Mr. Webb overtager Spider-Man
Efter det blev annonceret, at Sam Raimi ikke skulle stå for en fjerde film med den kække Spider-Man, men at Sony derimod ville genstarte den populære franchise med en ny film i 2012, har rygterne gået på hvem der skulle overtage instruktørtjansen. Det er nu offentliggjort, at det bliver Marc Webb – ja, han hedder sgu Webb! Anyways, Webb stod senest bag den romantiske (500) Days Of Summer, hvor der ikke var mange farverige superskurke eller eksplosioner at hente. Ja, et interessant valg. Det bliver spændende at se, hvordan han vælger at tackle Spider-Man-universet. Mere romantik og mindre action? Well, og så kan gætterierne passende fortsætte på hvem, der skal overtage kostumet efter Tobey Maguire.