AVENGERS – AGE OF ULTRON: Farveladeheltene fortsætter CGI-festen på fuldt overdrev

/i , /af

Biografanmeldelse: Lad mig bare lige være ærlig: Jeg havde ikke de store forventninger til denne anden ombæring med det farverige hold af Avengers-helte. Egentlig er jeg vel ved at gå lidt død i de her CGI-fester. Men jeg kan som alle andre fornuftsvæsner bestemt sætte pris på vanvittigt mange eksplosioner, unødvendigt knudrede plots og Hulk, der smadrer ting.

Og det er sådan cirka det, Avengers: Age of Ultron leverer: Bulder, brag og farverig superhelteaction fremtryllet ved hjælp af kraftige computere og green screens i massevis. Handlingen skal du ikke tænke så meget over, men det er noget med, at hele Jorden kan gå under, hvis ikke Iron Man & co. får stoppet den væmmelige superskurk Ultron. En überintelligent og überdiabolsk robot.

avengers 2 age of ultron 01

Således pløjes der fra første til sidste frame løs med spektakulære scenerier og vanvidsaction, der giver en fuck for tyngdeloven. Bare rolig, for det er altså rent faktisk ret så underholdende. I hvert fald det meste af vejen og bestemt nok til, at jeg var med på eskapaderne frem mod den overdrevne finale, der lige upper gamet for dumme idéer, der er så dumme, at de også er underholdende.

Filmens overdrev er noget, den selv er bevidst om og har nok ironisk selvindsigt til at lade sine karakterer kommentere på. Det er tegneserieaction, som ved nærmere eftersyn ikke giver så meget meget – og det ved filmen godt. Netop humoren gør, at jeg fint ser igennem fingre med den ikke hele vejen lige velfortalte historie, der bakser med at få givet de mange karakterer plads nok til ikke at ende som flade karikaturer. Det lykkedes delvist.

avengers 2 age of ultron 02

Nye karakterer og selv hovedskurken bliver dog udspillet af det faste hold af Avengers. En gruppe, der på trods af plotrod og en liiidt for lang spilletid bevarer den interne dynamik. Det er her, at filmen er bedst. Så fuck alle de åndeløse svæveture ind og ud af kampscener. For når først Robert Downey Jr. som den selvglade Iron Man driller Chris Evans’ Captain America, får filmen ægte liv og universet troværdighed og engagement.

Det gælder også resten af holdet med Chris Hemsworth som Thor, Mark Ruffalo som Hulk, Scarlett Johansson som Black Widow og Jeremy Renner, der i rollen som den ellers noget undertippede Hawkeye står for nogle af filmens både sjoveste og følelsesmæssigt stærkeste øjeblikke. Og nej, jeg bliver sgu nok aldrig træt af Hulk, der smadrer ting.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Vurdering 4/6:
4_6 - stars[tabgroup][tab title=”Avengers: Age of Ultron | Biografanmeldelse”]
avengers 2 age of ultron poster
Originaltitel: Avengers: Age of Ultron, Danmark, 2015
Release: d. 23. april 2015
Instruktion: Joss Whedon
Medvirkende: Robert Downey Jr., Chris Hemsworth, Mark Ruffalo, Chris Evans, Scarlett Johansson, Jeremy Renner m.fl.
Spilletid: 141 min.
Distributør: Walt Disney[/tab][/tabgroup]

CPH PIX 2015: To ugers forrygende filmfest er slut – tak for i år

/i /af

CPH PIX 2015: Endnu et år på filmfestivalen CPH PIX er slut. Og endnu en gang er det med en række både foruroligende, intense, medrivende og hele vejen gode filmoplevelser rigere. Men en ting er selve filmene, for festivalen er for mig også festivalstemningen i Københavns biografer, det at snakke med andre festivalgæsterne og det at få udvidet sin filmiske horisont.

I år har jeg ganske vist ikke nået at se nær så mange titler som de foregående år, men gør nu heller ikke så meget, så succesraten på mine valg har været plusser hele vejen rundt. Og for mig handler det heller ikke om at se mest. Der er dem, der jo propper kalenderen fra dag til aften med film.

it follows pixIt Follows

Det har jeg selv svært ved at kunne gøre, da jeg gerne vil have lidt luft i hovedet til at lade en film synke ind – og ja, luft i hovedet til at blive klar til næste film. Men der er mange forskellige måder at indtage CPH PIX på – eksempelvis har jeg i år også holdt mig til de almindelige visninger, selvom festivalen jo også udbyder andre oplevelse – så som debatter og filmvisninger på location.

Men det er nu tid til lige at kigge tilbage på små to uger med film i de københavnske biografer. Der har været flere højdepunkter. Blandt andet Midnight Movie Marathon, hvor der blev vist fire film i gyser og science fiction-land fra klokken 22:30. Jeg nuppede de første to – begge opture. Først den intense horrorfilm IT FOLLOWS, der fik frygten malet frem på lærredet. Efterfølgende TURBO KID, der med fortumlet 80’er-charme og low fi-effekter gjorde alt det rigtige for mig med sin postapokalyptiske fortælling.

turbo kid pixTurbo Kid

Videre på festivalen var der også en iskold optur med japanske Takashi Miikes smukke, brutale og skræmmende spøgelsesfilm OVER YOUR DEAD BODY, der med sans for det rolige fortælletempo intenst byggede sin fortælling op frem mod den grufulde finale med både smukke og betændte skræktableauer. Så var der mere at grine af i franske Quentin Dupieux’ absurde komedie REALITY, hvor der var blå VHS-bånd i maven på vildsvin og mænd i rottekostumer.

Det groteske synes at følge mig på dette års CPH PIX, for er der noget Kevin Smiths TUSK er, så er det grotesk. Nå ja, og ulækker. Og sjov. Og alt for meget. Heldigvis på den gode måde. For selvfølglig er en film om en mand, der mod sin vilje opereres om til en hvalros en forrygende filmoplevelse. Det samme var den tempofyldte og vanvittige TOKYO TRIBE.

tokyo tribe pixTokyo Tribe

Manden bag er en af mine japanske favoritter, nemlig instruktør og vildbasse Shion Sono. Og TOKYO TRIBE er ét stort genremiskmask af den bedst tænkelige slags – action, drama, splatter, gangster, musical, komedie alt sammen tilsat japansk hiphop fra start til slut. Vild, voldsom og vanvittig. Et andet højdepunkt i år var den østrigske gyser GOODNIGHT MOMMY. En kold, kalkuleret og isnende godt fortalt chiller om to tvillinger og deres mor i et stort hus ude på landet.

Alt i alt kan jeg igen i år se tilbage på en festival med vildt gode oplevelser, hvor det både er blevet til film med gamle favoritter samt nye filmiske bekendtskaber, men hele vejen rundt en fornøjelse. Jeg ser allerede frem mod CPH PIX 2016 – og du bør gøre det samme. Så mange tak for i år og endnu en gang to uger i godt selskab med film fra hele verden i de københavnske biografer.

– Besøg CPH PIX på Facebook her og på deres site her.
– Læs mine 10 CPH PIX-filmanbefalinger her.
–  Besøg også Filmskribenten på Facebook her.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

CPH PIX 2015: De sidste film er set på dette års filmfestival, desværre

/i /af

CPH PIX 2015: Det er altid en smule vemodigt, når den sidste film er rullet over lærredet under CPH PIX. Det er netop sket for dette års udgave af festivalen. Jeg har i år ganske vist ikke set nær så mange film som de foregående år, til gengæld har samtlige film været enten ok, gode eller fremragende oplevelser.

De sidste par film, jeg fik set var med sydkoreanske Kim Ki-duks brutale ONE ON ONE og kæmpe-hvepse-der-går-amok i STUNG. Men først lige Kim Ki-duk, der er en af mine favoritter. Heldigvis er han en produktiv herre, der har haft en film på plakaten hvert år de seneste par år og står blandt andet bag fremragende film som THE ISLE (der også blev vist på festivalen med en on location-visning gennem Københavns kanaler) samt FORÅR, SOMMER, EFTERÅR, VINTER… OG FORÅR, TOMME HUSE og PIETA.

one on one pixOne on One

Alle film, der pendulerer mellem det smukke og grumme. Med ONE ON ONE havde det grumme, brutale og menneskeligt forskruede overtaget. Man følger her en gruppe, der opsøger mændene bag drabet på en pige. En efter en torturres gerningsmændene på fæle måder. En fortælling om ondskab, hævn og magt samt fri vilje, moral og kærlighed. En tand for lang og med lidt for overfortalte pointer, men bestemt en både intens, knusende og omsluttende oplevelse.

Så var der noget mindre tungsind at finde i den splattede og herligt groteske creature feature STUNG, hvor en flok kæmpe hvepse pludselige spreder død, ødelæggelse og sjaskede kills til en fest på landet. Ja, simpelt og lige til. Her handler det om monstrene og drabene. Heldigvis leveres begge dele både veloplagt, vittigt og med medrivende overbevisning. For filmen benytter sig af hands on-effekter og undgår altså billigt udseende CGI-effekter.

stung pixStung

Men hvor både kæmpe hvepse og splat spiller, så halter historien og karaktergalleriet desværre. Fortællingen er en smule vakkelvorn, hvor man må kigge et godt stykke efter nogle karakterer, der bliver mere end momentant interessante. Men desværre er vores helt og heltinde noget ferske, mens skurken får for lidt plads i fortællingen. Men på trods af det, så lever over overlever filmen i kraft af sine monstre, splat og ok sort humor. Men meget mere end en ok mellemvare bliver STUNG ikke. Men det er også helt ok.

