeg afsluttede min søndag på festivalen med den mørke, dragende og ubehagelige ‘Piercing’, som dog ikke var uden begsort humor midt i sine makabre eskapader. Her spindes der en stilsikker og musikalsk lækker fortælling om en tilsyneladende normal familiefar, der under påskud af en forretningsrejse har tænkt sig at dræbe en prostitueret.
Det er filmens brutalt simple afsæt, der dog skal vise sig at rumme sin del af overraskelser. Mere vil jeg ikke afsløre her. Christopher Abbott er god som traumeramt, tungsindig og morderklar familiefar, mens hans sagesløse offer spilles med ynde og mystik af Mia Wasikowska. Det er blandt andet i dynamikken mellem de to, at filmens magi opstår samt i billed- og lydsiden.
