Halloween Warm Up – et hjemsøgt hus fyldt med grufulde gespenster
Halloween står for døren, men de kolde og mørke aftener og nætter er her allerede. Så hvad er bedre end at (u)hygge sig med en god spøgelsesfilm? Hjemsøgt – The Haunting in Connecticut er lige præcis sådan en film. Og hvis man som jeg har et forskræmt forhold til hjemsøgte huse, eksorcisme og mørklagte kældre, så er der med garanti lagt op til en neglebidende spøgelsestime.
Der hviler en makaber fortid over det elles tilforladelige hus i Connecticut, som familien Campbell flytter ind i. Familiens søn Matt er kræftsyg, så de har rykket teltpælene op for at bo tættere på det hospital, der tilbyder den fornødne lægehjælp. Men ikke så snart er kufferterne sat i entréen, førend gruen og fortidens gespenster rasler ud af skabene.
Selvom der til tider bruges lige rigeligt med aggressive flashbacks, så stables der en god haunted house feeling på benene med knirkende loftrum og skumle skygger. Der krydres – lige rundhåndet nok – med jump scares, men i flere tilfælde fik de mig til at hoppe i sædet og var med til fastholde suspensen. Chokraten er høj, historien det meste af vejen velfungerende og stemningen olm. Desværre kammer filmen hen mod slutningen over i okkult overkill og bliver unødvendigt larmende. Det tager dog ikke fra filmen, at den formår at skræmme og det ikke kun ved billige chokeffekter. Desuden er skuespillet i top, så når det menneskelige drama fastholdes filmen igennem er det troværdigt – også selvom karaktererne ikke er specielt tredimensionelle.
Jeg vil ikke kalde mig selv sart, når det kommer til at tæske skrækfilm igennem, men denne ramte sgu flere helt rigtige myrekrybende toner i mig. Well, måske det bare er mig, der har et softspot for hjemsøgte huse. Jeg forstår dog ikke filmens lunkne modtagelse. Jovist, det er ikke et mesterværk og flere klichéer trækkes op af hatten, men filmen fungerer, skræmmer og leverer skummel og makaber midnatsstemning – og så skader et par referencer til italienske horror-maestro Dario Argento jo ikke.
Ekstramateriale: Filmen bygger på en virkelig historie, som også kan ses iscenesat i den TV-dokumentar (52 min.), der følger med på udgivelsens anden disc. Desværre er den ikke videre interessant og en melodramatisk voiceover hjælper ikke på uhyggen.
Hvilken version?: Filmen findes i en unrated udgave og så biografversionen, som er den man finder på udgivelsen. Den 10 minutter længere udgave består primært af en håndfuld forlængede scener, mens nogle af scenerne med uhyggelige genfærd og blodige flashbacks er i farver, hvor biografversionens farveskala i disse er mere mat eller slører de grufulde billeder (se detaljeret sammenligning her).
– Jeg pønser desuden på en liste over gode Halloween gys – så keep in touch y’all…
Originaltitel: The Haunting in Connecticut, USA, 2009.
Instruktion: Peter Cornwell.
Medvirkende: Virginia Madsen, Kyle Gallner, Elias Koteas, Amanda Crew, Martin dDonovan, Peter Campbell, Sophi Knight, Ty Wood, Erik J. Berg m.fl.
Spilletid: 92 minutter.
Udgiver: Midget Entertainment.