– Besøg CPH PIX på Facebook her og på deres site her.
– Læs mine 10 CPH PIX-filmanbefalinger her.
–  Besøg også Filmskribenten på Facebook her.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

CPH PIX 2015: Filmfesten lakker mod enden, men der er stadig mange gode film at se

/i /af

CPH PIX 2015: Selvom filmfestivalen snart slutter, nu på onsdag den 22. april, er der stadig masser af film, du kan nu at fange på dette års udgave af CPH PIX. Jeg har selv været i biografen stort set dagligt, siden festen startede den 9. april. Og jeg har da også stadig et par titler, jeg skal nå at fange, inden det hele slutter. Det bør du altså også gøre. Altså fange et par film på CPH PIX. Tjek også festivalens ekstravisninger her.

Her kan jeg anbefale dig at tjekke blandt andet den smukke og brutale hunde-tager-magten-dystopi WHITE GOD, found footage-creeperen CREEP med to mænd i en øde hytte eller Quentin Dupieux’ absurde og absurd sjove syrekomedie REALITY. Du kan også nå at se skramlet 80’er-charme og low fi-effekter med den postapokalyptiske TURBO KID, monster-action med kæmpehvepse, der går amok i STUNG eller årets gysersucces – den krybende klamme IT FOLLOWS med et helt forrygende tungt og angstfyldt synthesizer-score.

it follows pixIt Follows

Jeg har også fanget den tempofyldte og vanvittige TOKYO TRIBE. Det er en af de film, jeg har set mest frem til på dette års festival, da manden bag er en af mine japanske favoritter, nemlig instruktør og vildbasse Shion Sono. Han står bag en af verdens absolut bedste film (ja, hele verden) ­– nemlig den komplet vanvittige og mere end blodige COLD FISH fra 2010, som jeg har haft fornøjelse af også at se på CPH PIX.

TOKYO TRIBE er ét stort genremiskmask af den bedst tænkelige slags – action, drama, splatter, gangster, musical, komedie alt sammen tilsat japansk hiphop fra start til slut. Filmen handler nemlig om en række forskellige bander i Tokyo og deres interne stridigheder, hvor store dele af historien rappes af den ene mere outrere, bizarre eller blot cool karakter efter den anden. Et underholdende, gakket og medrivende japansk konfettihorn.

tokyo tribe 02 pix logoTokyo Tribe

Der var dog ikke meget farvefest eller feel good over den østrigske gyser GOODNIGHT MOMMY. En kold, kalkuleret og isnende godt fortalt chiller om to tvillinger og deres mor i et stort hus ude på landet. Efter en operation er moderens ansigt forbundet med hvidt gazebind, der kun føjer plusser til filmens creepyness-faktor. Hendes to sønner er heller ikke just begejstrede for deres mor og hendes bandager – eller iltre temperament.

Stille og roligt udruller filmen sin depraverede og engagerende fortælling om barndom, angst og forældrekomplekser, hvor min empati blev bragt i bølgegang, mens filmen krøb sig sikkert mod sin intense finale. Der vakles måske en kende i en enkelt scene, der med lidt billige tricks forsøger at øge spændingen, mens filmen fint kunne have ladet flere spørgsmål stå ubesvarede hen. Men uanset hvad, er GOODNIGHT MOMMY en skræmmende smuk og bare skræmmende oplevelse.

goodnight mommy pix logoGoodnight Mommy

– Besøg CPH PIX på Facebook her og på deres site her.
– Læs mine 10 CPH PIX-filmanbefalinger her.
–  Besøg også Filmskribenten på Facebook her.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

CPH PIX 2015: Halvvejs igennem filmfestivalen – og giv mig endelig meget mere, tak

/i /af

CPH PIX 2015: Vi er nu lidt mere end halvvejs i festivalen, og jeg vil egentlig bare gerne have meget mere. Det hænger selvfølgelig sammen med, at der ved midtvejsmærket venter nogle virkeligt spændende film forude. Men også fordi, at jeg allerede har set en række virkelig godt film.

Godt nok har jeg ikke så mange film på mit program som de tidligere år, men det ændrer ikke på, at det altså indtil videre har været skønt med daglige ture i de københavnske biografer, hvor Empire på Nørrebro med sine store sæder og gode udsyn fortsat er favoritten. Det var også her, jeg satte mig til rette for at se en af festivalens for mit vedkommende ventede film, nemlig japanske Takashi Miikes både smukke, brutale og skræmmende spøgelsesfilm OVER YOUR DEAD BODY.

over your dead body pixOver Your Dead Body

Men vanlig sans for det rolige fortælletempo og en hele vejen tiltagende intensitet smeltede virkelighed og grufuld fantasi sammen for de medvirkende i en teateropsætning med samuraier og ulykkelig kærlighed. Ja, filmens fantasi og virkelighed fuckede også medrivende med mig, mens den uundgåeligt brutale finale sparkede sig i gang med smukt tænkte og betændte skræktableauer.

Jeg satte mig igen til rette i Empires bløde sæder til spejdere-på-afveje-i-en-skov-horrorfilmen CUB. Delvist vellykket, delvist blodig og delvist sorthumoristisk – og bestemt en tur i biografen værd. For hvem kan ikke fornøje sig med unge spejdere, der terroriseres og dræbes af mystiske skikkelser i en skov? Nej vel, det kan alle. Desværre forfalder filmen til et par lidt lette plotløsninger undervejs, men det er stadig cool at se en mand blive dræbt af kombinationen bikube og pil.

cub cph pixCub

Der blev skruet ned for den blodige gru, men i den grad op for syren med franske Quentin Dupieux’ REALITY. En grotesk, vanvittig og absurd sjov film. Præcis som forventet, da jeg tidligere har haft fornøjelsen af instruktørens film på CPH PIX, nemlig Wrong og Wrong Cops. I REALITY leges der, som titlen indikerer, med virkeligheden i en fortælling, hvor diverse folks skæbner krydser hinanden på uventet vis – og på tværs af drøm og virkelighed. Skørt og skønt.

I år kunne man også se filmuddannelsen Super16’s midtvejsfilm på festivalen. Jeg nuppede selv tre af dem – og tre vidt forskellige film. Først syret science fiction med en forkærlighed for 80’erne og liv i rummet med JEANNE D’ARC, så melankolske, men også morsomme fortælling om en enkes liv efter sin mands død med ENKEBAL og hårdkogt bankrøverfilm med KING, der intenst satte pulsen op på mig med sin stramt fortalte film. Kapow.

reality pixReality

Og så blev det tid for en af festivalens vel nok mest groteske film – på den der væmmelige, blodige og komplet vanvittige måde. Godt nok er Kevin Smith nok mest kendt for komedier som Clerks, Dogma og Mallrats, men med TUSK giver han los for horroren, men absolut ikke uden at have humoren med. Den er blot begsort. Men det er klart nok, når filmen handler om en mand, der vil lave sin egen hvalros ud af en anden mand. Ja, den er god nok. Og ja, filmen er virkelig også god. Og ulækker. Og sjov. Og alt, alt for meget. Ja, det er en klar anbefaling.

– Besøg CPH PIX på Facebook her og på deres site her.
– Læs mine 10 CPH PIX-filmanbefalinger her.
–  Besøg også Filmskribenten på Facebook her.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

CPH PIX 2015: Så er filmfestivalen for alvor skudt i gang

/i /af

CPH PIX 2015: Den vanlige følelse af forventnings glæde, nysgerrighed og spænding har som de forgående år sat sig i min krop. Ja, dette års CPH PIX er for alvor i gang. Det betyder selv sagt også, at jeg har set de første film, hvilket overvejende har været positive filmoplevelser. Dem kommer jeg til lige om lidt. For godt nok er hjertet i CPH PIX filmene, men der er mere til festivalen end filmene.

Her mener jeg ikke alle de andre oplevelser, CPH PIX også byder på – så som at se film on location, debatter og instruktørbesøg. Nej, jeg taler om den der festivalfølelse, der indtager byens biografer og hos mig afføder en næsten helt berusende følelse af generel nysgerrighed på film – samt dem, jeg skal se.

Jeg har derfor også en anderledes følelse i maven, end når jeg ellers går i biografen. Det hænger helt sikkert også sammen med, at man under sådan en festival kan se film på det store lærred, som ellers aldrig ville komme i nærheden af de danske biografer. Her er det ingen hemmelighed, at det for mit vedkommende blandt andet betyder udbuddet af skrækfilm og science fiction.

white god cph pixWhite God

Startskuddet til CPH PIX 2015 lød for mit vedkommende med den ungarske WHITE GOD. En flot, men desværre også uforløst film, hvor en stor flok hunde i Budapest bliver trætte at menneskenes pis og indtager byens gader. Groft sagt. For ja, det er den slags film, der taler i metaforer. Det handler nemlig slet ikke om, hvor synd det er for hunde i fangenskab, men om ulighed, magt og bare sådan generelt om verdens uretfærdighed.

Filmen byder på nogle vilde scener, hvor jeg gang på gang spekulerede på, hvordan pokker de har fået orkesteret alle de hunde. Jeg blev bare aldrig for alvor grebet af filmen, hvor en pige og hendes fraværende far udgør den menneskelige midte for dramaet. Filmen ender med at slæbe sig en smule mat frem mod finalen. Den er til gengæld også intens, men desværre tynget af den forudgående langtrukne spilletid. Vuf.

creep cph pixCreep

Og så løb jeg ellers ind i en række skrækfilm af meget forskellig art. Først i found footage-genren, der tilsyneladende bare ikke vil dø (no pun intended.). Men det håndholdte greb fungerede virkelig godt i den amerikanske CREEP. En solid lille omgang gru, hvor en fotograf har sagt ja til jobbet at filme en mands hverdag. Det foregår langt ude i en hytte i en stor skov, naturligvis.

Manden har nemlig kræft og vil derfor foreviges, så hans ufødte barn kan lære ham at kende, når nu han er død inden, han når at blive far. Dette er begyndelsen på et psykologisk spil mellem de to mænd, hvor udfaldet måske ikke just overrasker, mens filmen også er lidt for glad for billige jump scares. Men det er effektivt fortalt, og så bærer Mark Duplass som den kræftramte mand filmen hele vejen med lige dele charme, creepyness og uforudsigelighed.

it follows pixIt Follows

Der var i år arrangeret en Midnight Movie Marathon, hvilket indebar fire film i gyser og science fiction-land, hvor den første ramt lærredet 22:30. Det var selvfølgelig svært at modstå. Sådan var der heldigvis også mange andre, der havde det. Så i en godt fyldt sal i Empire blev natten skudt i gang med den skamroste og fremragende overnaturlige gyser IT FOLLOWS, der efter en kort pause blev fugt af science fictionkærlighed med den skramlede TURBO KID.

Jeg nuppede dog kun disse to film, inden jeg kapitulerede. Men det af natten, jeg fik med var forrygende. Både filmene, men også midnatsstemningen i salen. Også så er det jo altid hyggeligt at snakke med andre (gyserglade) festivalgæster og noget af det, der gør, at CPH PIX før den der festivalfølelse. IT FOLLOWS er da også allerede en succes på CPH PIX med udsolgte sale og en ekstravisning.

turbo kid pixTurbo Kid

Det forstår jeg godt. For det er en intens film, der med et dundrende synthscore og en stemningsbåret tilgang til gyset, fik frygten malet frem på lærredet, hvor en mystisk og dødelig kraft forfølger vor stakkels hovedperson. Så selvom her er et par ujævnheder i fortællingen, ændrer det ikke på, at det er en af bedste og mest dragende skrækfilm, jeg har set i nyere tid.

Og så var der TURBO KID, der med fortumlet 80’er-charme og low fi-effekter hensatte den fyldte sat til en postapokalyptisk fremtid, der kunne være affødt af Mad Max-filmene. Her kommer en ung knægt på sin BMX-cykel og hans veninde og at toppes med en grum bande. Det afføder både grotesk blodige drab og sort humor, hvor en kærlighed til genren, til vold og BMX-cykler gennemsyrer filmen.

– Besøg CPH PIX på Facebook her og på deres site her.
– Læs mine 10 CPH PIX-filmanbefalinger her.
–  Besøg også Filmskribenten på Facebook her.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

CPH PIX 2015: 10 film, du skal se på filmfestivalen

/i /af

CPH PIX 2015: Du kan ligeså godt forberede dig på at skulle tilbringe en god del af din tid i biografen de kommende ugers tid. I hvert fald, hvis du er i København. For fra den 9. til den 22. april indtager filmfestivalen CPH PIX de københavnske biografer.

Vanen tro kan du kaste dig over et væld af titler fra hele verden, hvor du uden tvivl kan finde noget, der tænder noget i dig. Her finder du nemlig alt fra voldsomme krigsfilm til stille dramaer videre til voldsom horror og absurde komedier samt alt derimellem og mere til.

Ja, der er altså meget at gå løs på. Men hvordan pokker skal du så vælge hvilke film, du vil se, når der er mere end 150 titler på programmet? Jo, du sætter dig ned og læser festivalens program igennem. Udover filmvisningerne er der desuden også både koncerter, events med mere, mens der vanen tro også dukker både instruktører og skuespillere op.

Men skulle du have svært ved at manøvrere i det store udbud, anbefaler jeg her 10 titler, du skal se. Eller i hvert fald meget grundigt overveje at se.

– Læs mere om CPH PIX og de mange film på deres site her og på Facebook her.

TOKYO TRIBE (instr. Sion Sono | Japan | 2014 | 116 min.)
Den japanske instruktør og vildbasse Sion Sono er en af mine personlige favoritter. Blandt andet fordi, han har lavet en af verdens absolut bedste film – den komplet vanvittige og mere end blodige Cold Fish fra 2010. Men se også lige Suicide Club, Love Exposure og Guilty of Romance.

Det giver sig selv, at du skal se hans nyeste film, Tokyo Tribe, der beskrives som en hiphop-musical, der involverer både kung fu, sværd og blod, der sprøjter. En tiltalende kombination, der lyder til at lade Sion Sono udfolde sig på vanlig anarkistisk måde. Nej, der er absolut ingen grund til ikke at glæde sig.

tokyo tribe pix

REALITY (instr.: Quentin Dupieux | Frankrig, Belgien | 2014 | 87 min.)
Der venter uden tvivl endnu en både grotesk, vanvittig og absurd sjov film, når den franske instruktør Quentin Dupieux igen indtager CPH PIX. Jeg har haft fornøjelsen af både Wrong og Wrong Cops på foregående festivaler og nu gælder det så Reality.

