Indlæg

DEN SIDSTE GENTLEMAN: Robert Redford er cool som bare pokker

Biografanmeldelse: Hvad giver livet mening? Hvad er ens kald? Familie? Rigdom? Rejser? For den 74-årige Forrest Tucker synes meningen af være bankrøverier. Det er i hvad fald det, han fortsat bruger sit liv på – til trods for sin fremskredne alder. Han er dog – udover sin alder – ikke nogen almindelig røver med maske på og automatvåben i hånden. Slet ikke.

Filmen har da også fået den danske titel ‘Den sidste gentleman’ – og det er præcis, hvad han er. En rigtig gentleman, selv når han altså røver banker. Sammenfattet, cool og rolig går han fra bank til bank, hvor han med et smil på læben og charmerende vis får udleveret pengene, dog med hjælp fra en pistol i hånden – ja, originaltitlen lyder ‘The Old Man & the Gun’.

Således følger man en afdæmpet og dybt sympatisk Robert Redford i hovedrollen. Han er et karismatisk, høfligt og engagerende bekendtskab filmen igennem – selv når fortællingen måske nok løber lidt ned ad forudsigelighedens vej. Fred med det. For blandt andet finder man overfor ham den skønne Sissy Spacek, der sammen udvikler et umage venskab – og en mulig romance.

Det er dog Robert Redford, der er filmens utvetydige hovedrolle. Han bærer filmen på sine jakkesætsklædte skuldre – men ja, med god hjælp fra altså Sissy Spacek, mens også en mut Casey Affleck ses som betjenten, der er på nakken af den venlige bankrøver. Deres katten efter musen-leg er ligeledes en fornøjelse at overvære.

Filmen udfolder sig i 1981 og er endda baseret på en sand historie. Fortællingen males således op i flot mættede farver og dynamiske kamerabevægelser, der sender tankerne hen på 70’ernes film-coolness. Dette matcher så absolut fint historien og ikke mindst en pokkers cool Robert Redford. Desværre mister filmen en smule momentum undervejs, til trods for sine blot 93 minutters spilletid. 

Men selvom ‘Den sidste gentleman’ måske nok er lige forudsigelig nok og en smule ujævn i sin fortælling, ændrer det ikke på, at Robert Redford så absolut er hele filmen værd – det sammen med de øvrige medvirkende, en lækker billedside og et ligeledes indtagende soundtrack. En umage fortælling om en usædvanlig mand og hans kald her i livet.

‘Den sidste gentleman’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Den sidste gentleman’ har biografpremiere den 4. april.

CAPTAIN AMERICA: THE WINTER SOLDIER: Alvoren klæder den kulørte superhelt

Blu-ray-anmeldelse: Det kan godt være, at den evigt gode Captain America er hentet fra Marvels kulørte tegneseriehæfter, men Captain America: The Winter Soldier skruer op for alvoren i et univers af terrorisme, frygt og Big Brother-paranoia. Men bare rolig, humoren er intakt, mens der heller ikke spares på de store eksplosioner, når først den renskurede helt svinger sit ikoniske skjold i frihedens navn.

Vi er dog med denne opfølger til Captain America: The First Avenger fra 2011 et stykke fra de ellers kække superhelteløjer, man kender fra andre Marvel-film som Iron Man og The Avengers. Det klæder imidlertid filmen og er med til at give den overkorrekte helt, igen i skikkelse af Chris Evans, dramatisk tyngde og historien fylde. Det er dog umiskendeligt et tegneserieunivers, vi befinder os i og tak for det.

Captain America Winter Soldier 01© 2014 MARVEL

For selvom tonen er mere mørk end munter, er det stadig et underholdende univers med superskurke og deres megalomaniske planer om verdensherredømmet, vilde våben og opfindsomme gadgets, mens de virile actionscener giver fingeren til tyngdekraften og lader suset i maven vinde over realismen. Ja, den der tegneserie-feel er ikke til at overse.

Men i stedet for at lade filmen afhænge af farverige gimmicks og imponerende scenerier, tager Captain America: The Winter Soldier sig tid til sine karakterer og sin historie. For godt nok puttes der godt med heftig action på den mere end to timer lange film, men det er i høj grad en spionthriller pakket ind i flot actionbulder, hvor Captain Americas tiltro til sine medmennesker udfordres. Det får vores helt til at skue indad, hvilket giver både ham og publikum plads til eftertanken midt i larmen.

Captain America Winter Soldier 03© 2014 MARVEL

Modsat forgængeren, der foregik i de nazi-befængte 1940’ere, udspiller opfølgeren sig i nutiden, hvor Capatain America aka Steve Rogers efter begivenhederne i The Avengers fortsat forsøger at forlige sig med den moderne verden, hvor han arbejder for S.H.I.E.L.D. i kampen mod alverdens skurke. Men linjerne mellem de gode og de onde udvaskes snart, da en S.H.I.E.L.D.-kollega angribes. Det bliver starten på en intens jagt efter sandheden i et kompleks sammensværgelse.

Scarlett Johansson er tilbage i kampen for retfærdighed i stramtsiddende sort som Black Widow, Samuel L. Jackson er atter S.H.I.E.L.D.-bosssen Nick Fury, mens Robert Redford gør god figur i en tvetydig rolle. Så selvom filmen sine steder er lidt tung i røven, ikke alle karakterer er lige velbeskrevet og historien lidt ujævnt fortalt, trækkes der fint tråde ud i Marvel-universet og tilbage til Captain Americas fortid, mens truslen mod den frie verden filmen igennem får et medrivende momentum.

