Vender Ghostbusters endelig tilbage?

Det kunne godt tyde på, at strømmen af rygter om en tredje Ghostbusters film nu vil stoppe. Det lyder nemlig til, at der endelig bliver gjort alvor af en tredje film. Harold Ramis, som spillede Egon Spengler i de to første film siger i hvert fald, at planen er at starte optagelser til sommer og at filmen vil ramme biograferne 2011.


Ramis fortæller videre til Heeb Magazine, at det dog ikke bliver Dan Aykroyds manuskript, som ellers tidligere har været på banen, der bliver brugt. Den tredje film bliver med en gruppe nye spøgelsesjægere, dog stadig med det gamle hold i filmen – hvilket også har været rygtet i et stykke tid.

Jeg er ret vild med Ghostbusters, både de to første film, tegnefilmene og ja, selvfølgelig også det cool legetøj. Jeg ser derfor bestemt også frem til en tredje film, som muligvis også vil have Ivan Reitman tilbage i instruktørstolen. Men lige så positiv jeg er for en ny film, ligeså nervøs er jeg sgu også for, at det bliver en fiasko. Jeg lader dog tvivlen komme filmen til gode.