Indlæg

Første trailer til ‘The Dark Knight Rises’

Så landende der en lang trailer til Christopher Nolans tredje og sidste ’Batman’-film, The Dark Knight Rises. Og selvom jeg ikke er specielt ivrig efter hverken at poste eller se trailers, så vandt nysgerrigheden denne gang – og I skal heller ikke snydes. Jeg ser i hvert fald frem til premieren næste sommer. Og selvom her afsløres mange nye billeder, så synes der ikke at blive afsløret plotmæssige hemmeligheder, heldigvis – og så er den også langt mere interessant end den lidt fesne teaser trailer.

Her er altså meget nyt at komme efter (jeg har dog ikke villet se den bootleg-version af den seks-minutter lange prolog, der ramte nettet for en uges tid siden). I den nye trailer ser man bl.a. mere til Anne Hathaway, der som bekendt skal spille Selina Kyle aka Catwoman – er sgu endnu ikke solgt til hende. Derimod virker det til, at Tom Hardy som den brutale Bane nok skal fungere – selvom jeg heller ikke her helt har forliget mig med hans look. Men bortset fra det, så lover traileren sgu en episk afslutning.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=GokKUqLcvD8&feature=mfu_in_order&list=UL[/youtube]

Se også:
Første teaser trailer til ’The Dark Knight Rises’
Dyster teaser plakat for ’The Dark Knight Rises’
’The Dark Knight Rises’-animeret-trailer-mashup
– BONUS: [the films of] Christopher Nolan

Første billede af Anne Hathaway som Catwoman

Det er lige før, der er ved at gå parløb i promotionen af de to med spænding ventede superheltefilm, Zack Snyders Superman-film Man of Steel og Christopher Nolans tredje og sidste Batman-film, The Dark Knight Rises – Nå ja, så er der jo også lige The Amazing Spider-Man. Nu er det så Nolan, der har smidt endnu en bid på bordet – denne gang det første billede af Anne Hathaway som Selina Kyle aka Catwoman.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om billedet – her er jo ingen katteøre og hvor er pisken? Gisp – well, til gengæld er der knald på læbestiften og så rocker hun et par rimeligt solide briller. Tja, det er svært at dømme noget ud fra et enkelt billede og har bestemt tiltro til, at Nolan nok skal have styr på sagerne – men noget sug i maven giver dette billede mig altså ikke.

Men en ting er et billede, et andet er selve rollen og her er jeg altså ret spændt på hvordan hendes karakter bruges i filmen og ikke mindst hvordan hun vil klare rollen – hun var virkelig god i den fremragende Rachel Getting Married, så mon ikke hun også hiver stikket hjem her. Så mangler vi bare det første officielle billede af Batman og en ny trailer.

Se også:
Første teaser trailer til ’The Dark Knight Rises’
Første teaser plakat for ‘The Dark Knight Rises’

’The Dark Knight Rises’-animeret-trailer-mashup

Den første teaser trailer til The Dark Knight Rises ramte nettet for et par dage siden. Straks herefter indfandt sig selvfølgelig lovprisninger på diverse film-sites af traileren og Christopher Nolans kommende og sidste ’Batman’-film. Men i lige så høj grad synes flere at være blevet en anelse skuffede – inklusiv undertegnede.

Jo, det er bestemt et cool skud sidst i traileren, hvor man ser den muskelsvulmende Bane gå imod Batman, men det er næsten også det. Overordnet er det en trailer, der ikke gør det helt store for mig. En gut har nu piftet traileren op ved (primært) at tilføje en billedside fra Batman: The Animated Series – sjovt og ganske vellykket udført.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=9EjSlqNACts[/youtube]

– Se den originale trailer HER og første plakat HER.

Første teaser trailer til ’The Dark Knight Rises’

Sidste uge ramte den første teaser plakat for Christopher Nolans tredje og sidste ’Batman’-film The Dark Knight Rises nettet – og her til aften kom den første teaser trailer online. Den består både af billeder fra Nolans forrige film, men også helt nye, hvor man bl.a. får et bedre kik på skurken Bane.

Selvom jeg ikke blev slået helt bagover af denne første teaser trailer, ser jeg bestemt meget frem til filmen, som får premiere til juli næste år. Christian Bale vender tilbage som nattens ridder, mens det også bliver til gensyn med bl.a. Morgan Freeman, Michael Caine og Gary Oldman, mens Anne Hathaway og Tom Hardy er med som henholdsvis Catwoman og Bane.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=dSn72h_6I9Q&feature=fvst[/youtube]

Dyster teaser plakat for ’The Dark Knight Rises’

Første teaser plakat for den tredje ’Batman’-film fra Christopher Nolans hånd er landet. Det er ikke meget billedmateriale, der er sluppet ud fra den hemmelighedsfulde produktion. Vi har dog tidligere fået et billede, hvor man kunne ane Tom Hardy i den muskelsvulmende rolle som skurken Bane. Ellers har det været småt med pip fra The Dark Knight Rises, som rammer biografen næste sommer.

Selvom det er et rimelig cool plakat, dyster og med en by, der øjensynligt styrter i grus, er der ikke så meget at komme efter. Men det ser bestemt ud til, at Nolan bevarer det dystre univers og måske endda skruer lidt op for det. Ødelæggelse og et batlogo i forfald. Så venter vi bare på, at den første teaser trailer lander og selvfølgelig et billede af Christian Bale som Batman og Anne Hathaway i sit Catwomen-suit.

Se andet med Batman:
Batmans mange ansigter (og stemmer)
Jokerens mange ansigter (og stemmer)
Anne Hathaway er Catwoman og Tom Hardy er Bane

Anne Hathaway er Catwoman og Tom Hardy er Bane

Så faldt der store nyheder i Christopher Nolans med spænding ventede tredje Batman film, The Dark Knight Rises. Anne Hathaway skal spille Selina Kyle, bedre kendt som Catwoman, mens Tom Hardy skal spille den muskuløse og kampklare Bane. Jeg er ikke den store fan af Hataway, men lader tvivlen komme hende til gode. Hun er trods alt i hænderne på Nolan.

Det er ikke første gang de to skurke har indfundet sig i en ‘Batman’-film. Catwoman er som bekendt bl.a. portrætteret af Michelle Pfeiffer i Tim Burtons Batman Returns fra 1992, mens en ordknap Bane hærgede i Joel Schumachers farvelade Batman & Robin fra 1997. Det er et par interessante karakter- og casting-valg, som bliver spændende at se bragt til live i Nolans dystre ‘Batman’-univers. The Dark Knight Rises er sat til at ramme biograferne juli 2012. Der er sgu lang tid til.

KLIK videre for at læse pressemeddelelsen —> Læs mere