Indlæg

‘Valhalla’ er et brutalt tordenbrag og dystert dyk ned i den nordiske mytologi

/i , /af

Biografanmeldelse: Med instruktør Fenar Ahmads filmfortolkning af Peter Madsens elskede tegneserier om vikingebørnene Røskva, Tjalfe, tordenguden Thor, Quark og alle de andre, bringes man ind i et dystert, råt og brutalt univers af nordiske guder og mystisk mytologi. Ja, ‘Valhalla’ er et ambitiøst eventyrprojekt, der lykkedes ganske tilfredsstillende med sit foretagende.

Det er dog ikke just en farvestrålende og let film, der her serveres. Den er både tung og dunkel, men også indtagende stemningsfuld, når man kommer på gudeventyr med Røskva og Tjalfe. Thor og Loke taget dem nemlig med fra det fredelige Midgård til gudernes noget mere dramatiske hjem. Valhalla er nemlig truet af den bistre Fenrisulv og ikke mindst de grumme jætter.

De to menneskebørn må derfor nu sammen med guderne bevise, hvad de er gjort af, når kampen for både at bevare Valhalla og ikke mindst redde verden fra Ragnarok går ind. Således kommer velkendte elementer så som regnbuebroen Bifrost, hammeren Mjølner og Thors prustende geder, videre til Udgårdsloke, den enøjede Odin og hans to krager samt øvrige guder i spil.

‘Valhalla’ er altså på én gang både velkendt land, som man kender fra tegneserien, men også nyt terræn i gudeland, hvor blandt andet filmens komponist Jens Ole Wowk McCoy sætter medrivende og episke toner til filmens storladne vidder, videre til intime øjeblikke og brutale jættekampe. Ja, Fenar Ahmad lykkedes altså ret overbevisende med at skabe sit dunkle take på gudeverdenen.

Cecilia Loffredo og Saxo Moltke-Leth er desuden gode som de to børn, mens Roland Møller udfylder rollen som Thor med autoritet. Loke er herlig mystisk i skikkelse af Dulfi Al-Jabouri, mens den smådumme, men også søde Quark lykkedes delvist godt skildret af Reza Forghani. ‘Valhalla’ er dog primært Røskvas fine coming of age-fortælling om at finde sig selv og sine værdier i verden.

‘Valhalla’ er altså på flere måder et absolut ok medrivende mytologieventyr, der måske nok til tider mangler lidt mere episk schwung i sin realisering af universet og dets sælsomme karakterer og monstre. Det sagt, så kunne jeg godt lide, at filmen ikke lefler med et for ivrigt tempo, men tør tage sig tid og samtidig at være konsekvent i sin dunkle tone og tunge atmosfære.

‘Valhalla’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Valhalla’ har biografpremiere den 10. oktober.

PAPILLON: Genindspillet fængselsdrama fænger ikke helt

/i , /af

Biografanmeldelse: Jeg har (desværre) aldrig fået set den originale ‘Papillon’ fra 1973, der har Steve McQueen og Dustin Hoffman i hovedrollerne. Men nu har Michael Noer altså genindspillet det klassiske fængselsdrama med Charlie Hunnam og Rami Malek som duoen i front. Desværre er denne nye version af den barske fortælling – som er baseret på en sand historie – en halvlunken oplevelse, der aldrig rigtigt griber, rører eller for alvor river mig med sig.

Fortællingen følger i 1931 den selvsikre tyv Henri ‘Papillon’ Charrière – spillet noget fladt af Charlie Hunnam. Han idømmes uskyldigt livstid for et mord, han ikke har begået og sendes derfor i straffelejr i Fransk Guyana. Her møder han den meget lidt street smarte og sårbare falskmøntner Louis Dega – spillet engagerende af en nærværende Rami Malek.

De to aftaler, at Papillon skal beskytte Dega mod betalling, der skal hjælpe ham med at realisere sine flugtplaner. Det bliver således også starten på et umage venskab, mens man følger det ubarmhjertelige liv i fangenskab. En af filmens problemer er blot, at venskabet aldrig rigtigt brænder igennem eller gør et nævneværdigt indtryk på mig. Det er dog primært Charlie Hunnams noget ferske portræts skyld.

Han giver ganske enkelt ikke sin karakter nødvendig tyngde, nærvær eller nuancer. Det er ret fatalt, når filmen i høj grad beror på netop hans præstation og karakter. Heldigvis er fortællingen i sig selv helt grundlæggende ganske spændende, mens blandt andet netop Rami Malek som Dega og modvægt i venskabet er med til at bære deres fælles scener ganske godt hjem.

Men når det, der udgør filmens dramatiske centrum ikke rigtigt fungerer, så er det ikke godt. Deres venskab står med andre ord en kende postuleret hen, mens Papillon-portrættet i sig selv aldrig rigtigt overbeviser eller engagerer mig. Det er altså grundfortællingen om venskab og fangenskab samt det at bevare håbet i en håbløs situation, der holder filmen nogenlunde ovenvande.

Hertil kommer, at der trods alt stables ganske fint intense scener på benene bag de omklamrende mure – og så er en barsk Roland Møller også god i en mindre rolle i en film, der dog også mangler engagerende og mindeværdige bi-karakterer så som sadistisk fængselspersonale og medfanger. Derfor ender ‘Papillon’ desværre som en ok, men også forglemmelig oplevelse.

– ‘Papillon’ får 3 ud af 6 stjerner:

– ‘Papillon’ har biografpremiere den 23. august.

