Indlæg

X-MEN – The Cerebro Collection: Marvels mutanter leverer farverig og medrivende superhelteaction

BLU-RAY-ANBEFALING: Der er efterhånden lavet en håndfuld film med Marvels mange mutanter. Indtil videre er det blevet til fem X-Men-film (tre gode, én dårlig og én delvist ok) samt to film med Wolverine i hovedrollen (én jammerlig og én delvist ok). Nu er disse syv film udkommet i en Blu-ray-boks, der har fået titlen X-Men: The Cerebro Collection.

X-Men (2000, instr. Bryan Singer)
Bryan Singer instruerede den første film fra 2000. En underholdende og vellykket film, der fornemt introducerer universet og flere af de mange mutanter, heriblandt Hugh Jackman som Wolverine, Anna Paquin som Rogue og Halle Berry som Storm samt selvsøgelig Patrick Stewart, der som Professor Xavier er i front for de gode X-Men, mens Ian McKellen som Magneto leder det onde Brotherhood of Mutants.

x-men collection x-men 1

X-Men 2 (2003, instr. Bryan Singer)
Bryan Singer instruerede også den succesfulde opfølger, hvor de to parter, Magnetos hær af mutanter og Professor Xaviers X-Men må finde sammen i kampen mod en fælles fjende i skikkelse af William Stryker, der ønsker at udrydde alle mutanter. To på mange måde solide X-Men-film, der gav forhåbninger om endnu vellykket film i serien. Det blev dog ikke til alle gode gange tre.

x-men collection X-men 2

X-Men: The Last Stand (2006, instr. Brett Ratner)
For med denne klodsede rodebutik af en mutant-massakre blev håbet om en vellykket trilogi skudt ned med et brag. Brian Singer var smuttet fra instruktør-tjansen for at instruere Superman Returns, så Brett Ratner tog over – ja, det kunne næsten kun gå galt. Således blev det både til en Superman-fuser og en X-Men-fuser. Det er næsten ikke til at bære.

x-men collection x-men last stand

X-Men Origins: Wolverine (2009, instr. Gavin Hood)
Meget bedre blev det ikke med X-Men Origins: Wolverine. Her leder en knotten Hugh Jackman vredt an som Jærven i denne larmende, ujævne og klodsede affære. En sjusket oprindelseshistorie, der blandt andet byder på Wolverines halvbror Victor Creed, mens man også ser hvorledes Wolverine fik sit mere end modstandsdygtige adamantium-skelet.

x-men collection wolverine 1

X-Men: First Class (2011, instr. Matthew Vaughn)
Men lige som man havde opgivet håbet om en ny, vellykket X-Men-film kom instruktør Matthew Vaughn på banen, manden bag Kick-Ass. Han fik i den grad rettet mutant-skuden op med denne fremragende prequel. Her fortælles historien om forholdet mellem Xavier (James McAvoy) og Magneto (Michael Fassbender) samt tilblivelsen af to fraktioner, X-Men og the Brotherhood of Mutants. Castet består blandt andet også af Kevin Bacon, Jennifer Lawrence og January Jones.

x-men collection x-men first class

The Wolverine (2013, instr. James Mangold)
Nyeste skud fra Marvels farverige X-Men-univers er endnu en film med Hugh Jackman i titelrollen som Wolverine. Selvom det kun er en delvist vellykket superheltefilm, er der mange mil bedre end X-Men Origins: Wolverine, selvom det måske ikke siger så meget. Men det, at filmen udspiller sig i Japan giver frisk liv til universet, hvor det også bliver til et par habile actionscener. Til næste år venter så X-Men: Days of Future Past, der har Bryan Singer tilbage i instruktørstolen. Det bliver spændende at se, hvor universet bevæger sig hen.

