Indlæg

THE TWILIGHT SAGA: BREAKING DAWN – DEL 2: den udødelig vampyrkærlighed når sin afslutning

Det melodramatiske trekantsdrama mellem gummivampyren Edward, den stædige Bella og ulvedrengen Jacob når med The Twilight Saga: Breaking Dawn – del 2 sin længe ventede afslutning. Det betyder også et farvel til et populærkulturelt fænomen, der siden 2005 har givet piger våde drømme og en tro på evig kærlighed.

Det sidste kapitel fortsætter hvor forrige film slap. Her blev Bella og Edward gift – og så gik det ellers hurtigt. Bella blev gravid, men vampyr-babyen forsøgte at gnaske sig vej ud af den afmagrede piges mave. I den dramatiske fødselsfinale blev Bella dog reddet ved at Edward – langt om længe – forvandlede hende til en vampyr. Vupti.

breaking dawn 01

Den bomstærke Bella skal nu lære at forholde sig til sine nye kræfter og livet som mor. Ja, der er selvfølgelig fortsat gnidninger mellem hende, Jacob og Edward, men det er større problemer, der overskygger dramaet. For de magtfulde Volturi-vampyrer tror fejlagtigt, at den hurtigt voksende baby er udødelig og derfor udgør et brud på vampyr-lovene. Derfor truer en krig mellem klanerne nu med at bryde ud.

Jeg har ikke læst bøgerne af Stephenie Meyer, men kan blot konstatere, at filmserien holder sig frustrerende stædigt til samme ufarlige kærlighedsdrama. Jeg mener, her er vitterligt liv og død på spil, mens spændstige tematikker som udødelighed og opofrelse også er på banen.

breaking dawn 02

Men de ellers interessante gråzoner og forbudte følelser får aldrig det bid og nærvær dramaet tørster efter for at blive andet end poleret dagdrømmeri og sløset manuskriptskrivning. Bl.a. kunne den ulykkeligt forelskede Jacob godt være blevet en spændende karakter – fanget af en kærlighed til Bella, der må forblive uforløst. Han spilles desværre bare af den blanke robot Taylor Lautner.

Der er dog momentvis en gnist mellem Kristen Stewart og Robert Pattinson som det forelskede vampyrpar. Sagde jeg vampyr? For der er som bekendt ikke meget vampyr at hente her – i hvert fald ikke af den dagslysforkastende slags. Her bruges vampyr-myten mere som et let krydderi til historien om udødelig kærlighed og forbudte lyster. Fred med det, for sådan er universt skruet sammen – men det er stadigvæk skørt, at blodsugerne glimter som disco-kugler i dagslys og ikke går op i flammer.

breaking dawn 03

Nej, jeg er ikke målgruppen, men det undskylder altså ikke det stive skuespil og den ujævne afvikling af det kønsløse drama. Michael Sheen er dog herlig teatralsk som vampyr – ja, heldigvis er løjerne ikke helt uden glimt i øjet. Men de højtravende replikker, den klodsede CGI og Bella, der spæner op af en klippevæg fremstår altså en tand fjollet – og hvorfor skal alle ligne nogle fra et dårligt rockband?

Filmen: 2/6:2_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen står flot på Blu-ray med god detaljegrad og et veldefineret billede samt fine farver. Lydsporet spiller også uden problemer og giver godt svung til dramaet. Man får et informativt kommentarspor med instruktøren og et Picture in picture-spor, hvor der kommenteres på filmen i små klip. Begge dele taler selv sagt mest til filmens fans, mens andre nok ikke bliver videre ophidset af det (inklusiv undertegnede).

Videre får man et kig på det at skyde de to sidste film back-to-back (6 min.) og en lidt mærkværdig feature, der gør det muligt at gense filmen med scener, hvor valget står mellem Edward og Jacob. Herudover får man syv features, der ser på forskellige aspekter af filmens tilblivelse (ca. 93 min.). Blandt andet et kig på CGI-babyen, fra bog til film og set design samt en musikvideo med Green Day. Guf for fans.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 4/64_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”The Twilight Saga: Breaking Dawn – del 2″]Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars

breaking cover
Originaltitel: The Twilight Saga: Breaking Dawn – part 2, USA, 2012
Release: d. 3. marts 2013
Instruktion:
Bill Condon
Medvirkende: Kristen Stewart, Robert Pattinson and Taylor Lautner m.fl.
Spilletid: 115 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

THE TWILIGHT SAGA: BREAKING DAWN – DEL 2: Den udødelige vampyrkærlighed når sin afslutning

Det melodramatiske trekantsdrama mellem gummivampyren Edward, den stædige Bella og ulvedrengen Jacob når med The Twilight Saga: Breaking Dawn – del 2 sin længe ventede afslutning. Det betyder også et farvel til et populærkulturelt fænomen, der siden 2005 har givet piger hede drømme og en tro på evig kærlighed.

