Jeg har i et godt stykke tid villet se ’et-knirkende-hus-på-landet-gyseren’ The Silent House. Bl.a. fordi den skulle være yderst skræmmende, men også fordi den skulle være optaget i ét one-take. Et interessant eksperiment eller blot en ligegyldig gimmick? Så da regnen en dag silede ned og natten var ekstra olm, tog jeg mod til mig og fulgte i hælene på Laura og hendes far ind i det skumle hus…

De har fået til opgave at gøre den ramponerede landejendom i stand. Men inden længe falder mørket på og snart er begges liv i fare, for en morder lurer i husets skygger. Det er velkendte gyser-elementer, der er på spil her – så som underlige lyde på loftet og en ukendt morder i mørket. At filmen så skulle være skudt i ét one-take, tvivler jeg på – men det er i grunden også underordnet, for den klaustrofobiske illusion holdes.

Men uanset hvad, så fik filmen aldrig for alvor skrækskovlen under mig. Det lykkedes dog at stable ret solid atmosfære på benene i husets labyrintiske indre, hvor bl.a. det evigt insisterende kamera er med til at skabe intensitet og nærvær, mens også klaustrofobien momentant fik sit greb i mig. Her er altså gode takter, men desværre bliver Lauras kamp for overlevelse også noget triviel at følge.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere