Indlæg

”Titanic 2” stævner ud

De fleste har vel i et svagt øjeblik joket med idéen om en sequel til James Camerons skibs-romance Titanic. Nu er 2’eren du aldrig troede mulig faktisk lige på trapperne. Optagelserne til Titanic 2 er netop færdiggjorte. Det er det berygtede filmselskab The Asylum, som står bag denne direct-to-dvd produktion. Ja, hvem ellers. Filmen kan købes fra d. 24. august, så sæt allerede ny kryds i kalenderen.

Selskabet er primært kendt for at producere billige efterligninger af de nyeste Hollywood-blockbustere. Det med titler som Transmorphers, Da Vinci Treasure, The Terminators, Pirates of Treasure Island og Snakes on a Train.

Hvordan har de så valgt at gribe sagen an? Jeg mener (SPOILER ALERT, hæ) skibet sank jo og Leo druknede. Well, et nyt skib stævner ud på 100-årsdagen for den oprindelige rejse. En moderne luksusliner med det skæbnesvangre navn Titanic 2 – og gæt engang, skibet kommer selvfølgelig i karambolage med et isbjerg og så må passagererne kæmpe for livet.

Faktisk blev der allerede for nogle år siden lavet en cool falsk trailer for Titanic 2. Er ret ”vild” med brugen af remix-udgaven af Celine Dions My Heart Will Go On. Tjek den ud herunder.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=nK_Jv4RIzpU[/youtube]