Indlæg

LES MISÉRABLES: højtsvungen drama for fuld musicalskrue

/i , /af

Jeg kan lige så godt bekende kulør – musicals er ikke min kop te. Jeg var nu alligevel spændt på, hvad Tom Hooper – manden bag den fine Kongens store tale – kunne få ud af den legendariske musical, der svinger sig gennem 20 år af Frankrigs historie. Nå ja, og selvfølgelig se hvad der kunne komme ud af en syngende Wolverine, Catwoman og ham der fra Gladiator.

Historien tager sin begyndelse i 1815, hvor straffefangen Jean Valjean, (Hugh Jackman) får sin frihed. Vi følger således hans vej gennem livet, mens han tumler med at gøre det rigtige i forhold til sig selv og sine medmennesker. Her krydses hans vej bestandigt af hans gamle fangevogter Javert (Russell Crowe), og hans liv tager en ny drejning, da han redder den fattige Fantine (Anne Hathaway) fra at blive fængslet.

les mis 02

Et på alle måder potent drama med nuancerede menneskeskæbner, svære moralske problematikker samt tematikker som skyld, identitet og religion i spil. Man får desuden flot syn for historiens vingesus i de parisiske gader og på de hårdprøvede barrikader. Ja, det er så absolut bjergtagende scenerier, der her males op.

De brusende billeder og begivenhedernes dramatiske gang rammer dog for mig ved siden af, når de medvirkende overspiller og synger deres følelser ud – hele vejen. Det er bare ikke videre engagerende, men derimod trættende teatralsk og følelsesmæssigt distancerende. Det bliver dog heldigvis ikke så klægt, at de store følelser helt får smidt mig af. Næsten ikke.

les mis 01

Men i stedet for at banke hjerteblodet medrivende rundt, bliver de store følelser forlorne og til tider ufrivilligt komiske – og så kan de tude nok så meget. Mig virker dramaet altså slet ikke på. Heldigvis redder filmens ofte berusende billeder de syngende strabadser i land. Sådan cirka.[tabgroup][tab title=”Les Misérables | Biografanmeldelse”]Vurdering: 3/6
3_6 - stars

les mis poster
Originaltitel: Les Misérables, USA | England, 2012
Premiere: d. 21. marts 2013
Instruktion: Tom Hooper
Medvirkende: Anne Hathaway, Helena Bonham Carter, Hugh Jackman, Russell Crowe, Sacha Baron Cohen, Eddie Redmayne, Aaron Tveit m.fl.
Spilletid: 157 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

Kedelig diktator på slap line

/i /af

Jeg vil lige skynde mig at sige, at jeg både kan lide Sacha Baron Cohens anarkistiske og politisk ukorrekte komedier Borat og Brüno. Desværre skuffer hans seneste film, den satiriske The Dictator. Den er både ujævn, til tider pinligt usjov og synes meget af vejen mest af alt stykket sammen af uigennemtænkte improvisationer – groft sagt.

Meget lig de ovennævnte film, følger vi også her en ekstrem karakter i et kultursammenstød med komisk slagside og ikke mindst muligheden for lege med fordomme og tabuer. Cohen spiller nemlig den herligt usympatiske diktator Aladeen, der på sin rejse ind i et terrorforskrækket USA mister sin politiske status. Han tvinges derfor til at begå sig blandt almindelige mennesker, der ikke aner, hvem han er.

En på papiret sjov og grænsesøgende præmis, desværre er udførselen alt for ofte slap og underligt nok bliver filmen også kedelig repetitiv i sine gags og jokes. For selvom den reelle spilletid er på knap 75 minutter, opstår der flere døde perioder undervejs. Cohens karakter har dog bestemt sine øjeblikke og er som skabt til at gå over stregen hos et bornert amerikansk publikum – men særlig skarpt bliver det altså ikke.

KLIK VIDERE FOR RESTEN ANMELDELSEN–> Læs mere