BATMAN NINJA: Nattens ridder for fuld japansk animation
Animeret Batman på Blu-ray: Hvem er ikke bare en smule vild med Batman? Ja, det er jeg i hvert fald – og nok også bare lidt mere en blot en smule vild med ham. Derfor er jeg da også altid på stikkerne, når der dukker en ny film eller for den sags skyld tegne film om med nattens ridder. Sådan er der nu udkommet på Blu-ray med ‘Batman Ninja’.
Ja, det er altså en lidt anden Batman, man her stifter bekendtskab med, mens også flagermuse-heltens ærkefjende dukker op i form af den vanvittige Joker, der desuden også har Harley Quinn med sig. Selveste Catwoman er også med, videre til Poison Ivy, Nightwing, Two-Face, Bane samt naturligvis også Batmans trofaste butler Alfred Pennyworth med flere.
Det er Japans førende mangategnere, der her genfortolker Batman og hans modstandere i denne anime-film. Fortællingen starter i Gotham City, hvor Gorilla Grodds tidsmaskine svigter, hvilket sender en flok tossede skurke tilbage til middelalderens Japan, hvor de begynder at hærge. Men kan Batman forhindre den anløbne Joker og andre tyranner i at omskrive historiens gang?
Blu-ray-udgivelsen byder desuden på en om ekstramateriale, hvor man også finder filmen med det originale japanske lydspor samt tre teaturetter i form af ‘East/West Batman’ og ‘Batman: Made in Japan’ samt ’New York Comic Con Presents Batman Ninja’. Så her er med andre ord lidt forskelligt at dykke ned i efter du har været en tur til Japan med den altid forrygende Batman.
– ‘Batman Ninja’ udkommer på dvd og Blu-ray den 19. juli 2018.