Kedelig diktator på slap line
Jeg vil lige skynde mig at sige, at jeg både kan lide Sacha Baron Cohens anarkistiske og politisk ukorrekte komedier Borat og Brüno. Desværre skuffer hans seneste film, den satiriske The Dictator. Den er både ujævn, til tider pinligt usjov og synes meget af vejen mest af alt stykket sammen af uigennemtænkte improvisationer – groft sagt.
Meget lig de ovennævnte film, følger vi også her en ekstrem karakter i et kultursammenstød med komisk slagside og ikke mindst muligheden for lege med fordomme og tabuer. Cohen spiller nemlig den herligt usympatiske diktator Aladeen, der på sin rejse ind i et terrorforskrækket USA mister sin politiske status. Han tvinges derfor til at begå sig blandt almindelige mennesker, der ikke aner, hvem han er.
En på papiret sjov og grænsesøgende præmis, desværre er udførselen alt for ofte slap og underligt nok bliver filmen også kedelig repetitiv i sine gags og jokes. For selvom den reelle spilletid er på knap 75 minutter, opstår der flere døde perioder undervejs. Cohens karakter har dog bestemt sine øjeblikke og er som skabt til at gå over stregen hos et bornert amerikansk publikum – men særlig skarpt bliver det altså ikke.
KLIK VIDERE FOR RESTEN ANMELDELSEN–>
Aladeens absurde eskapader ville nok have gjort bedre som korte sketches. For enkeltstående scener spiller som nævnt til tider godt – både som komedie og satire. Fx er Aladeens flyvetur med et par tykke amerikaner-stereotyper sjov i sin skildring af en angst for fremmede. Desværre er humoren ofte forudsigelig, banal og plat.
Ja, jeg synes både afføring og prutter er sjove, men for mange af filmens jokes – også de platte – er for letkøbte. Bl.a. er en gag med Aladeens behårede skridt ikke videre vellykket – og når de samme jokes endvidere gentages filmen igennem, som det bl.a. er tilfældet med Aladeens kommentarer om Anna Faris’ drengede udseende i rollen som øko-feminist, så mister løjerne også sin frækhed og friske uforudsigelighed.
Det er selvfølelig rart med en komedie, der tør tage tabubelagte emner op og samtidig forsøger at udstille bl.a. fremmedhad og skjulte politiske dagsordener. Men hvis satiren skal have slagkraft, skal den også leveres mere veloplagt, skarpt og ja, ganske enkelt være sjov. Det lykkedes desværre kun i glimt for Cohens Aladeen.
Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig fint på Blu-ray med et klart, farvemættet og veldefineret billede, som det efterhånden forventes af nye udgivelser. Det er dog ikke perfekt, da der bl.a. opstår en smule støj i mørkere scener. Lydsporet spiller godt med klar gengivelse af både dialog og soundtrack. Altså en teknisk solid udgivelse, uden at imponere.
Der er desværre ikke meget at komme efter, hvad ekstramateriale angår. Her får man en række slettede og forlængede scener, der dog bl.a. viser Cohen flair for improvisation og hans rolles styrke i andre rammer end en spillefilm (34 min.). Videre er der en fjollet musikvideo med Aladeen (2 min.) og 3 minutter, hvor Larry King interviewer Aladeen. Et sparsomt og desværre noget svagt supplement.
Originaltitel: The Dictator, USA, 2012
Instruktion: Larry Charles
Medvirkende: Sacha Baron Cohen, Anna Faris, John C. Reilly m.fl.
Spilletid: 1 time 23 min.
Distributør: Paramount Home Entertainment
