Indlæg

Jagten er til ingens overraskelse årets store Robert-vinder

I går blev de danske Robert-priser uddelt og til ingens overraskelse ledte Thomas  Vinterberg an i prisfesten med Jagten. Filmen høstede hele syv Robert-priser – blandt andet for årets danske spillefilm, årets instruktør, årets manuskript og årets hovedrolle, der gik til Mads Mikkelsen samt årets kvindelige birolle, der gik til Susse Wold.

Spies & Glistrup hev fire hjem, blandt andet Nicolas Bro for bedste mandlige birolle som Mogens Gilistrup – selvom det virker en smule underligt at den rolle er at finde blandt de birolle-nominerede. Nicolas Windeing Refns meditative og fremragende Only God Forgives blev belønnet med tre priser, blandt andet for årets score af Cliff Martinez. Herudover var der blandt andet også en Robert til superheltefilmen Antboy for årets børne- og ungdomsfilm.

Hvorfor var der ingen priser til Lars von Triers Nymphomaniac, spørger du. Det var den ikke, da Zentropa ikke har indstillet til den, da de venter til næste år, når Lars von Triers egen version på fem en halv time har haft premiere.

ROBERT-VINDERE 2014:

– Årets danske spillefilm: Jagten

Årets børne- og ungdomsfilm:
Antboy

Årets instruktør: Thomas Vinterberg, Jagten

Årets manuskript: Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm, Jagten

Årets mandlige hovedrolle: Mads Mikkelsen, Jagten

Årets kvindelige hovedrolle: Helle Fagralid, Sorg og glæde

Årets mandlige birolle: Nicolas Bro, Spies & Glistrup

Årets kvindelige birolle: Susse Wold, Jagten

Årets scenograf: Thomas Greve, Spies & Glistrup

Årets fotograf: Larry Smith, Only God Forgives

Årets kostumier: Manon Rasmussen, Spies & Glistrup

Årets sminkør: Thomas Foldberg, Morten Jacobsen og Lone Bidstrup Knudsen, Spies & Glistrup

Årets klipper: Anne Østerud og Janus Billeskov Jansen, Jagten

Årets sounddesigner: Kristian Selin Eidnes Andersen, Only God Forgives

Årets score: Cliff Martinez, Only God Forgives

Årets visuelle effekter: Hummer Højmark, Rikke Gjerløv Hansen, Thomas Øehlenslager og Jeppe Nygaard Christensen, Antboy

Årets dokumentarfilm: Drømmen om en familie

Årets korte fiktion/animation: 2 piger en kage

Årets lange fiktion/animation: Weekendfar

Årets korte dokumentarfilm: Tal R: The Virgin

Årets amerikanske film: Gravity

Årets ikke-amerikanske film: Adèles liv – kapitel 1 & 2

Årets korte tv-serie: Rytteriet II

Årets danske tv-serie: Borgen III

Årets kvindelige hovedrolle – tv-serie: Sofia Helin, Broen II

Årets mandlige hovedrolle – tv-serie: Kim Bodnia, Broen II

Årets kvindelige birolle – tv-serie: Camilla Bendix, Broen II

Årets mandlige birolle – tv-serie: Christian Tafdrup, Borgen III

YouSee Publikumsprisen – drama: Jagten

YouSee Publikumsprisen – komedie: Alle for to

Årets Æres-Robert: Karen Bentzon, lineproducer

SPIES & GLISTRUP: Excentrisk duo er desværre ikke lige så stort et sus som Pilous pik er stiv

Blu-ray-anmeldelse: Så er der serveret sikker dansk filmsucces – skulle man tro. For med to af Danmarks mest farverige personligheder i parløb burde successen være i hus. Det er desværre ikke tilfældet med en film, der lader en del tilbage at ønske. Spies & Glistrup er nemlig både ujævn og middelmådig, men byder dog på veloplagte Pilou Asbæk og Nicolas Bro i titelrollerne.

Som du nok har luret, handler filmen om det umage venskab mellem rejsekongen Simon Spies og skatteeksperten Mogens Glistrup. Filmen tager sin begyndelse i 1965, hvor Glistrup bliver Spies’ advokat. Sammen giver de Spies Rejser luft under vingerne og baghjul til middelmådigheden. Med store visioner og provokationer følger man således de tos vej frem i verden, mens venskabet begynder at knage.

spies & glistrup 02

Sådan lidt firkantet er her tale om tre historier. Den om Spies, den om Glistrup og så den om deres venskab. Desværre balanceres denne trebenede taburat ikke helt vellykket, men bliver en kende episodisk i sin afvikling, hvor manuskript-strukturen til tider titter lidt for åbenlyst frem. Blandt andet i skildringen af, hvordan de to herrer på det nærmeste bytter roller halvvejs – Spies bliver indadvendt, mens Glistrup overtager avisernes forsider som forkæmper for nul procent i skat.

