Indlæg

De 10 bedste film fra 2016

De 10 bedste film fra 2016: Så har endnu et filmår nået sin ende. Ikke just det stærkeste filmår, meeeeen der har trods alt været ok med titler til at besætte min årlige top 10-liste. Sådan nogenlunde. Som altid er der titler, jeg af uransagelige årsager ikke har fået set, eksempelvis The Lobster. Den må jeg nuppe i det nye år.

Og bare lige for at undgå misforståelser, så er min top 10 baseret på de film, der har haft dansk biografpremiere i 2016. Derfor er blandt andre den ellers fremragende The Witch ikke med.

1) ARRIVAL (instruktør: Denis Villeneuve)
Vi har set et utal af eksplosive møder med rumvæsner på film, men med Denis Villeneuves Arrival er der tale om et langt mindre pompøst encounter med en fremmed livsform. Det er en elementært spændende film, der ligeledes sætter både hjernen og følelserne i sving på fin og afbalanceret vis. En filmoplevelse af de store, der kommer til at indgå i rækken over science fiction-klassikere.

arrival-bedste-film-2016
2) THE REVENANT
(instruktør: Alejandro G. Iñárritu)
Det er pænt nederen at være Leonardo DiCaprio i The Revenant. Han bliver nemlig fatalt såret af en bjørn og efterladt i den amerikanske vildmark, hvor han forsøger at overleve i den iskolde natur. Simpelt og elementært spændende, hvor filmen lykkedes med at fremkalde en helt fysiske tilstedeværelse i det ubarmhjertige landskab. Vildt. Min anmeldelse.

revenant-bedste-film-2016

3) SON OF SAUL (instruktør: László Nemes)
Ja, der kan laves film om grusomhederne i KZ-lejrene under 2. Verdenskrig. Og ja, de kan bestemt være ligeså relevante i dag som nogensinde. Det beviser László Nemes med sin både rystende og uafrystelige film, der foregår i 1944 i Auschwitz, hvor man fra en fanges point of view følger hans liv i lejren med blandt andet afbrænding af liv og gasning af øvrige fanger.

son-of-saul-bedste-film-2016

4) EX MACHINA (instruktør: Alex Garland)
En forrygende og kompakt lille film, der på kompleks, underholdende og intelligent vis får sat emnet kunstig intelligens stævne. Her følger man nemlig en ung programmør, der udvælges til et eksperiment om netop kunstig intelligens hos et charmerende og halvgalt geni langt ude i en skov, hvor grænsen mellem menneske og robot således bliver udvasket.

ex-machina-bedste-film-2016

5) ROGUE ONE: A STAR WARS STORY (instruktør: Gareth Edwards)
En langt mere beskidt, rå og gritty udgave af Star Wars-universet end hidtil set på film, hvor publikum introduceres for en række nye karakterer, man ikke kender fra den ellers elskede kanon af film. Både de nye ansigter og den mere alvorlige tone fungerer med tung regn og dystre settings. Min anmeldelse.

rogue-one-star-wars-bedste-film-2016

6) THE HATEFUL EIGHT (instruktør: Quentin Tarantino)
Tarantino tager publikum med ind i en intens trykkoger af en træhytte med otte revolver-røvhuller i sin seneste film. En pokkers medrivende og veldrejet dramatisk film, der stort set kun udspiller sig inden for hyttens fire klaustrofobiske vægge, hvor spændingerne bygges sikkert op simultant med, at mistroen vokser. Min anmeldelse.

hateful-eight-bedste-film-2016

7) ANOMALISA (instruktør: Duke Johnson, Charlie Kaufman)
Filmskaber og manuskriptforfatter Charlie Kaufman har sammen med Duke Johnson skabt Anomalisa. Et underspillet, rørende og tragisk samt meget menneskeligt drama – men med dukker. Et sirligt stop-motion-univers, der følger den ensomme Michaels tur til en konference, hvor mødet med en kvinde sender ham ud på en indre rejse om at finde kærligheden – ikke mindst til sig selv.

anomalisa-bedste-film-2016

8) 10 CLOVERFIELD LANE (instruktør: Dan Trachtenberg)
Hvad ville du gøre, hvis Jorden blev ramt at et angreb, der betød døden på grund af strålefare, hvis du gik udenfor? Sådan er det i 10 Cloverfield Lane, hvor man følger tre personer, som har forskanset sig i en underjordisk bunker. Her langt under jorden opstår spliden og paranoiaen dog hurtigt i dette intense kammerspil med en tiltagende paranoia. Min anbefaling.