x-men collection wolverine 2

X-Men: Days of Future Past, (2014, instr. Bryan Singer)
Jeg skal love for, at der åbnes op for posen med kulørte mutanter i X-Men: Days of Future Past. Her vrimler det med både nye mutanter og gamle kendinge. Desværre vrimler de rundt i en noget ujævn rodebutik, hvor tidsrejser, koldkrigsdrama og lidt for mange plottråde drukner karaktererne. Heldigvis kan man læne sig tilbage og lade sig gennemtæve af action og buldrende effekter.

x-men days of furture past 01

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”X-Men: The Cerebro Collection | Blu-ray”]
x-men cerebo collectionUdgivelse: X-Men: The Cerebro Collection, 2014
Indeholder: X-Men (2000), X-Men 2 (2003), X-Men: The Last Stand (2006), X-Men Origins: Wolverine (2009), X-Men: First Class (2011), The Wolverine (2013), X-Men: Days of Future Past, (2014).
Release:
d. 23. oktober 2013
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

THE WOLVERINE: Hugh Jackman hvæsser kløerne som forpint mutant på afveje i Japan

BLU-RAY-ANMELDELSE: Hugh Jackman hvæsser atter kløerne i rollen som den brovtne mutant med hår på brystet i The Wolverine. Her møder vi en fortvivlet Wolverine aka Logan med fuldskæg og langt hår, der bor isoleret i en skov. Ja, han sporter det klassiske hjemløse-look, så man ikke er i tvivl om, at han går og grubler over noget – blandt andet sin egen udødelighed, en forpint fortid og ikke mindst sin status som helt.

Men selvom Logan har lagt helterollen på hylden, trækkes han snart ind i manegen igen. For en dag tropper den rødhårede Yukio op for at tage Logan med til Japan, hvor hendes chef, den stenrige forretningsmand Yashida, ligger for døden. Han vil nå at takke Logan for at have reddet sit liv for år tilbage. Men selvfølgelig venter der en overraskelse eller to i samuraiernes hjemland.

the wolverine 02

For Yashidas barnebarn Mariko, der er arving til det enorme imperium får snart brug for Logans beskyttelse, da både ninajer, yakuzaen og den giftige mutant, Viper, er i hælene på hende. Så mens Logan forsøger at få styr på sin eksistentielle krise, skal han også lige ondulere diverse bad guys. Og her er faktisk en ganske fin balancegang mellem karakterdrevet drama og ferme actionsekvenser – selvom ingen af delene for alvor letter fra jorden.

Men blandt andet sætter en slåskamp på taget af et tog adrenalinen i gang. Her er det altså ikke storbyer, der smadres til ukendelighed, hvilket ellers synes at være blevet normen for superheltefilm. Her gælder det derimod en mere intim historie og velafmålte doser af action, og altså ikke Jordens skæbne eller oppustet CGI-rabalder. Det er sgu lige før, jeg glemmer fadæsen X-Men Origins: Wolverine fra 2009.

the wolverine 01

Desværre mistes grebet en smule om historien, mens det hele sættes over styr i en unødvendigt larmende, men ganske cool finale, der står i kulørt kontrast til filmens ellers mere jordnære strabadser. Man skal undervejs også sluge et par akavede forsøg på humor, som blandt andet da Wolverine skal bades af to stramme japanske tanter, eller da han bliver nødt til at tjekke sig ind på et elskovshotel.

Heldigvis får filmen dog rettet op på den kollisionskurs, der ellers anes i de første fem minutter, som blandt andet byder på en tissende CGI-bjørn og en dobbeltdrøm – du ved, Logan, der vågner op fra en drøm, der viser sig også at være en drøm. Så selvom The Wolverine er en smule ujævnt afviklet og ikke kommer helt vellykket i mål, er det en delvist vellykket superheltefilm.

Filmen – The Wolverine, 3/6:3_6 - stars_LILLE

the wolverine 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billede står farvemættet, veldefineret og detaljerigt, lige fra de heftige actionscener til nærbilleder af en skulende Wolverine. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse og spiller både dynamisk og medrivende med klare og velbalancerede niveauer. Ekstramaterialet er endvidere helt ok.