Dette sidste kapitel fortsætter hvor forrige film slap. Her blev Bella og Edward gift – og så gik det ellers hurtigt. Bella blev gravid, men vampyr-babyen forsøgte at gnaske sig vej ud af den afmagrede piges mave. I den dramatiske fødselsfinale blev Bella dog reddet ved at Edward – langt om længe – forvandlede hende til en vampyr. Vupti.

Den bomstærke Bella skal nu lære at forholde sig til sine nye kræfter samt livet som mor. Ja, der er selvfølgelig fortsat gnidninger mellem hende, Jacob og Edward, men det er større problemer, der overskygger dramaet. For de magtfulde Volturi-vampyrer tror nemlig fejlagtigt, at den hurtigt voksende datter er udødelig og derfor udgør et brud på vampyr-lovene. Derfor truer en krig mellem klanerne nu med at bryde ud.

Jeg har ikke læst de populære bøger af Stephenie Meyer, men kan blot konstatere, at filmserien – ikke overraskende – fortsætter i samme rille med sit højtsvungne og frustrerende ufarlige kærlighedsdrama. Jeg mener, her er vitterligt liv og død på spil, mens spændstige tematikker som udødelighed og opofrelse også er på banen.

Men de ellers interessante gråzoner og forbudte følelser får aldrig det bid og nærvær dramaet tørster efter for at blive andet end poleret dagdrømmeri med evig kærlighed, mystik og sløset manuskriptskrivning. Bl.a. kunne den ulykkeligt forelskede Jacob godt være blevet en spændende karakter – fanget af en kærlighed til Bella, der må forblive uforløst. Han spilles desværre bare af den blanke robot Taylor Lautner.

Der er dog momentvis en gnist mellem Kristen Stewart og Robert Pattinson som det forelskede vampyrpar. Sagde jeg vampyr? For der er som bekendt ikke meget vampyr at hente her – i hvert fald ikke af den dagslysforkastende slags. Her bruges vampyr-myten mere som et let krydderi til historien om udødelig kærlighed og forbudte lyster. Fred med det, for sådan er universt skruet sammen – men det er stadigvæk skørt, at blodsugerne glimter som disco-kugler i dagslys og ikke går op i flammer.

Nej, jeg er ikke målgruppen, men det undskylder altså ikke det stive skuespil og den ujævne afvikling af det kønsløse drama. Michael Sheen er dog herlig teatralsk som vampyr – ja, heldigvis er løjerne ikke helt uden et glimt i øjet. Men de højtravende replikker, den klodsede CGI og Bella, der spæner op af en klippevæg fremstår altså en tand fjollet – og hvorfor skal alle ligne nogle fra et dårligt rockband?

Originaltitel: The Twilight Saga: Breaking Dawn – part 2, USA, 2012
Premiere: d. 15. november
Instruktion:
Bill Condon
Medvirkende: Kristen Stewart, Robert Pattinson, Taylor Lautner m.fl.
Spilletid: 1time 55 min.
Distributør: Nordisk Film

Taylor Lautner strækkes ud i begge ender

Okay, det her lyder sgu en smule fjollet – måske fjollet nok til at blive godt? For midt mellem filmatiseringer af legetøjs-universer som Transformers og G.I. Joe kommer nu en film-version af legetøjet Stretch Armstrong og det med Taylor Lautner på rollelisten – ja, det er ham der ulvedrengen fra Twilight.

Og som om det ikke er nok, skydes filmen selvfølgelig i 3D. Steve Oedekerk, som bl.a. har skrevet The Nutty Professor, Nothing to Lose og Bruce Almighty står for manuskriptet. Filmen handler om en agent, som falder over ”a stretching formula”, der gør ham i stand til at bekæmpe kriminalitet bedre. Jeg kunne godt få mistanke om, at dette projekt kun er sat i søen, for at se hvor langt teenage-tøserne vil gå, for at se deres idol på det store lærred.