SKYSCRAPER: The Rock i et fesent højhushelvede i flammer

/i , /af

Biografanmeldelse: Lad mig bare være lyseslukkeren med det samme. For nej, actionfilmen ‘Skyscraper’ er ikke god. Men hvad der er endnu værre, så er det heller ikke en videre underholdende, medrivende eller for den sags skyld spændende film. Den er mest af alt bare sådan lidt ligegyldig larm, ild og eksplosioner i 1 time og 42 minutter.

Her forsøger Dwayne ‘The Rock’ Johnson nemlig at redde sin kone og to børn ud af verdens højeste bygning, der er sat i brand af en flok skurke. Det er kort sagt filmens præmis, hvor der dog lurer et par ikke særligt overraskende overraskelser undervejs. Så ja, altså i grunden en dejlig simpel historie med et stramt fortællemæssigt fokus. Desværre bliver fortællingen eller karaktererne bare aldrig videre nærværende eller indtagende intenst forløst.

Nu er det heller ikke meget, de medvirkende har at arbejde med på karakterfronten. Det gælder desværre også for The Rock, der indtager actioneskapaderne som Will Sawyer – en tidligere elitesoldat og FBI-agent, der grundet en traumatiserende oplevelse har lagt det liv bag sig. Will arbejder nu med sikkerhedsvurderinger – blandt andet af netop den enorme skyskraber – hvorfor han og familien vikles ind i katastrofen, der også sætter hans gode ry over styr.

På skurkefronten er der heller ikke det store sus eller videre mindeværdige at komme efter. Man finder ellers Roland Möller som hovedskurken. Desværre får han – som de øvrige medvirkende – som sagt ikke meget at arbejde med. Der er for lidt mulighed for skurkagtig udfoldelse samt interaktion med The Rock og andre til, at han som sådan sætter sit mærke på filmen.

Det er i grunden kendetegnende for ‘Skyscraper’, at den forbliver ligegyldig og karakterløs. Den mangler ganske enkelt både mindeværdige scener og karakterer til at holde sig underholdende i luften. I stedet bliver det blot til uopfindsomt bulder og brag, der ender med at være så dumt, at man skulle tro, det var skrevet af en 6-årig. Nej, det er ikke et plus i dette tilfælde. Desværre.

Hvis så bare filmen havde haft mere overdreven action-dumhed – som eksempelvis scenen, hvor The Rock hopper fra en kran og ind i den brændende bygning – så kunne ‘Skyscraper’ måske have reddet sig i land som netop blot en omgang over-the-top-action. I stedet er den endt som en vag og kønsløs kopi af bedre actionfilm, som et af dens forbilleder i den suveræne ‘Die Hard’. Øv.

– ‘Skyscraper’ får 2 ud af 6 stjerner:

– ‘Skyscraper’ får premiere den 12. juli 2018.

ATOMIC BLONDE: Charlize Theron deler habile øretæver ud

/i , /af

Biografanmeldelse: Hun ryger, drikker vodka on the rocks og spankulerer i høje hæle – det hele toppet af med en platinblond frisure og altid ulasteligt klædt. Charlize Theron bærer ganske enkelt sin benhårde og øretæveuddelende rolle som MI6-agenten Lorraine Broughton med bravur og blå mærker efter de mange nærkampe, biluheld og skuddueller hun havner midt i.

‘Atomic Blonde’ har med andre ord en hårdtslående og cool kvinde i front, når Berlin anno 1989 skal optrevles og indfiltres efter, at en agent-kollega findes myrdet. Lorraine er naturligvis den helt rette til jobbet. Således indfinder hun sig i et boblende Berlin, hvor den kolde krig raser, mens murens fald er på trapperne med optøjer i gaderne og vilde fester natten lang.

Atomic Blonde biograf 02

Men ikke alene skal hun finde hoved og hale i sin kollegas død, hun skal også lige få fat på en liste med navnene på en lang række dobbelt-agenter. Hun får dog lidt ledsagelse skråstreg tvivlsom hjælp af den festglade David Percival – spillet med iltert nærvær af James McAvoy. Der er god og uforudsigelig kemi mellem de to, når de går head to head.

Desuden er filmen en fryd for andet end dens medrivende actionscener, for den er befolket af fine biroller, så som en personlig favorit i Eddie Marsan som underkuet Spyglass, mens John Goodman og Toby Jones dukker op som afhørsledere af Lorraine. Nå ja, og så er Roland Møller med som den temperamentfulde bad guy Bremovych, mens en elegant Sofia Boutella dukker op som agent-romance.

Atomic Blonde (2017) Charlize Theron

Der er altså fint schwung på rollelisten, men det er der bestemt også på de potente actionscener, der boltrer sig veloplagt gennem Berlins iskolde gader, der stilsikkert og i blåtonede farver danner bagtæppe for eskapaderne. Lige fra Lorraines utrættelige nærkampe med alverdens kumpaner til hektiske biljagter og intense skududvekslinger på liv og død. Ja, Lorraine tager bestemt også selv mod slag og skrammer, men deler dem så absolut også medrivende ud.

Jeg har aldrig læst tegneserien ‘The Coldest City’, som filmen er baseret på, men som film udfoldes løjerne så absolut flot og stilsikkert, mens plottet måske nok går lidt i ring af og til, hvilket dog hurtigt indhentes af den slagkraftige action og en fint balanceret humor midt i de brutale løjer. Ja, Charlize Theron kan så absolut dele medrivende øretæver ud og gør det, så jeg både mærker slagende falde og dem, hun tager i mod. Kapow!

– ‘Atomic Blonde’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘Atomic Blonde’ har biografpremiere den 27. juli 2017.

Atomic Blonde poster