En af de seneste års største filmiske overraskelser er The Artist. For hvem havde lige forudset, at en stumfilm i sort/hvid ville brage igennem med så stor og kritikerrost succes? Ikke mig. Men det er altså også en både rørende og charmerende sag, der elegant fortæller om en stumfilmstjernes nedtur, da talefilmen bryder igennem.

Det er sådan set ikke fordi, at jeg har et specielt nostalgisk forhold til stumfilm eller for den sags skyld den periode af filmhistorien. Men jeg blev bestemt grebet af filmens sødmefulde og romantiske kærlighedserklæring til mediet og filmens uskyld i Hollywoods spæde år i 1920’erne og 30’erne.

Jean Dujardin charmerer desuden alt og alle som den selvsikre stjerne George Valentin, hvis succesfulde karriere får en ende, da man pludselig begynder at tale på film. Han må se sig overhalet i popularitet af den altid friske skuespillerinde Peppy Miller – en herlig energisk Bérénice Bejo. De to danner således parløb med modsat fortegn – succes kontra nedtur, men bundet sammen af en kærlighed til filmen.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere