Indlæg

BLACKHAT: Alle keder sig sindssygt meget i Michael Manns ligegyldige hacker-bøvs

Biografanmeldelse: Mega øv. Blackhat var ikke værd at vente på. Okay, jeg har måske ikke just gået og ventet på den i de små seks år, siden Michael Mann sidst instruerede en spillefilm. Du ved, Public Enemies. Den var for resten heller ikke værd at vente på. Men den her hacker-thriller er altså virkelig sløj.

Historien, siger du? Jeg skal gøre det kort, for Michael Man synes ikke rigtigt at give en fuck. Faktisk er der ikke rigtigt nogen i filmen, der synes at give en fuck. Nå, men lige plottet. Chris Hemsworth er en muskuløs og meget pæn hacker, der hentes ud af fængslet for at hjælpe med at fange en cyperskurk, der både får atomkraftværker til at nedsmelte og den amerikanske børs til at gå amok.

blackhat biograf 01

En overlegen hacker med ukendte motiver, der kan slå til hvor og hvornår, det passer vedkommende. Og så går den vilde jagt ellers, hvor USA og Kina skal forsøge at samarbejde, mens Chris Hemsworth forsøger at lade som om, han kan finde ud af computere. Han er sjovt nok også vildt dygtig til at skyde med pistoler og slå på tæven. Som computernørder nu en gang er det i actionfilm.

Okay, fred med, at logikken ikke just er filmens styrke. Jeg har før været godt underholdt af actionfilm med dumme plots og utroværdige karakterer. Problemet er bare (et af flere), at Blackhat ikke er underholdende. Det skyldes blandt andet, at jeg er ligeglad med Hemsworth og de andre medvirkende. Der er ikke en, jeg hepper på i denne fejltagelse af en film.

blackhat biograf 02

Der er over hele linjen mere eller mindre tale om ligegyldige karakterer, der siger deres replikker, som var de zombier. Eller bare skuespillere, der for længst har indset, at det var en fejl at takke ja til jobbet. Og den der vildt akavede og utroværdige romance mellem Hemsworth og Wei Tang. Shit, don’t even get me started.

Nej, end ikke actionscenerne fungerer – i hvert fald kun yderst begrænset. Det er sløset iscenesat og langt fra medrivende nok til at retfærdiggøre det løse krudt (eller filmen i det hele taget). Men okay, selvom jeg bitcher løs (med rette), kan jeg godt lide Michael Manns kolde og melankolske univers. Men, at nævne Blackhat i samme sætning som hans Heat og The Insider gør sgu nas.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Blackhat | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
blackhat poster
Originaltitel: Blackhat, USA, 2014
Release: d. 15. januar 2014
Instruktion: Michael Mann
Medvirkende:
Chris Hemsworth, Viola Davis, Wei Tang m.fl.
Spilletid: 133 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]