10-cloverfield-lane-bedste-film-2016

09) MIDNIGHT SPECIAL (instruktør: Jeff Nichols)
Jeff Nichols rev mig omkuld med den apokalyptiske Take Shelter i 2012. Med Midnight Speciel gør han det ikke helt så meget, men bestemt nok til, at denne science fiction- skråstreg underspillede superhelte-film når en niende plads. For en fars flugt med sønnen Alton fra regeringen på grund af drengens utrolige kræfter er både fantasifuld, spændende og tankevækkende, når den er allerbedst.

midnight-special-bedste-film-2016

10) BATMAN V SUPERMAN: DAWN OF JUSTICE (instruktør: Zack Snyder)
2016 blev året, hvor den længe ventede kamp mellem to af superhelteverdenens største ikoner landede. Den er ikke er uden sine blandt andet plotmæssige problemer, men jeg kunne godt lide dens tegneserieæstetik, det bombastiske univers og ikke mindst Ben Afflecks portræt af en brutal mere Batman. Få også lige set Ultimate Edition-udgaven af filmen, der byder på 30 minutter mere spilletid.

batman-v-superman-bedste-film-2016

– Læs også mine top 10-lister for 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 og 2014 og 2015.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook her.

THE HATEFUL EIGHT: Tarantino og otte revolver-røvhuller i en intens trykkoger af en træhytte

Blu-ray-anmeldelse: Hvad får man, når Quentin Tarantino i årene efter den amerikanske borgerkrig lukker otte suspekte typer inde i en træhytte midt i en snestorm? Svaret er The Hateful Eight. En pokkers medrivende og veldrejet intens film, der stort set kun udspiller sig inden for hyttens fire klaustrofobiske vægge og varer hele tre timer. Tre forrygende timer, vel at mærke.

Inden vi lukkes ind i hyttens trange indre, får western-vidderne dog lov at strække sig ud i et sneklædt Wyoming. Her bumler dusørjægeren John Ruth – en selvsikker Kurt Russel – gennem landskabet i en diligence med sin fange, en skøn og skræmmende Jennifer Jason Leigh. De gøres følge af en veltalende Samuel L. Jackson samt Walton Goggins, der er mindst lige så suspekt som resten af følget.

hateful-eight-biograf-02

En snestorm tvinger dem til at søge ly i førnævnte hytte, der allerede huser gæster. De restende fire af titlens hadefulde otte – henholdsvis en cool Michael Madsen, en forkalket Bruce Dern, en mut Demian Bichir og en affekteret Tim Roth. En efter en folder Tarantino vittigt og velskrevet sine hemmelighedsfulde karakterer ud, mens spændingerne i hytten bygges sikkert op simultant med, at mistroen vokser.

Ja, det kan naturligvis kun ende galt, når sådan en flok revolver-røvhuller klemmes ind i en trykkoger af en træhytte. Vejen mod den uundgåeligt blodige ende leverer Tarantino med vanlig genrekærlighed, overraskelser og en hele vejen smittende fortælleglæde. Et potent kammerspil, der frækt nok er skudt i det brede 70 mm-format, der normalt forbindes med episk udfoldede filmvidder.

hateful-eight-biograf-03

Her får bredformatet dog lov at strække sig elegant ud i den snævre setting og bruges blandt andet til strategisk at placere ensemblet i billedet, så jeg afsøger rummet for ledetråde og er på vagt over for de medvirkendes næste træk. Præcis som flokken selv er på vagt over for hinanden. Ganske vist mere imponerende på det stort udspændte biograflærred, men absolut også holdbart ved et gensyn på Blu-ray. For netop i gruppens samspil sitrer filmens medrivende nerve.

Tarantino leger som sædvanligt – men ikke mindre veloplagt, vittigt og grotesk – med mediet, sit publikum og her westerngenrens konventioner med en utvetydig filmkærlighed. Nå ja, og så leverer den legendariske komponist Ennio Morricone friskskrevet musik, der danser op mod filmens temaer som retfærdighed og hævn i en veleksekveret tornado af et manuskript tilsat herligt brutal vold og godt med bandeord.
Filmen – The Hateful Eight 5/6: 5_6 - stars

hateful-eight-biograf-04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet står skarpt, farvemættet og klart hele vejen – lige fra de vindblæste panoramaskud til den lille dunkle hyttes indre. Lydsiden er dynamisk, levende og spiller med velbalancerede niveauer, hvor alt fra den skarpe dialog videre til Morricones toner er en fornøjelse at lytte til.

