Indlæg

Tøser tæsker skurke i laber slowmotion

Ja, det kunne meget vel være undertitlen på Zack Snyders visuelt duperende og computergenerede actioneventyr Sucker Punch. For det er stort set hvad filmen består af – en flok tøser, der deler øretæver ud i stort opsatte slåskampe. Filmen fik selv en del tæv, da den ramte biografen – men at udråbe dette farverige monstrum til en ligegyldig stinker yder ikke Snyders visuelle ridt retfærdighed.

Historien er ganske vist noget rod og karaktererne ikke specielt interessante – alligevel er det svært at tage øjnene fra filmens konstant spraglede univers. Her følger man den trutmundede Baby Doll, der mod sin vilje lukkes inde på et sindssygehospital. For at holde rædslerne ud flygter hun og andre indsatte piger ind i en fantasiverden, hvor de bl.a. bekæmper kæmpesamuraier og nazi-monstre. Wait… what?

Jep, Sucker Punch er en underlig film og plotafviklingen mekanisk som et generisk computerspil – opdelt i kapitler med forskellige fantasi-universer og hertil hørende skurke, som tøserne nedkæmper. Men selvom de hårdtslående piger ikke er specielt vedkommende, så lykkedes det dette skrummel af en computerskabt kitsch-maskine at underholde og fascinere.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere