Indlæg

De bedste og værste filmplakater 2009

Det er højsæson for prisuddelinger og endnu en har netop delt årets priser ud. Det drejer sig om Internet Movie Poster Awards 2009, som hvert år bl.a. kårer årets bedste og værste plakater. Det er en prisuddeling, jeg glæder mig til hvert år, da jeg er vild med filmplakater – selvom der kan være langt mellem de gode og interessante af slagsen.

The Imaginarium of Doctor Parnassus, Where the Wild Things Are og Up

Årets bedste filmplakat gik til Terry Gilliams eventyrlige og detaljerige The Imaginarium of Doctor Parnassus, det foran ganske flotte og interessante plakater for bl.a. (500) Days of Summer, Up og Terminator Salvation. Bedste teaserplakat blev Up, hvilket er ganske fortjent – well, selvom jeg nu er ret vild med teaseren for Where the Wild Things Are.

Men Who Stares at Goats, The Informant, Antichrist

The Men Who Stare at Goats, The Informant, Antichrist

Prisen for årets sjoveste plakat gik til The Men Who Stare at Goats, som leverer en både skæv og morsom plakat med de medvirkende i profil plus en ged. Jeg kan nu også ret godt lide plakaten for The Informant med en buttet Matt Damon. Den mest uhyggelige plakat (eller creepiest, som det hedder) blev en australsk plakat til Lars von Triers både brutale og smukke Antichrist.

Bad Lieutenant og Up

My One and Only, Bad Lieutenant og Up

Årets værste plakat gik til et klippe-klistre-fuck-up af dimensioner, nemlig plakaten for My One and Only. Sidste år løb Nicolas Cage med prisen for sin bizarre positur på plakaten til Bangkok Dangerous (læs mere HER). Han var også repræsenteret i år med en overdimensioneret hånd og pistol på plakaten til Bad Lieutenant. Bedste Blockbuster plakat gik til den både flotte og engagerende plakat for Up.

Se resten af vinderne og nominerede HER, hvor du bl.a. også finder vinderne af årets bedste tagline, modigste plakat, TV plakat, sjoveste tagline og karakter plakater, samt vinderne i den knapt så seriøse, men bestemt underholdende underkategori Not So Serious Awards. Her finder du herlige kategorier som bl.a. Most Annoying Expression Award, Most Unusual Credit Placement Award og Most Mathematically Confusing Tagline Award.

”Terminator Salvation” skøjter rundt

Første gang man så den skarpskårne Terminator var i 1984. James Cameron havde skabt et dystopisk science fiction filmhit, som han syv år senere fulgte op med den effektsprudlende Terminator 2 – endnu engang med Arnold Schwarzenegger i den ikoniske titelrolle. Og så var der også en tredje film i 2003, men den glemmer vi lige. For med Terminator Salvation forsøger McG – manden bag Charlie’s Angels-filmene – nemlig at reboote det populære univers. Desværre er det blevet en ret så rodet og flad affære – men der leveres sgu trods alt nogle lede robotter og vilde actionsekvenser.


Vi befinder os i år 2018, altså i den fremtid, man har set glimt af i de tidligere film. Det computerstyrede Skynet har lagt verden i ruiner og forsøger nu at gøre en ende på de tilbageværende mennesker, ikke mindst modstandsbevægelsen med John Connor (Christian Bale) i front. Med den mystiske Marcus Wrights ankomst (Sam Worthington), melder nye problemer sig. Og så rulles der ellers manuskriptmæssig nonsens ud, som McG ihærdigt forsøger at overdøve med bulder og brag – hvilket faktisk lykkedes et stykke af vejen.


Terminator Salvation har altså sit hyr med at få historien til at hænge meningsfyldt sammen. Noget der dog fungerer er de mange robotter, samt flere af actionscenerne. Her er der sgu overbevisende knald på. Det er bare en skam, at der aldrig opnås et vellykket samspil mellem action og historie – hvorfor filmens karakterer også mister pondus.

Christian Bale får aldrig lov til at træde i karakter som John Connor. Det samme kan siges om filmens slatne forsøg på at filosofere over hvad der gør et menneske til menneske – den gode gamle maskine vs. menneske-problematik. Lidt lommefilosofisk uld, som blot flagrer i vinden. Heller ikke den ellers komplekse Marcus Wright bliver interessant. Alle tilløb til blot en smule troværdig substans væltes konstant over ende af ulogiske plottråde og umotiverede actionsekvenser. Ærgerligt.


Terminator Salvation er bombastisk og actionmættet science fiction, som desværre mangler den gode historie og et medrivende cast. Og umotiverede Terminator-referencer hjælper altså ikke, hvilket et uelegant ”I’ll be back” kun ubehjælpsomt understreger. Det er billige tricks, som synes at skulle please fans, men i stedet klinger hult. Selv dommedagsstemningen virker til tider tam på trods af ellers flotte set designs, hvilket er symptomatisk for filmen: den ser godt ud, men indholdet halter – og en sukkersød Hollywood-ending redder bestemt ikke noget på målstregen. Kom igen.

Ekstramateriale:

Man får med Blu-Ray-udgivelsen en 4 fire minutter længere version af filmen. Den byder bl.a. på et par nye scener og lidt mere action, dog ingen ændring af filmens plotmæssige struktur. Det er altså ikke den 30-40 minutter længere udgave McG tidligere har talt om. DVD’en har kun biografversionen.

Filmen præsenteres med en virkelig flot billedside og ikke mindst en medrivende lydside – samt en ordentlig stak ekstrafeatures. Her er fokus på special effects, robotter og set designs. Det er fermt, men også en smule flygtigt sat sammen. Dog tilfredsstillende hvad filmens special effetcs angår. Med Maximum Movie Mode kan man se filmen i selskab med McG, som undervejs slår ned på forskellige aspekter af filmen. Et fint alternativ til kommentarsporet. Det havde dog været interessant med mere om filmens historie, men bestemt et solidt og til tider grundigt ekstramateriale.

– Husk at du stadig kan nå at vinde filmen på DVD. Deltag HER.

Originaltitel: Terminator Salvation, USA, 2009.

Instruktion: McG.

Medvirkende: Christian Bale, Sam Worthington, Moon Bloodgood, Anton Yelchin, Bryce Dallas Howard, Common, Helena Bonham Carter, Michael Ironside m.fl.

Spilletid: 1 time 54 min. (Bio-version), 1 time 58 min. (Forlænget version).

Udgiver: Sony Pictures.