Indlæg

THE CONJURING 2: Der er igen olm uhygge og onde dæmoner på spil

Blu-ray-anbefaling: Jeg er vild med den første The Conjuring, der i den grad formåede at skræmme livet af mig. Og jeg er ellers ganske hærdet udi gruens verden. Så jeg så bestemt frem til The Conjuring 2 – og ja, du kan godt berede dig på nye urolige nætter, for gyset serveres også her isnende koldt med dejlig olm stemning og veltimede chok.

Vera Farmiga og Patrick Wilson er tilbage som ”spøgelses- og dæmon-jægerne” Lorraine og Ed Warren, der denne gang skal hjælpe en enlig mor til fire børn i hus plaget af onde ånder. Ja, den velkendte opskrift på en omgang fornøjelig uhygge: En mors hjælpeløshed, uskyldige børn og bestialske dæmoner. Og det fungerer. Skræmmende og stemningsmættet.

the-conjuring-2-blu-ray-anmeldelse-04 © 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

For instruktør James Wan formår at jonglere genrens velkendte virkemidler både effektivt, medrivende og ikke mindst skræmmende. Her i et helt almindeligt rækkehus i det nordlige London, hvor det overnaturlige ser dagens lys fra de skumle skygger, der gemmer sig i det store knirkende hus. Lige fra veltimede chok til den konstant snigende uhygge.

Så selvom The Conjuring 2 måske nok ikke er nær så helstøbt og vellykket en film som den første, så er det så absolut stadig en grum fornøjelse, der i hvert fald skræmte mig godt og grundigt. Og det skal man bestemt ikke kimse ad, når man har med gyserfilm at gøre, der ofte aldrig rigtigt får gyser-skovlen under mig. Men det gjorde den her op til flere gange. Sådan.

the-conjuring-2-blu-ray-anmeldelse-03© 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

Desuden gør de grumme eskapader sig flot på Blu-ray, hvor billedet leveres detaljerigt, skarpt og farvemættet, mens lydsporet spiller dynamisk med sine velbalancerede niveauer. Der medfølger desuden lidt ekstramateriale, hvor man blandt andet ser nærmere på den sande historie, som filmen er baseret på samt et kig på tilblivelsen af The Conjuring 2 og slettede scener.

The Conjuring 2 er udkommet på dvd og Blu-ray den 17. oktober 2016.
the-conjuring-2-cover
[tabgroup][tab title=”The Conjuring 2 | Blu-ray-anbefaling”]
Titel: The Conjuring 2, 2016
Release: den 17. oktober 2016
Instruktør: James Wan
Medvirkende:
Patrick Wilson, Vera Farmiga, Frances O’Connor, Sterling Jerins, Simon McBurney m.fl.
Spilletid: 133 min.
Udgiver: Warner Bros. Entertainment Inc.[/tab][/tabgroup]

BATES MOTEL SÆSON 1: Hitchcocks ikoniske morder og hans mor er på spil i ny tv-serie

EN SERIE DU SKAL SE: Der findes mange ikoniske mordere i filmens verden, men før Hannibal Lecter, Michael Myers, Leatherface og Freddy Krueger kom på banen, spredte Norman Bates skræk og rædsel i Alfred Hitchcocks mesterlige thriller Psycho fra 1960. Nu bliver han bragt til live i tv-serien Bates Motel, hvor første sæson netop er udkommet her i landet og indeholder 10 episoder.

Serien udspiller sig før Hitchcocks Psycho og følger således Norman Bates og hans mor, der efter hendes mand er død åbner motellet for at starte på en frisk. Der er altid yndige Vera Farmiga, der indtager rollen som moderen Norma Bates, mens Freddie Highmore spiller den ikoniske Norman Bates. Men selvfølgelig lurer, der hemmeligheder i deres nye hjem.

bates motel 1 01

Det er dog langt fra første gang, at Hitchcocks klassiker har affødt sequels, prequels og spin-offs. I 1983 havde Psycho II premiere og i 1986 landede Psycho III, mens Bates-fans kunne sluge tv-filmene Bates Motel i 1987 og Psycho IV: The Beginning i 1990, hvor førstnævnte var et mislykket pilotafsnit til en tv-serie. Gus Van Sant lavede et remake i 1998, mens Hitchcock fra 2013 fulgte tilblivelsen af Psycho.

