Dirch Passer passer ik’ på sig selv
Så fik jeg langt om længe set filmen om charmøren og drukmåsen Dirch – eller hele Danmarks folkekære komiker, hvis man skal være lidt mindre kæk. Men for pokker, den kære Dirch kører dælme nogle habile whiskysjusser ned. I Dirch er det da også mandens skyggesider, der er i centrum. Et melankolsk og rørende portræt af en mands kamp med sig selv og ikke mindst forholdet til vennen og kollegaen Kjeld. Skål…!
For selvom der står ’Dirch’ med stort på filmens plakat, er det i høj grad historien om venskabet med Kjeld Petersen, der udgør filmens kerne. Et kompliceret forhold, der i filmen tillægges en altafgørende rolle i Dirchs liv, bl.a. i hans kamp for at træde ud af komikkens skygge for at forsøge sig med alvorlige roller. En film om en søgende mands deroute og ensomhed, men heldigvis også et ofte morsomt drama.
Jeg har ikke som sådan et forhold til Dich Passer og skal ikke gøre mig klog på, hvor tro filmen er mod virkeligheden. Men Dirchs nedtur og kamp med mindreværd spilles med overbevisende sårbarhed og fine nuancer af Nikolaj Lie Kaas. Man må dog ikke glemme Lars Ranthes stærke portræt af Kjeld, der som det evige side-kick til Dirch blusser over af jalousi og sætter elektrisk drama på drengen.
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–>
Hvor samspillet mellem Kaas og Ranthe står stærkt, så efterlades resten af persongalleriet og ikke mindst Dirchs damer, koner og børn noget i slipstrømmen. Hans skrantende familieliv og forhold til tøserne forbliver ret anonymt og får aldrig et egentlig nærvær. Muligvis en pointe i sig selv og med til at understrege Kjelds altoverskyggende betydning for Dirch.
Men uanset hvad, så føles det ellers flot iscenesatte portræt til tider mangelfuldt i sin skildrings af Dirch og hans liv. Historien bliver lidt ujævn og fremstår også en smule ensidigt. To sum up: Dirch er på druk, er ked, ensom og savner sin Kjeld. Jep, den grædende klovn – her i babygynge og med hjerteproblemer.
Selvom Dirch altså ikke er et formfuldendt drama, så er det solidt filmhåndværk, der leverer et til tider både rørende og stærkt drama og har medrivende præstationer af Kaas og Ranthe samt en herlig slesk Lars Brygmann som den dominerende teaterdirektør Lommer. Men jeg smækker altså ikke Frøken Nitouche på af den grund.
Ekstramateriale, billede og lyd:
Dirch er en flot film med smukke billeder fra bl.a. teatret og udskejelserne på Københavns klubber. Desværre yder Blu-ray-udgivelses ikke hele vejen billederne retfærdighed. Skarpheden synes ikke altid lige solid og farverne er til tider en kende matte. Den valafstemte lydside gør sig dog bedre med fine nuancer og god klarhed.
Ekstramaterialet består af en ’bag om filmen’ (30 min.), hvor bl.a. Kaas og instruktør Martin Zandvliet taler om Dirch og arbejdet med filmen. Fin og letfordøjelig, men ikke videre dybdegående. Herudover finder man seks slettede scener (11 min) samt fire revy-numre fra filmen i fuld længde (23 min.). Et udmærket, men ikke specielt sindsoprivende supplement til filmen, man dog godt kan bruge tid på.
Originaltitel: Dirch, Danmark, 2011
Instruktion: Martin Zandvliet
Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Lars Ranthe, Lars Brygmann, Julie Zangenberg, Laura Christensen, Morten Kirkskov, Malou Reymann m.fl.
Spilletid: 111 min.
Udgiver: Nordisk Film
