Det hårdtprøvede Wolfpack er vågnet op med tømmermænd i Las Vegas og i Bangkok – denne gang følger man så den uheldige trio, når de for tredje (og sidste?) gang kommer på et ufrivilligt eventyr. Her er løjerne dog ikke forårsaget af druk. Det gør imidlertid ikke strabadserne hverken mere eller mindre dramatiske, eller sjovere for den sags skyld.

For selvom flokken holder sig fra flasken og egentlig bare skal køre Alan til et behandlingshjem, går der ikke lang tid inden det går grueligt galt. Doug kidnappes af gangstere, så hvis Phil, Stu og Alan vil se ham i live igen, skal de få fat på den vanvittige Chow, der har stjålet for millioner af dollars guld fra gangsterne.

Således er der lagt i oven til endnu en omgang forviklinger, hvor det hårdtpressede trekløver atter sendes på en helvedestur, hvor alt der kan gå galt, går galt. Så bortset fra det tømmermandsfrie udgangspunkt, er her altså tale om mere af det samme. Desværre er eskapaderne til tider en smule tamt leveret, mens der også bliver en smule langt mellem grinene.

Det lykkedes altså ikke at nå samme niveau som den vellykkede første film. Samme menneskefjendske tone fra den flade to’er er dog intakt. Todd Phillips har også for længst luret, at det er Zach Galifianakis som den excentriske Alan, der er seriens stjerne – sammen med Ken Jeongs ustyrlige Chow. Men hvor Galifianakis stadig får mig til at grine, kører Jeong i samme ulidelige og forudsigelige rille.

Desuden vælter plottet sig i huller, der ikke alle er lige nemme at se igennem fingre med. Ikke at logikken nødvendigvis behøver være på plads, men her er det ganske enkelt bare dårligt skrevet. Endvidere skal man påduttes en påklistret og ikke videre vellykket-skråstreg-morsom romance. Den føles – som så meget andet i filmen – som en lappeløsning, der skal binde manuskriptets løse ender sammen.

Men på trods af mine forbehold, må jeg også også erkende, at Bradley Cooper, Ed Helms og ikke mindst Zach Galifianakis er underholdende at følge – og så kan jeg egentlig godt lide filmens mørke tone. Det kan selv et dovent og uopfindsomt manuskript ikke ændre på. Men de tre herrer og ikke mindst publikum havde fortjent en mere mindeværdig afslutning på trilogien. Tre små fordrukne stjerner.

The Hangover Part III, 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Hvor filmen har sine ujævnheder, er Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside en helt andet og meget mere fejlfri oplevelse. Billedet er veldefineret med solid kontrask, mættede farver og flot detaljegrad. En fornøjelse. Lydsporet spiller ligeledes godt med klar dialog og i det hele taget god dynamik niveauerne imellem. Ekstramaterialet er derimod ikke det store sus.

Her får man en række mere eller mindre fjollede indslag. En featurette med en række falske auditions til at erstatte Zach Galifianakis i filmen (6 min.), et kig på filmens stunts (5 min.), Zach Galifianakis, der blot sniksnakker lidt (3 min.), om at presse grænserne for komikken (4 min.), et kig på Ken Jeong i virkeligheden (5 min.), et ligegyldigt action-mashup (1 min.) samt forlængede scener (2 min.) og fjollede outtakes (8 min.). Altså et ret luftigt, men ofte også morsomt supplement.

Ekstramateriale 2/6  | Billede 6/6  | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Hangover Part III | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:


Originaltitel: The Hangover Part III, USA, 2013
Release: d. 2. september 2013
Instruktion: Todd Phillips
Medvirkende: Bradley Cooper, Ed Helms, Zach Galifianakis, Ken Jeong, Justin Bartha m.fl.
Spilletid: 99 min.
Udgiver: Warner Bros. Home Entertainment[/tab][/tabgroup]