Alle disse udvidelser af Psycho-universet vidner blot om dets fortsatte fascinationskraft, hvor ikke mindst den komplekse Norman Bates er en karakter, man kan blive ved med at vende tilbage til. Så hop om bord i denne første sæson af serien Bates Motel, og mon ikke din moderbinding efterfølgende vil virke noget tam.

Bates Motel sæson 1 er udkommet på dvd d. 3. februar 2014.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Bates Motel sæson 1 | dvd”]
bates motel 1 cover
Originaltitel: Bates Motel – season one, USA, 2013
Release: d. 3. februar 2014
Instruktion: Tucker Gates m.fl.
Medvirkende: Vera Farmiga, Freddie Highmore m.fl.
Spilletid: 6 timer 55 min.
Udgiver: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE CONJURING: Et hjemsøgt hus, der fucker med din nattesøvn

Bly-ray-anmeldelse: Du kan godt allerede nu begynde at forberede dig på urolige nætter, for hauted house-gyset The Conjuring serverer i den grad olm stemning og isnende uhygge. For da familien Perron flytter ind i et stort og afsidesliggende hus, bliver det starten på ét langt mareridt. Huset gemmer nemlig på en dyster fortid, hvilket først går op for familien alt for sent.

Filmen er hensat til 1971 og baseret på grufulde begivenheder, der udspillede i den periode. Men selvom her uden tvivl er blevet hevet og trukket i virkelighedens dæmonbesatte historie, gør det ikke filmen mindre nervepirrende. Gentagende gange måtte jeg knibe øjnene nervøst sammen og mærke hvorledes håndfladerne blev fugtige. Ja, instruktør James Wan kan så absolut sit håndværk og sin horror-ABC.

conjuring 02

Filmen lægger sig op af skrækfilm, der fungerer i kraft af alt det, man ikke ser. Fantasien får altså lov til selv at arbejde – og her kommer den på overarbejde. For det er yderst effektivt den måde James Wan med brug af dynamisk kameraarbejde, et stemningsfuldt score og husets skyggefulde setting stabler op til flere intense scener på benene. Som når familiens piger leger gemmeleg i de mørke gange, eller når faderen bevæger sig ned i den dunkle kælder.

Men selvom det er lyde i mørket og skumle skygger, der langt hen af vejen er årsagen til hvide knoer, så serveres der også mere eksplicitte grusomheder. Det gøres dog med måde og så pokkers elegant, at det kun tilføjer ekstra pondus til den uro, der konstant ulmer i filmen. Gyset fungerer med andre ord virkelig godt – det gør dramaet i familien også. Karaktererne er fornemt tegnet op og man engageres i deres kamp for at overvinde ondskaben, hvorfor gyset kun bliver det mere medrivende.

conjuring 01

Der er ganske vist et par gentagelser undervejs og der er heller ikke meget nyt under solen. Fortællingen spindes med andre ord over den velkendte skrækskabelon – optrapning af underlige begivenheder, der udvikler sig så voldsomt, at de overnaturlige fænomener ikke kan negligeres, hvorfor man tilkalder eksperter i det paranormale. Her er det ægteparret Warren, hvis oplevelser filmen er baseret på.

Selvom gyset trods alt gemmer på et par onde overraskelser, er det ikke historiemæssig originalitet, der er filmens styrke. Det er derimod dens evne til at fremkalde oprigtig gru, og at familiedramaet fornemt komplimenterer gyset. James Wan, manden bag de to effektive Insidious-film samt succesen Saw, har altså skabt et både stemningsfuldt, intenst og skræmmende gys.