Men selvom filmen føles for lang, kommer man ikke for alvor ind på livet af de to excentrikere og deres venskab. Man sidder i sidste ende tilbage med en overfladisk fornemmelse i maven. Der diskes dog op med farverige scener, hvor Spies leder an med morgenbolledamer, stoffer og stiv pik (ja, on screen rejsning op til flere gange). Desværre flagrer filmen bare i flere retninger og finder aldrig en dynamisk balancegang i historien og skildringen af venskabet.

spies & glistrup 01

Det er ellers interessant, at det er Christoffer Boe som har instrueret og været medforfatter, da han er manden bag eksperimenterende og langt mindre folkelige titler som Alting bliver godt igen, Beast og Allegro. Men springet ind i familien Danmarks stuer er ikke helt vellykket. Både Pilou Asbæk og Nicolas Bro gør dog god figur og leverer flere scener i veloplagt ping pong – også selvom de til tider er lige på vippen til at blive karikaturer.

Man underholdes altså mere overfladisk af deres eskapader, end man gribes følelsesmæssigt af deres historie, kampe og indre dæmoner. Ja, det er altså lidt ironisk, at en film om disse to larger than life-personligheder er endt som en middelmådighed – hvilket er netop, hvad Spies og Glistrup kæmpede imod. Well, nu kan det ikke vare længe, før vi før filmen Ålen & Trier.

Filmen – Spies & Glistrup, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:

Eneste ekstramateriale er en ikke videre interessant bag-om-filmen (28 min.). Man kommer med på optagelserne, hvor de medvirkende og instruktør Christoffer Boe sniksnakker på må og få om historien, karaktererne og deres roller. Ikke specielt informativt eller dybdegående. Det er en skam, når nu der er meget interessant materiale at dykke ned i. Men filmen ser virkelig godt ud med fin farvepalet og detaljegrad, mens også lydsporet spiller klart og dynamisk.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Spies & Glistrup | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
spies og glistrup cover
Originaltitel: Spies & Glistrup, Danmark, 2013
Release: d. 1. december 2013
Instruktion: Christoffer Boe
Medvirkende: Pilou Asbæk, Nicolas Brom.fl.
Spilletid: 110 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

SPIES & GLISTRUP: Excentrisk duo i middelmådigt parløb

Så er der serveret sikker dansk filmsucces – skulle man tro. For med to af Danmarks mest farverige personligheder i parløb burde sæderne i de danske biografer jo fylde sig selv op. Det er da også muligt, at det bliver tilfældet, men desværre lader filmen en del tilbage at ønske. Spies & Glistrup er nemlig en både ujævn og middelmådig film, der dog har veloplagte Pilou Asbæk og Nicolas Bro i titelrollerne.

Som du nok har luret, handler filmen om det umage venskab mellem rejsekongen Simon Spies og skatteeksperten Mogens Glistrup. Filmen tager sin begyndelse i 1965, hvor Glistrup bliver Spies’ advokat. Sammen giver de Spies Rejser luft under vingerne og baghjul til middelmådigheden. Med store visioner og provokationer følger man således de tos vej frem i verden, mens venskabet begynder at knage.

spies & glistrup 02

Sådan lidt firkantet er her tale om tre historier. Den om Spies, den om Glistrup og så den om deres venskab. Desværre balanceres denne potente, trebenede taburat ikke helt vellykket, men bliver en kende episodisk i sin afvikling, hvor manuskript-strukturen til tider også titter lidt for åbenlyst frem. Blandt andet i skildringen af, hvordan de to herrer på det nærmeste bytter roller halvvejs – Spies bliver indadvendt, mens Glistrup overtager avisernes forsider som forkæmper for nul procent i skat.

Og selvom filmen føles for lang, kommer man ikke for alvor ind på livet af de to excentrikere og deres venskab. Man sidder i sidste ende altså tilbage med en lidt overfladisk fornemmelse i maven. Der diskes dog bestemt op med farverige scener, hvor Spies leder an med morgenbolledamer, stoffer og stiv pik (ja, on screen rejsning op til flere gange). Men desværre flagrer filmen lidt i flere retninger og finder ikke den gyldne balancegang i historien og skildringen af venskabet.

spies & glistrup 01

Det er ellers interessant, at Christoffer Boe har instrueret og været medforfatter, da han er manden bag eksperimenterende og langt mindre folkelige titler som Alting bliver godt igen, Beast og Allegro. Men springet ind i familien Danmarks stuer er ikke helt vellykket. Men både Pilou Asbæk og Nicolas Bro gør god figur og serverer flere dynamiske scener i veloplagt ping pong – også selvom de til tider er lige på vippen til at blive karikaturer.

Man underholdes altså mere overfladisk af deres eskapader, end man gribes følelsesmæssigt af deres historie, kampe og indre dæmoner. Ja, det er altså lidt ironisk, at en film om disse to larger than life-personligheder er endt som en middelmådighed – hvilket jo er netop det, Spies og Glistrup kæmpede imod. Nu kan det ikke vare længe, før vi før filmen Ålen & Trier, if you know what I mean.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Spies & Glistrup | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
spies & glistrup poster
Originaltitel: Spies & Glistrup, Danmark, 2013
Premiere: d. 29. august 2013
Instruktion: Christoffer Boe
Medvirkende: Pilou Asbæk, Nicolas Bro m.fl.
Spilletid: 110 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]