Og hvad mere end en ”falleret b-gyserinstruktør, en mand med tilbagevendende cross dressing-mareridt og en eksemramt tv-kok i rottekostume” har du brug for, for at indlæse billet til filmen? Nej vel. Kom så af sted.

reality pix

ONE ON ONE (instr. Kim Ki-duk | Sydkorea | 2014 | 122 min.)
Personligt behøver jeg ikke vide andet, end at det er Kim Ki-duk, der står bag filmen førend, at jeg har besluttet mig for, at det er en film, jeg skal se. Den sydkoreanske auteur står nemlig bag fremragende film som The Isle (den vises desuden på festivalen med en on location-visning gennem Københavns kanaler), Forår, sommer, efterår, vinter … og forår, Tomme huse og Pieta.

Både smukke og grumme film, der elegant og indtagende tager hånd om tabuer og forbudte følelse. Du ved, småting som voldtægt, incest og utroskab. Og med One on One lader det til, at Kim Ki-duk er i sit grumme humør med mord og ondskab i brutal forening. Den glæder jeg mig selvfølgelig til. Du bør gøre det samme.

one on one pix

TURBO KID (instr. Anouk Whissell, François Simard, Yoann-Karl Whissell | Canada, New Zealand 2015 | 95 min.)
Det af de bedste indslag i ABC’s of Death fra 2011 er T Is for Turbo. Nu er folkene bag den nostalgitrippede og 80’er-indbydnede kortfilm klar med en spillefilm, der byder på samme indbydende kombination af 80’er-science fiction, blodsprøjtende action og synthesizere.

Eller ”Mad Max møder Hobo With a Shotgun”, som programmet skriver. Med andre ord, så lader det til, at Turbo Kid kommer til at stå for en af dette års mest underholdende, kulørte og VHS-elskende filmoplevelser. Jeg har i hvert fald uden tøven sikret mig en plads i biografen.

turbo kid pix

OVER YOUR DEAD BODY (instr. Takashi Miike | Japan | 2014 | 93 min.)
Okay, er der noget, som jeg virkelig kan blive godt gammeldags skræmt af, så er det spøgelser – og skal være døden nær på grund af angst, så er japanske spøgelser den rette vej for mig. Derfor lyder Takashi Miikes nyeste film til at være det helt rette afsæt for grusomme mareridt.

Den yderst produktive japaner er nemlig med Over Your Dead Body tilbage i horrorland med en spøgelseshistorie. Han har tidligere blandt andet givet dig mareridt med Visitor Q og Ichi the Killer, men den alsidige filmskaber har også gjort sig inden for blandt andet gangster-, action- og komedie-genren. Men uanset genre, så er Takashi Miike altid værd at gå i biografen for.

over your dead body pix

A HARD DAY (instr. Kim Seong-hun | Sydkorea | 2014 | 111 min.)
Hvis du kun skal se én sydkoreansk actionthriller på CPH PIX i år, så er A Hard Day et virkelig godt bud. Jeg ser i hvert fald frem til både hårdkogte politifolk, skududvekslinger og onde skurke.

Og helt ærligt, hvem kan stå for programmets beskrivelse?: ”Blandingen af sort humor, bidende kritik og nervepirrende spænding er sjældent set så elegant udført.” Det kan jeg ikke og ser bestemt frem til en tur til Sydkorea.

a hard day pix

I ORIGINS (instr. Mike Cahill | USA | 2014 | 113 min.)
Hvis du har set Mike Cahills smukke science fiction-film Another World fra 2011, er du uden tvivl også klar til at indløse billet til hans nye film, I Origins. Det er en film, der sætter den evigt tilbagevendende diskussion om religion versus videnskab stævne. Og hvem vil ikke gerne lige sætte den diskussion stævne?

Præcis, det vil vi jo alle. Men er det ikke helt nok for dig, så kan jeg fortælle, at rollelisten byder på blandt andre Michael Pitt som biologen Ian Gray, mens Astrid Bergès-Frisbey spiller hans love interest og Brit Marling hans kollega.

i origins pix

IT FOLLOWS (instr. David Robert Mitchell | USA | 2014 | 97 min.)
Det kan godt tyde på, at dette er skrækfilmen, der kommer til at blive husket som årets skrækfilm på dette års CPH PIX. Den amerikanske gyser flyver i hvert fald til København på en bølge af lovprisninger og horror-hype.