– Læs også min anmeldelse af Insidious 2 HER samt min top 10 med de bedste film for 2013, hvor The Conjuring har en plads HER.

Filmen – The Conjuring, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

conjuring 05

Ekstramateriale, billede og lyd:
Gyset gør sig fremragende på Blu-ray. De mange mørke scener står veldefineret og med solid kontrast, hvilket også gør sig gældende for scenerne i dagslys. Lysporet er fejlfrit og er i den grad med til at gruen sætter sig helt ind i maven med sine velbalancerede niveauer og fine detaljer. Desværre er ekstramaterialet ikke det helt store sus, og byder således på tre mere eller mindre overfladiske featuretter.

Face-to-Face with Terror (7 min.) bringer interviews med familiemedlemmerne i den rigtige familien Perron, der taler om deres oplevelser i huset, mens Lorraine Warren deler sine minder fra huset. A Life in Demonology (16 min.) byder på bag-om-filmen med blandt andet instruktør James Wan, der taler de rigtige historier bag filmen, mens der også er et kig på Warren-parrets arbejde med det overnaturlige. Scaring the ‘@$*%’ Out of You (8 min.) er et promo-agtigt indslag med bag-om-filmen-kig samt interviews med cast og crew om blandt andet det at skræmme.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Conjuring | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
conjuring cover
Originaltitel: The Conjuring, USA, 2013
Release: d. 27. december 2013
Instruktion: James Wan
Medvirkende: Vera Farmiga, Patrick Wilson, Ron Livingston, Lili Taylor m.fl.
Spilletid: 112 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

NATTENS DÆMONER: Olmt hauted house gys kryber koldt ind under huden

Du kan godt allerede nu begynde at forberede dig på urolige nætter, for hauted house gyset Nattens Dæmoner – eller The Conjuring, der er filmens originaltitel – serverer i den grad olm stemning og isnende uhygge. For da familien Perron flytter ind i et stort og afsidesliggende hus bliver det starten på ét langt mareridt. Huset gemmer nemlig på en dyster fortid, hvilket først går op for familien alt for sent.

Filmen er hensat til 1971 og baseret på de grufulde begivenheder, som udspillede i den periode. Men selvom her uden tvivl er blevet hevet og trukket i virkelighedens dæmonbesatte historie, gør det ikke filmen mindre nervepirrende. Gentagende gange må man nemlig knibe øjnene nervøst sammen og mærke hvorledes håndfladerne bliver fugtige. Instruktør James Wan kan så absolut sit håndværk og sin horror-ABC.

conjuring 02

Filmen lægger sig op af skrækfilm, der fungerer i kraft af alt det, man ikke ser. Fantasien får altså lov til selv at arbejde – og den kommer her på overarbejde. For det er yderst effektivt den måde James Wan med brug af dynamisk kameraarbejde, et stemningsfuldt score og husets skyggefulde setting stabler op til flere intense scener på benene. Som når familiens piger leger gemmeleg i de mørke gange eller når faderen bevæger sig ned i husets dunkle kælder.

Men selvom det er lyde i mørket og skumle skygger, der langt hen af vejen er årsagen til hvide knoer, så serveres der også mere eksplicitte grusomheder. Det gøres dog med måde og så pokkers elegant, at det kun tilføjer ekstra pondus til den uro, der konstant ulmer i filmen. Gyset fungerer altså virkelig godt – det gør dramaet i familien også. Karaktererne er fornemt tegnet op og man engageres i deres kamp for at overvinde ondskaben – derfor bliver gyset også kun det mere medrivende.

conjuring 01

Der er ganske vist et par gentagelser undervejs og der er heller ikke meget nyt under solen. Fortællingen spindes over den velkendte skrækskabelon – optrapning af underlige begivenheder, der snart udvikler sig så voldsomt, at de overnaturlige fænomener ikke kan negligeres og man derfor må tilkalde eksperter i det paranormale. I dette tilfælde er det ægteparret Warren, hvis oplevelser filmen er baseret på.

