CPH PIX 2015: Så er filmfestivalen for alvor skudt i gang

CPH PIX 2015: Den vanlige følelse af forventnings glæde, nysgerrighed og spænding har som de forgående år sat sig i min krop. Ja, dette års CPH PIX er for alvor i gang. Det betyder selv sagt også, at jeg har set de første film, hvilket overvejende har været positive filmoplevelser. Dem kommer jeg til lige om lidt. For godt nok er hjertet i CPH PIX filmene, men der er mere til festivalen end filmene.

Her mener jeg ikke alle de andre oplevelser, CPH PIX også byder på – så som at se film on location, debatter og instruktørbesøg. Nej, jeg taler om den der festivalfølelse, der indtager byens biografer og hos mig afføder en næsten helt berusende følelse af generel nysgerrighed på film – samt dem, jeg skal se.

Jeg har derfor også en anderledes følelse i maven, end når jeg ellers går i biografen. Det hænger helt sikkert også sammen med, at man under sådan en festival kan se film på det store lærred, som ellers aldrig ville komme i nærheden af de danske biografer. Her er det ingen hemmelighed, at det for mit vedkommende blandt andet betyder udbuddet af skrækfilm og science fiction.

White God

Startskuddet til CPH PIX 2015 lød for mit vedkommende med den ungarske WHITE GOD. En flot, men desværre også uforløst film, hvor en stor flok hunde i Budapest bliver trætte at menneskenes pis og indtager byens gader. Groft sagt. For ja, det er den slags film, der taler i metaforer. Det handler nemlig slet ikke om, hvor synd det er for hunde i fangenskab, men om ulighed, magt og bare sådan generelt om verdens uretfærdighed.

Filmen byder på nogle vilde scener, hvor jeg gang på gang spekulerede på, hvordan pokker de har fået orkesteret alle de hunde. Jeg blev bare aldrig for alvor grebet af filmen, hvor en pige og hendes fraværende far udgør den menneskelige midte for dramaet. Filmen ender med at slæbe sig en smule mat frem mod finalen. Den er til gengæld også intens, men desværre tynget af den forudgående langtrukne spilletid. Vuf.

Creep

Og så løb jeg ellers ind i en række skrækfilm af meget forskellig art. Først i found footage-genren, der tilsyneladende bare ikke vil dø (no pun intended.). Men det håndholdte greb fungerede virkelig godt i den amerikanske CREEP. En solid lille omgang gru, hvor en fotograf har sagt ja til jobbet at filme en mands hverdag. Det foregår langt ude i en hytte i en stor skov, naturligvis.

Manden har nemlig kræft og vil derfor foreviges, så hans ufødte barn kan lære ham at kende, når nu han er død inden, han når at blive far. Dette er begyndelsen på et psykologisk spil mellem de to mænd, hvor udfaldet måske ikke just overrasker, mens filmen også er lidt for glad for billige jump scares. Men det er effektivt fortalt, og så bærer Mark Duplass som den kræftramte mand filmen hele vejen med lige dele charme, creepyness og uforudsigelighed.

It Follows

Der var i år arrangeret en Midnight Movie Marathon, hvilket indebar fire film i gyser og science fiction-land, hvor den første ramt lærredet 22:30. Det var selvfølgelig svært at modstå. Sådan var der heldigvis også mange andre, der havde det. Så i en godt fyldt sal i Empire blev natten skudt i gang med den skamroste og fremragende overnaturlige gyser IT FOLLOWS, der efter en kort pause blev fugt af science fictionkærlighed med den skramlede TURBO KID.

Jeg nuppede dog kun disse to film, inden jeg kapitulerede. Men det af natten, jeg fik med var forrygende. Både filmene, men også midnatsstemningen i salen. Også så er det jo altid hyggeligt at snakke med andre (gyserglade) festivalgæster og noget af det, der gør, at CPH PIX før den der festivalfølelse. IT FOLLOWS er da også allerede en succes på CPH PIX med udsolgte sale og en ekstravisning.

Turbo Kid

Det forstår jeg godt. For det er en intens film, der med et dundrende synthscore og en stemningsbåret tilgang til gyset, fik frygten malet frem på lærredet, hvor en mystisk og dødelig kraft forfølger vor stakkels hovedperson. Så selvom her er et par ujævnheder i fortællingen, ændrer det ikke på, at det er en af bedste og mest dragende skrækfilm, jeg har set i nyere tid.

Og så var der TURBO KID, der med fortumlet 80’er-charme og low fi-effekter hensatte den fyldte sat til en postapokalyptisk fremtid, der kunne være affødt af Mad Max-filmene. Her kommer en ung knægt på sin BMX-cykel og hans veninde og at toppes med en grum bande. Det afføder både grotesk blodige drab og sort humor, hvor en kærlighed til genren, til vold og BMX-cykler gennemsyrer filmen.

– Besøg CPH PIX på Facebook her og på deres site her.
– Læs mine 10 CPH PIX-filmanbefalinger her.
–  Besøg også Filmskribenten på Facebook her.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.