Indlæg

A GOOD DAY TO DIE HARD: Bruce Willis smadrer ting i Rusland

Frembrusende, bumlende og en smule gangbesværet – ja, den beskrivelse gælder både Bruce Willis og den nyeste film i serien om betjenten John McClane. For A Good Day To Die Hard er ikke just en elegant omgang action, den tumler sig derimod voldsomt afsted gennem et beskidt Rusland, hvor ting konstant sprænger i luften. Herligt.

Fra den hæsblæsende åbningsscene, hvor biler i massevis pløjes veloplagt ned og hele vejen til den noget overgearede finale, der desværre er lidt for glad for at servere computergeneret destruktion. Heldigvis er de skånselsløse ødelæggelser og skarpladte nedskydninger langt overvejende tilfredsstillende at være med til.

a good day 01

Desuden charmerer Bruce Willis sig ganske fint uden om filmens ujævnheder. For godt nok er John McClane på udebane i det kolde Moskva, men han gebærder sig heldigvis fortsat scenevandt med både automatvåben og one-liners, hvor han denne gang ufrivilligt får sin søn på slæb – eller også er det omvendt.

Men faktisk klarer de ærterne ganske fermt sammen som øretæveindbydende-far-og-søn-duo, der her går til modangreb på en gruppe terrorister, der er ude efter den politiske fange Komarov – spillet af en fint nuanceret Sebastian Koch. Ja, historien er simpel, men rodet – dog med nok twists and turns til at holde dampen oppe.

a good day 03

Som far, så søn fristes jeg til at sige – Jai Courtney bejler i hvert fald habilt til at overtage pladsen, når Bruce Willis for alvor bliver for stivbenet til både at tage imod og dele tæsk ud. De to fungerer godt sammen med dynamisk ping pong og fingeren lystigt på aftrækkeren – også selvom far-søn-dramaet aldrig bliver videre dybfølt.

Nej, A Good Day To Die Hard er ikke den mest velsmedede actionfilm – eller rettere Die Hard-film – men den er til gengæld et larmende, beskidt og underholdende bumlet bæst, der smadrer nok af ting på sin relativt korte spilletid til at nå i mål som en vellykket actiontonser – også selvom det er en lettere forglemmelig tilføjelse til franchisen.

Filmen 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Action-braget gør sig virkelig godt på Blu-ray. Det rå og gritty univers står med mættede farver, solid kontrast og indtagende detaljegrad. Lydsporet spiller upåklageligt med smæk på actionscenerne, klar dialog og velbalancerede niveauer hele vejen. Lækker. Desuden medfølger en ganske omfattende og ret fyldestgørende omgang ekstramateriale.

a good day 02

Et ganske fint og informativt kommentarspor med instruktør John Moore og first assistant instruktør Mark Cotone. Syv slettede scener, der dog ikke er det store sus (14 min.). En ofte ganske interessant making of, der i 15 dele dækker filmens tilblivelse med alt fra stunts, production design, special effects og action (60 min.) og et spændende kig på den omfattende biljagt i Moskva (26 min.).

Videre seks korte features, der lidt overfladisk kigger på filmens far-søn-forhold (8 min.), John McClanes tilbagevenden (7 min.), filmens tre skurke (7 min.), pre-visualiseringer af et par actionscener (12 min.), montage med diverse special effects (6 min.), montage med klip fra Die Hard-filmene (3 min.) og slutteligt filmens trailers samt omfattende gallerier med både storyboards og concept art. Desuden kan filmen ses i en godt fire minutter længere version, der dog ikke umiddelbart gør den store forskel. Men alt i alt altså et ganske fyldestgørende supplement, hvor Bruce Willis desværre kun deltager som interview-offer i meget begrænset omf ang.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her. [tabgroup][tab title=”A Good Day To Die Hard | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars

a good day cover
Originaltitel: A Good Day To Die Hard, USA, 2013
Release: d. 25. juni 2013
Instruktion: John Moore
Medvirkende: Bruce Willis, Jai Courtney, Sebastian Koch, Yuliya Snigir m.fl.
Spilletid: 96 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

A GOOD DAY TO DIE HARD: Bruce Willis smadrer ting i Rusland

Frembrusende, bumlende og en smule gangbesværet – ja, den beskrivelse gælder både Bruce Willis og den nyeste film i serien om betjenten John McClane. For A Good Day To Die Hard er ikke just en elegant omgang action, men tumler sig voldsomt afsted gennem et beskidt Rusland, hvor ting konstant sprænger i luften. Herligt.

Fra den hæsblæsende åbningsscene, hvor biler i massevis pløjes veloplagt ned og hele vejen til den noget overgearede finale, der desværre er lidt for glad for at servere computergeneret destruktion. Heldigvis er de skånselsløse ødelæggelser og skarpladte nedskydninger langt overvejende tilfredsstillende at være med til.

a good day 01

Desuden charmerer Bruce Willis sig ganske fint uden om filmens ujævnheder. For godt nok er John McClane på udebane i det kolde Moskva, men han gebærder sig heldigvis fortsat scenevandt med både automatvåben og one-liners, hvor han denne gang ufrivilligt får sin søn på slæb – eller også er det omvendt.

Men faktisk klarer de ærterne ganske fermt sammen som øretæveindbydende-far-og-søn-duo, der her går til modangreb på en gruppe terrorister, som er ude efter den politiske fange Komarov – spillet af en fint nuanceret Sebastian Koch. Ja, historien er simpel, men med nok twists and turns til at holde dampen oppe.

a good day 02

Som far, så søn fristes jeg til at sige – Jai Courtney bejler i hvert fald habilt til at overtage pladsen, når Bruce Willis for alvor bliver for stivbenet til både at tage imod og dele tæsk ud. De to fungerer godt sammen med dynamisk ping pong og fingeren lystigt på aftrækkeren – også selvom far-søn-dramaet aldrig bliver videre dybfølt.

Nej, A Good Day To Die Hard er ikke den mest velsmedede actionfilm, men den er til gengæld et larmende, beskidt og underholdende bumlet bæst, der smadrer nok af ting på sine velfordelte 96 minutter til at nå i mål som en vellykket actiontonser – også selvom det er en lettere forglemmelig tilføjelse til den fortsat potente franchise. [tabgroup][tab title=”A Good Day To Die Hard | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars
a good day poster
Originaltitel: A Good Day To Die Hard, USA, 2013
Premiere: d. 14. februar 2013
Instruktion: John Moore
Medvirkende: Bruce Willis, Jai Courtney, Sebastian Koch, Yuliya Snigir m.fl.
Spilletid: 96 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]