Du må selv læse dig til, hvad den handler om. Men som det jo ofte er tilfældet, så er det nok også bedst bare at gå ind til filmen uden nogen anden viden, end at filmen hedder It Follows. Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre.

it follows pix

STUNG (instr. Benni Diez | Tyskland/USA | 2014 | 85 min.)
Der er ikke noget, der slår en virkelig veloplagt creature feature med splat, humor og grumme monsre. Og det er præcis, hvad jeg er sikker på, Stung leverer. Det er i hvert fald, hvad både internettet fortæller mig. Og det vælger jeg så at stole blindt på.

Men egentlig behøver jeg slet ikke internettets positive omtaler, for jeg er alene solgt ved udsigten til, at filmen lader en flok kæmpehvepse sprede skræk og rædsel med disse flyvende monstre og de stakkels ofre. Bring in on!

stung pix

TUSK (instr. Kevin Smith | USA | 2014 | 102 min.)
De fleste forbinder nok den amerikanske filmskaber og tegneseriefan Kevin Smith med komedier som Clerks, Dogma og Mallrats. Men, at han kan andet og mere end at lave velskrevne komedier, beviste han allerede med den intense thriller Red State. En brutal historie om en gruppe fundamentalistiske kristne, der ikke er bange for at bruge automatvåben.

Kevin Smith slipper ganske vist ikke helt komedien med Tusk, der er en både bizar, ubehagelig og kulsort horrorkomedie, hvor den absurde kombination af hvalros og mand står centralt for den forskruede film. Jeg glæder mig.

tusk pix

– Besøg også Filmskribenten på Facebook her.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

INTERSTELLAR: Christopher Nolan har bygget et rumskib, som alle bør tage en tur i (flere gange)

/i , /af

Blu-ray-anmeldelse: Jo mindre du ved om Christopher Nolans Interstellar – altså inden du ser den – jo bedre. Men du har forhåbentlig allerede set den. Uanset hvad, så tåler den flere gensyn, hvilket denne Blu-ray-udgivelse bestemt indbyder til. Men læs lige videre, hvis du vil have lidt flere ord på, hvorfor du skal tilbringe tre timer i selskab med Matthew McConaughey og Nolan.

Groft sagt så ligger Interstellar tættere på Nolans Inception, Memento og Following end på hans Batman og Bane. Ja, Nolan har bestemt også set både Malick og Tarkovskijs film. Interstellar er altså en filmoplevelse, der i høj grad lever af sine spændende idéer, eksistentielle tematikker og smukke billeder –mere end at skulle afvikle et velafstemt og stramt fortalt plot. Det fungerer.

interstellar biograf 03

Interstellar er dog ikke en utilgængelig kunstfilm. Det er veldrejet science fiction-underholdning med hjerne og hjerte – hvis jeg lige må være sådan lidt retorisk tung i røven. Men sandheden er, at filmen på trods af sine godt tre timer fastholder mig og holder et tempo, der både tillader roen og eftertanken at synke ind, men også husker på at levere både action og overraskelser.

McConaughey spiller med vanlig texansk charme hovedrollen som Cooper, der ender i filmens store rumeventyr. Menneskehedens dage på Jorden er nemlig talte, hvorfor Cooper og et hold videnskabsfolk kigger mod stjernerne for en løsning. Fortællingen er dog hele vejen grundet i et menneskeligt drama, hvor McConaughey som enlig far med tilpas schwung på sentimentaliteten får sat oprigtige følelser i sving og ikke mindst et hav af tanker i gang.

interstellar biograf 01

Nolan spinder nemlig sin ambitiøse historie mellem alt det, der befinder sig mellem kærligheden og videnskaben. Fra det at være forælder til livet og døden samt noget så hjernevridende som begrebet tid. Ja, her er meget i spil, og filmen er da heller ikke hele vejen lige elegant fortalt, mens karaktergalleriet heller ikke er lige interessant. Blandt andet er Anne Hathaway som astronaut noget fersk, mens Michael Caine dog byder ind med trolig autoritet.

Men Interstellar overvinder sine ujævnheder takket være sine mange idéer samt smukke og overraskende scenerier. For på samme måde som Cooper med appetit på eventyret rejser ud i verdensrummets uvished, er Interstellar også som en rejse, man ikke ved, hvor tager en hen. En rumrejse, hvor jeg i mødet med stjernehimlen mødte både eventyret og min egen dødelighed. Altså på den der gode gamle og opløftende måde.

Filmen, Interstellar, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

interstellar 05

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens imponerende billedsiden kommer flot og overbevisende til sin ret på Blu-ray. Billedet står veldefineret med solid kontrast, god detaljegrad og en mættet farvepalet. Lydsiden er ligeledes en fornøjelse, hvor de dynamisk balancerede niveauer lader de forskellige elementer kommer til deres ret – lige fra rumskibslyde til Hans Zimmers overvældende score til replikker. Desuden er der også virkelig godt ekstramateriale.

