Ondskabsfuldt adoptivbarn går amok
Selvfølgelig ender det grueligt galt i Orphan. Det mere end antyder den dæmonisk udseende pige Esther på coveret og titlen skrevet med blodrød skrift. Jep, der er lagt i ovnen til en omgang nervepirrende film-med-ondt-barn-i. En spændende, ond og veleksekveret thriller, som med en dramatisk tyngde og veldoseret vold hæver sig over den gængse metervare-horror. Dog ikke uden at styre uden om klichéerne.
Kate og John Coleman mister på tragisk vis deres ufødte barn. Det tager hårdt på forholdet og ikke mindst Kate, som kæmper med en tiltagende depression. De beslutter sig imidlertid for at adoptere et barn, som kan få glæde af den kærlighed, der ellers var tiltænkt deres ufødte barn. Valget falder på den intelligente 9-årige russiske Esther. Men som filmens slaglinie slår fast, så er der noget galt med hende. Noget helt galt – hvilket den lille familie først alt for sent finder ud af.
Det er instruktør Jaume Collet-Serras tredje film. Han debuterede tilbage i 2005 med det larmende remake af House of Wax. Og helt sluppet sin indre action-dreng har han ikke, hvilket den unødvendigt actionfyldte finale understreger. Men modsat den bombastiske afslutning, så er Orphan overvejende en underspillet og hidsig thriller, som fornemt ruller sin neglebidende fortælling om den mystiske Esther ud.
Forældreparret leveres nuanceret og troværdigt af Vera Farmiga og Peter Saarsgaard, mens også deres to børn gør det overbevisende. Ind i billedet træder så den sære Esther. En herligt manipulerende Isabelle Fuhrman, som formår at spille folk ud mod hinanden på den mest udspekulerede vis. Herligt!
Og Farmiga er tilsyneladende tosset med onde børn. For tilbage i 2007 havde hun ligeledes sit hyr med en fødselspsykose og et styk ondsulet unge i filmen Joshua.
Orphan er en solid thriller, som desværre bliver en smule lang over midten. Der er dog på trods tale om et styk underholdende djævleyngel, som med sin sneklædte setting gør sig ekstra godt i disse kolde tider.
Ekstramateriale: Filmen står flot og skarpt på Blu-ray-udgivelsen og lydsporet er solidt og engagerende. Desværre er ekstramaterialet ikke videre ophidsende. Her bliver det til et par ligegyldige slettede scener plus en såkaldt ”hårrejsende alternativ slutning” (4 min.), som coveret skriver. Mere interessant er featuren, som ser nærmere på onde børn i film (15 min.). Her snakker folkenes bag Orphan, samt psykologer og horror historikere om denne onde-børn-sub-genre. Et fint lille supplement, som desværre er for hurtigt overstået.
– Læs også Så er der onde unger på spil.
