En syngende Wolverine forbliver for fersk i The Greatest Showman
Biografanmeldelse: Okay, du kan godt finde din indre sangfugl og danseskoene frem, hvis du tænker at se musicalen ‘The Greatest Showman’. For her bliver der sunget og danset om det så gjaldt livet. Det gør det så bare aldrig rigtigt. Dertil er det hele for fersk og ufarligt serveret, men til gengæld både farverigt, overskudsagtigt og sine steder endda helt ørehængende.
Wolverine leder an… ahem, jeg mener Hugh Jackman, i rollen som P.T. Barnum – iført høj hat og sit stiveste puds. En showman med sit eget cirkus. Men sådan har det ikke altid været. Altså glamour og succes. Barnum kommer nemlig fra trange kår og har måttet arbejde sig op fra bunden til toppen. En rejse, der ikke kommer uden sine nedture og kampe – dem er der bare ret så få af i filmens fortælling om verdens største showman.
Konflikterne er med andre ord til at overse – indtil vi når i hvert fald er godt halvvejs ind i løjerne. Den farverige fortælling og karaktererne mangler dramatisk tyngde, men er i stedet lidt for glatte. En flot overflade med ikke så meget indeni. Det kan bestemt også have sin ufarlige charme, og har det da også momentant her, når først sangene synges og koreografien danses.
For ja, der er bestemt tale om veleksekverede musiknumre med ditto veleksekverede danse til, hvor kameraet hvirvler dynamisk om publikum og fanger numrene og de medvirkende rytmisk i luften. De fleste af musiknumrene er bestemt også ok medrivende iscenesat, men når førstegangsoplevelsen har lagt sig, bliver numrene også en smule rutine at se på og lytte til.
Heldigvis kommer der ligesom jeg er ved at døse hen lidt drama og konflikt i spil i den ellers søde, ferske og romantiske fortælling. For Barnum står pludselig fanget mellem sin succes og sin fattige baggrund. Han forblændes af succesen og glemmer sine venner og dem, han elsker. Altså for et kort øjeblik. For vupti, så galt går det naturligvis ikke, og snart er alle glade igen.
Nå ja, der er naturligvis også lige lagt en romantisk sidehistorie ind, fordi Zac Efron jo også lige skal vise, at han kan synge, danse og være charmerende på samme tid. For ja, det kan han. Men sideromancen forbliver for flagrende i vinden til at sætte mine følelser i sving – og det gælder desværre også for filmen som helhed. Ja, for meget overflade og for få oprigtige følelser. Tadaa!
– ‘The Greatest Showman’ får 3 ud af 6 stjerner:
– ‘The Greatest Showman’ får premiere den 25. december.