Warren-parret får man ligeledes et nærværende forhold til, hvilket kun giver dramaet mere tyngde. Men selvom gyset gemmer på et par onde overraskelser, er det altså ikke historiemæssig originalitet, der er filmens styrke. Det er derimod dens evne til at fremkalde oprigtig gru og at familiedramaet fornemt komplimenterer gyset. James Wan, manden bag den effektive Insidious og succesen Saw, har således skabt et både stemningsfuldt, intenst og skræmmende gys, der vil sikre dig urolige nætter.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Nattens dæmoner | Biografanmeldelse”]
Vurdering 5/6:
5_6 - stars
conjuring poster
Originaltitel: The Conjuring, USA, 2013
Premiere: d. 12. september 2013
Instruktion: James Wan
Medvirkende: Vera Farmiga, Patrick Wilson, Ron Livingston, Lili Taylor m.fl.
Spilletid: 112 min.
Distributør: Warner Bros.[/tab][/tabgroup]

Ondskabsfuldt adoptivbarn går amok

Selvfølgelig ender det grueligt galt i Orphan. Det mere end antyder den dæmonisk udseende pige Esther på coveret og titlen skrevet med blodrød skrift. Jep, der er lagt i ovnen til en omgang nervepirrende film-med-ondt-barn-i. En spændende, ond og veleksekveret thriller, som med en dramatisk tyngde og veldoseret vold hæver sig over den gængse metervare-horror. Dog ikke uden at styre uden om klichéerne.

Kate og John Coleman mister på tragisk vis deres ufødte barn. Det tager hårdt på forholdet og ikke mindst Kate, som kæmper med en tiltagende depression. De beslutter sig imidlertid for at adoptere et barn, som kan få glæde af den kærlighed, der ellers var tiltænkt deres ufødte barn. Valget falder på den intelligente 9-årige russiske Esther. Men som filmens slaglinie slår fast, så er der noget galt med hende. Noget helt galt – hvilket den lille familie først alt for sent finder ud af.

Det er instruktør Jaume Collet-Serras tredje film. Han debuterede tilbage i 2005 med det larmende remake af House of Wax. Og helt sluppet sin indre action-dreng har han ikke, hvilket den unødvendigt actionfyldte finale understreger. Men modsat den bombastiske afslutning, så er Orphan overvejende en underspillet og hidsig thriller, som fornemt ruller sin neglebidende fortælling om den mystiske Esther ud.

Forældreparret leveres nuanceret og troværdigt af Vera Farmiga og Peter Saarsgaard, mens også deres to børn gør det overbevisende. Ind i billedet træder så den sære Esther. En herligt manipulerende Isabelle Fuhrman, som formår at spille folk ud mod hinanden på den mest udspekulerede vis. Herligt!

Og Farmiga er tilsyneladende tosset med onde børn. For tilbage i 2007 havde hun ligeledes sit hyr med en fødselspsykose og et styk ondsulet unge i filmen Joshua.

Orphan er en solid thriller, som desværre bliver en smule lang over midten. Der er dog på trods tale om et styk underholdende djævleyngel, som med sin sneklædte setting gør sig ekstra godt i disse kolde tider.


Ekstramateriale: Filmen står flot og skarpt på Blu-ray-udgivelsen og lydsporet er solidt og engagerende. Desværre er ekstramaterialet ikke videre ophidsende. Her bliver det til et par ligegyldige slettede scener plus en såkaldt ”hårrejsende alternativ slutning” (4 min.), som coveret skriver. Mere interessant er featuren, som ser nærmere på onde børn i film (15 min.). Her snakker folkenes bag Orphan, samt psykologer og horror historikere om denne onde-børn-sub-genre. Et fint lille supplement, som desværre er for hurtigt overstået.

– Læs også Så er der onde unger på spil.