Først den spændende dokumentar The Science of Interstellar (50 min.), hvor filmens videnskabelige idéer og baggrund diskuteres af fysikeren Kip Thorne, der har bistået i skabelsen af filmen. Videre er der 14 kortere featuretter (i alt cirka 2 timer), der på tilfredsstillende vis kommer omkring filmens mange mange aspekter. Slutteligt fire forskellige trailers. Alt er bestemt værd at bruge tid på.

Ekstramateriale 5/65_6 - stars_LILLE | Billede 5/65_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Interstellar | Blu-ray-anmeldelse”]
interstellar blu-ray cover
Originaltitel: Interstellar, USA, 2014
Release: 30. marts 2015
Instruktion: Christopher Nolan
Medvirkende: Matthew McConaughey, Anne Hathaway, Michael Caine m.fl.
Spilletid: 169 min.
Udgiver: Warner Home Bros.[/tab][/tabgroup]

[REC] 4 – APOCALYPSE: Spansk splattervirus stikker til søs, men synker desværre undervejs

/i , /af

Dvd-anmeldelse: Jeg elsker at se folk blive gnasket til blods, og jeg elsker at blive skræmt. Det formåede de spanske skrækfilm [REC] og [REC] 2 fra 2007 og 2009. To yderst vellykkede found footage–film af Jaume Balagueró og Paco Plaza. Plaza instruerede på egen hånd den tredje film fra 2012. Den var kun delvist found footage og her var uhyggen droppet til fordel for kulsort humor og horror-action. Den er jeg også vild med – du finder min anmeldelse her.

Den fjerde film i rækken har Balagueró så instrueret på egen hånd. Her er found footage-formen helt droppet, mens uhyggen er forsøgt bragt tilbage. Men desværre er [REC] 4: Apocalypse en ujævn fornøjelse, der aldrig er uhyggelig eller helt blodig nok til at tilfredsstille min indre gore hound. Den er dog ikke uden en vis skrækfilmsfryd – fordi det altid er lækkert med byldebefængte bæster.

rec 4 dvd 02

Fortællingen om den væmmelige virus, der forvandler mennesker til aggressive dræbere er i denne direkte fortsættelse til [REC] 2 henlagt til et stort fragtskib. Altså effektivt afskåret fra omverdenen. Tv-reporteren Ángela og to af hendes redningsfolk, der alle slap fra strabadserne i to’eren, vågner her op i hver deres kahyt. De aner dog ikke, hvordan de er endt på skibet.

Men der er uden tvivl noget lusket ved foretagenet, naturligvis. Skibet er nemlig fyldt med bevæbnede soldater og ledes af den skumle Dr. Ricarte, der spilles af Héctor Colomé med überskurk-tække. Han er en af filmens klare plusser. Den overlevende trio forsøger nu at komme til bunds i mysteriet, der blandt andet involverer lyssky eksperimenter i et hemmeligt laboratorium. Gisp.

rec 4 dvd 03

Henlagt i skibets klaustrofobiske gange slipper virussen dog snart løs igen. Ja, en herligt omklamrende location med labyrintiske gange og døden lurende i de mange skygger. Her må Ángela og co. med hjælp fra skibets personale forsøge at overleve de inficerede samt Dr. Ricartes skumle planer. Desværre forsvinder uhyggen i hektiske kamerabevægelser samt uengagerende skrig og skrål.

Filmens første del med laboratoriemysteriet er dog ganske engagerende, selvom mysteriet ikke er videre overraskende. Det samme gælder for filmen, der afvikles uden afstikkere fra formlen. Der holdes dog et godt tempo og her leveres et par ok splattede scener, blandt andet da de første inficeres. Men på trods af gode takter er det en middelmådig omgang gru, hvor Manuela Velasco som heltinden Ángela desværre aldrig rigtig kommer til sin ret.

Filmen, [REC] 4 – Apocalypse, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

rec 4 dvd 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig godt på dvd. Billedsiden gengives skarpt, med god detaljegrad og en solid kontrast, der flot giver de mørke gange liv. Lydsiden er ligeledes velfungerende med sine velbalancerede niveauer, der effektivt giver splat og action pondus. Desværre er ekstramateriaet ikke videre ophidsende.

Her får man en ok behind the scenes (27 min.), hvor man er med på settet, mens cast og crew blandt andet taler om franchisen og den aktuelle films forskellige aspekter, så som location og dens forhold til de andre film i serien. Den er ikke vildt spændende, men giver et ok indblik i tankerne bag filmen. Desuden medfølger filmens trailer samt et slideshow.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet vurdering af dvd-udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
[tabgroup][tab title=”REC 4: Apocalypse | dvd-anmeldelse”]
rec 4 cover
Originaltitel: [REC] 4: Apocalypse, Spanien, 2014
Release: d. 26. marts 2015
Instruktion: Jaume Balagueró
Medvirkende: Manuela Velasco, Paco Manzanedo, Héctor Colomé m.fl.
Spilletid: 95 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]