Filmen, Captain America: The Winter Soldier, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Captain America The Winter Soldier 04 © 2014 MARVEL

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen kommer flot til sin ret på Blu-ray. Det mørke univers og Captain Americas heroiske strabadser står farvemættede, veldefineres og skrapt. Kontrasten er solid og detaljegraden stor. Lydsporet er en sand fornøjelse med sine dynamiske niveauer, der giver fornemt plads til både replikker og store eksplosioner. Ekstramaterialet er ok.

Her får man tre korte og desværre noget overfladiske featuretter, der går bag om filmens action- og kamp-scner (10 min.), lidt rygklapperi af Anthony Mackie (2 min.) samt et kig på Captain Americas notesbog (2 min.). Herudover er der fire korte og ikke vildt interessante slettede/forlængede scener (4 min.) og en gag reel med spas fra settet (3 min.). Mest interessant er kommentarsporet med filmens to interuktører Anthony Russo, Joe Russo samt manusforfatterne Christopher Markus og Stephen McFeely. Det er et både informativt og engageret kommentarspor.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Captain America: The Winter Soldier | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
Captain America The Winter Soldier cover
Originaltitel: Captain America: The Winter Soldier, USA, 2014
Release: d. 14. august 2014
Instruktion: Anthony Russo, Joe Russo
Medvirkende:
Chris Evans, Scarlett Johansson, Sebastian Stan, Anthony Mackie, Cobie Smulders, Frank Grillo, Emily VanCamp og Hayley Atwell, Robert Redford, Samuel L. Jackson m.fl.
Spilletid: 136 min
Udgiver: Walt Disney Studios Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

CAPTAIN AMERICA: THE WINTER SOLDIER: Alvoren klæder den kulørte superhelt

Biografanmeldelse: Det kan godt være, at den evigt gode Captain America er hentet fra Marvels kulørte tegneseriehæfter, men Captain America: The Winter Soldier skruer op for alvoren i et univers af terrorisme, frygt og Big Brother-paranoia. Men bare rolig, humoren er intakt, mens der heller ikke spares på de store eksplosioner, når først den renskurede helt svinger sit ikoniske skjold i frihedens navn.

Vi er dog med denne opfølger til Captain America: The First Avenger fra 2011 et stykke fra de ellers kække superhelteløjer, man kender fra andre Marvel-film som Iron Man og The Avengers. Det klæder imidlertid filmen og er med til at give den overkorrekte helt, igen i skikkelse af Chris Evans, dramatisk tyngde og historien fylde. Det er dog umiskendeligt et tegneserieunivers, vi befinder os i og tak for det.

Captain America Winter Soldier 01

For selvom tonen er mere mørk end munter, er det stadig et underholdende univers med superskurke og deres megalomaniske planer om verdensherredømmet, vilde våben og opfindsomme gadgets, mens de virile actionscener giver fingeren til tyngdekraften og lader suset i maven vinde over realismen. Ja, den der tegneserie-feel er ikke til at overse – den der 3D-effekt er dog ret overflødig.

Men i stedet for at lade filmen afhænge af farverige gimmicks og imponerende scenerier, tager Captain America: The Winter Soldier sig tid til sine karakterer og sin historie. For godt nok puttes der godt med heftig action på den mere end to timer lange film, men det er i høj grad en spion-thriller pakket ind i flot actionbulder, hvor Captain Americas tiltro til sine medmennesker udfordres. Det får vores helt til at skue indad, hvilket giver både ham og publikum plads til eftertanken midt i larmen.

Captain America Winter Soldier 03

Modsat forgængeren, der foregik i de nazi-befængte 1940’ere, udspiller opfølgeren sig i nutiden, hvor Capatain America aka Steve Rogers efter begivenhederne i The Avengers fortsat forsøger at forlige sig med den moderne verden, hvor han arbejder for S.H.I.E.L.D. i kampen mod alverdens skurke. Men linjerne mellem de gode og de onde udvaskes snart, da enS.H.I.E.L.D.-kollega angribes. Det bliver starten på en intens jagt efter sandheden i et kompleks sammensværgelse.

Scarlett Johansson er tilbage i kampen for retfærdighed i stramtsiddende sort som Black Widow, Samuel L. Jackson er atter S.H.I.E.L.D.-bosssen Nick Fury, mens Robert Redford gør god figur i en tvetydig rolle. Så selvom filmen sine steder er lidt tung i røven, ikke alle karakterer er lige velbeskrevet og historien lidt ujævnt fortalt, trækkes der fint tråde ud i Marvel-universet og tilbage til Captain Americas fortid, mens truslen mod den frie verden filmen igennem får et medrivende momentum.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Captain America: The Winter Soldier | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
captain america winter soldier poster
Originaltitel: Captain America: The Winter Soldier, USA, 2014
Premiere: d. 26. marts 2014
Instruktion: Joe Russo
Medvirkende:
Chris Evans, Scarlett Johansson, Sebastian Stan, Anthony Mackie, Cobie Smulders, Frank Grillo, Emily VanCamp og Hayley Atwell, Robert Redford, Samuel L. Jackson m.fl.
Spilletid: 136 min
Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures[/tab][/tabgroup]