Det er dog lidt overkill, at Blu-ray-udgivelsen indeholder to skiver – en med filmen og en med ekstramaterialet. For ekstramaterialet er yderst sparsomt og begrænser sig til to indslag: En promo-agtig og overfladisk behind the scenes-featurette, hvor cast og crew sniksnakker lidt om filmen (5 min.), mens Samuel L. Jackson i den anden fortæller om at skyde i 70mm og projektet bag filmens road show.

[tabgroup][tab title=”The Hateful Eight | Blu-ray-anmeldelse”]
hateful-eight-cover
Originaltitel: The Hateful Eight, USA, 2015
Release: den 6. maj 2016
Instruktion: Quentin Tarantino
Medvirkende: Samuel L. Jackson, Kurt Russell, Jennifer Jason Leigh, Walton Goggins, Demián Bichir Demián Bichir, Tim Roth, Michael Madsen, Bruce Dern m.fl.
Spilletid: 167 min.
Udgiver: Scanbox Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE HATEFUL EIGHT: Tarantino og de otte revolver-røvhuller i en intens trykkoger af en træhytte

Biografanmeldelse: Hvad får man, når Quentin Tarantino i årene efter den amerikanske borgerkrig lukker otte suspekte typer inde i en træhytte midt i en snestorm? Svaret er The Hateful Eight. En pokkers medrivende og veldrejet intens film, der stort set kun udspiller sig inden for hyttens fire klaustrofobiske vægge og varer hele tre timer. Tre forrygende timer, vel at mærke. Imponerende.

Inden vi lukkes ind i hyttens trange indre, får western-vidderne dog lov at strække sig ud i et sneklædt Wyoming. Her bumler dusørjægeren John Ruth – en selvsikker Kurt Russel – gennem landskabet i en diligence med sin fange, en skøn og skræmmende Jennifer Jason Leigh. De gøres følge af en veltalende Samuel L. Jackson samt Walton Goggins, der er mindst lige så suspekt som resten af følget.

hateful-eight-biograf-02

En snestorm tvinger dem til at søge ly i førnævnte hytte, der allerede huser gæster. Ja, de restende fire af titlens hadefulde otte – henholdsvis en cool Michael Madsen, en forkalket Bruce Dern, en mut Demian Bichir og en affekteret Tim Roth. En efter en folder Tarantino vittigt og velskrevet sine hemmelighedsfulde karakterer ud, mens spændingerne i hytten bygges sikkert op simultant med, at mistroen vokser.

Ja, det kan naturligvis kun ende galt, når sådan en flok revolver-røvhuller klemmes ind i en trykkoger af en træhytte. Vejen mod den uundgåeligt blodige ende leverer Tarantino med vanlig genrekærlighed, overraskelser og en hele vejen smittende fortælleglæde. Et potent kammerspil, der frækt nok er skudt i det brede Ultra Panavision 70-format, der normalt forbindes med episk udfoldede filmvidder.

hateful-eight-biograf-03

Men her får 70mm-bredformatet altså lov at strække sig elegant ud i den snævre setting og bruges til blandt andet strategisk at placere ensemblet i billedet, så jeg afsøger rummet for ledetråde og er på vagt over for de medvirkendes næste træk. Præcis som flokken selv hele tiden er på vagt over for hinanden. Og netop i gruppens samspil og fortællingens mange detaljer sitrer filmens medrivende nerve.

Tarantino leger som sædvanligt – men ikke mindre veloplagt, vittigt og grotesk – med mediet, sit publikum og her westerngenrens konventioner med en utvetydig filmkærlighed. Nå ja, og så leverer den legendariske komponist Ennio Morricone friskskrevet musik, der danser op mod temaer som retfærdighed og hævn i en veleksekveret tornado af et manuskript tilsat herligt brutal vold og godt med bandeord.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Vurdering 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars
[tabgroup][tab title=”The Hateful Eight | Biografanmeldelse”]
hateful-eight-poster
Originaltitel: The Hateful Eight, USA, 2015
Premiere: den 7. januar 2016
Instruktion: Quentin Tarantino
Medvirkende: Samuel L. Jackson, Kurt Russell, Jennifer Jason Leigh, Walton Goggins, Demián Bichir, Tim Roth, Michael Madsen, Bruce Dern m.fl.
Spilletid: 187 min.
Distributør: Scanbox Entertainment[/tab][/tabgroup]