Først og fremmest får man en 12 minutter længere udgave af filmen, der byder på mere vold og blod samt bandeord og mere dialog. Det er ikke noget, der radikalt ændrer filmen, men lidt mere vold er kun en god ting. Herudover får man en femdelt dokumentar, der blandt andet ser på tegneserieforlægget, filmens design og Jackmans træning og arbejde med sin karakter (54 min.). Videre er der en alternativ slutning (2 min.) samt et informativt kommentarspor med instruktør James Mangold, hvilket fans af Marvel og Wolverine fint kan få noget ud af.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Wolverine | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
wolverine blu-ray cover
Originaltitel: The Wolverine, USA, 2013
Udgivelse: d. 28. november 2013
Instruktion: James Mangold
Medvirkende: Hugh Jackman, Rila Fukushima, Will Yun Lee m.fl.
Spilletid: 126 min.
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

THE WOLVERINE: Forpint Hugh Jackman hvæsser kløerne

Hugh Jackman hvæsser atter kløerne i rollen som den brovtne mutant med hår på brystet i The Wolverine. Her møder vi en fortvivlet Wolverine aka Logan med fuldskæg og langt hår, der bor isoleret i en skov. Ja, det klassiske hjemløse-look, så man ikke er i tvivl om, at han går og grubler over noget – blandt andet sin egen udødelighed, en forpint fortid og ikke mindst sin status som helt.

Men selvom Logan har lagt helterollen på hylden, trækkes han snart ind i manegen igen. For en dag tropper den rødhårede Yukio op for at tage Logan med til Japan, hvor hendes chef, den stenrige forretningsmand Yashida ligger for døden. Han vil nå at takke Logan for at have reddet sit liv for år tilbage – men selvfølgelig venter der en overraskelse eller to i samuraiernes hjemland.

the wolverine 01

For Yashidas barnebarn Mariko, der er arving til det enorme imperium får snart brug for Logans beskyttelse, da både ninajer, yakuzaen og den giftige Viper er i hælene på hende. Så mens Logan forsøger at få styr på sin eksistentielle krise, skal han også lige ondulere diverse bad guys. Ja, her er faktisk en ganske fin balancegang mellem karakterdrevet drama og ferme actionsekvenser – selvom ingen af delene for alvor letter fra jorden.

Men blandt andet sætter en slåskamp på taget af et tog adrenalinen i gang. Her er det altså ikke storbyer, der smadres til ukendelighed, hvilket ellers synes at være blevet normen for superheltefilm. Her gælder det derimod en mere intim historie og velafmålte doser af action og ikke Jordens skæbne eller oppustet CGI-rabalder. Ja, det er sgu lige før, jeg glemmer fadæsen med X-Men Origins: Wolverine fra 2009.

the wolverine 02

Desværre mistes grebet en smule om historien, mens det hele sættes over styr i en unødvendigt larmende, men ganske cool finale, der står i kulørt kontrast til filmens ellers mere jordnære strabadser. Man skal undervejs også lige sluge et par akavede forsøg på humor, som blandt andet da Wolverine skal bades af to stramme japanske tanter eller da han bliver nødt til at tjekke sig ind på et elskovshotel.

Men ja, heldigvis får filmen rettet op på den kollisionskurs, der ellers anes i de første fem minutter, der blandt andet byder på en tissende CGI-bjørn og en dobbeltdrøm – du ved, Logan, der vågner op fra et drøm, der viser sig også at være en drøm. Så selvom The Wolverine altså er en smule ujævnt afviklet og ikke kommer helt vellykket i mål, er det en delvist vellykket superheltefilm.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”The Wolverine | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars

the wolverine poster
Originaltitel: The Wolverine, USA, 2013
Premiere: d. 15. juli 2013
Instruktion: James Mangold
Medvirkende: Hugh Jackman, Rila Fukushima, Will Yun Lee m.fl.
Spilletid: 126 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]