Indlæg

THE WOLVERINE: Hugh Jackman hvæsser kløerne som forpint mutant på afveje i Japan

BLU-RAY-ANMELDELSE: Hugh Jackman hvæsser atter kløerne i rollen som den brovtne mutant med hår på brystet i The Wolverine. Her møder vi en fortvivlet Wolverine aka Logan med fuldskæg og langt hår, der bor isoleret i en skov. Ja, han sporter det klassiske hjemløse-look, så man ikke er i tvivl om, at han går og grubler over noget – blandt andet sin egen udødelighed, en forpint fortid og ikke mindst sin status som helt.

Men selvom Logan har lagt helterollen på hylden, trækkes han snart ind i manegen igen. For en dag tropper den rødhårede Yukio op for at tage Logan med til Japan, hvor hendes chef, den stenrige forretningsmand Yashida, ligger for døden. Han vil nå at takke Logan for at have reddet sit liv for år tilbage. Men selvfølgelig venter der en overraskelse eller to i samuraiernes hjemland.

the wolverine 02

For Yashidas barnebarn Mariko, der er arving til det enorme imperium får snart brug for Logans beskyttelse, da både ninajer, yakuzaen og den giftige mutant, Viper, er i hælene på hende. Så mens Logan forsøger at få styr på sin eksistentielle krise, skal han også lige ondulere diverse bad guys. Og her er faktisk en ganske fin balancegang mellem karakterdrevet drama og ferme actionsekvenser – selvom ingen af delene for alvor letter fra jorden.

Men blandt andet sætter en slåskamp på taget af et tog adrenalinen i gang. Her er det altså ikke storbyer, der smadres til ukendelighed, hvilket ellers synes at være blevet normen for superheltefilm. Her gælder det derimod en mere intim historie og velafmålte doser af action, og altså ikke Jordens skæbne eller oppustet CGI-rabalder. Det er sgu lige før, jeg glemmer fadæsen X-Men Origins: Wolverine fra 2009.

the wolverine 01

Desværre mistes grebet en smule om historien, mens det hele sættes over styr i en unødvendigt larmende, men ganske cool finale, der står i kulørt kontrast til filmens ellers mere jordnære strabadser. Man skal undervejs også sluge et par akavede forsøg på humor, som blandt andet da Wolverine skal bades af to stramme japanske tanter, eller da han bliver nødt til at tjekke sig ind på et elskovshotel.

Heldigvis får filmen dog rettet op på den kollisionskurs, der ellers anes i de første fem minutter, som blandt andet byder på en tissende CGI-bjørn og en dobbeltdrøm – du ved, Logan, der vågner op fra en drøm, der viser sig også at være en drøm. Så selvom The Wolverine er en smule ujævnt afviklet og ikke kommer helt vellykket i mål, er det en delvist vellykket superheltefilm.

Filmen – The Wolverine, 3/6:3_6 - stars_LILLE

the wolverine 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billede står farvemættet, veldefineret og detaljerigt, lige fra de heftige actionscener til nærbilleder af en skulende Wolverine. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse og spiller både dynamisk og medrivende med klare og velbalancerede niveauer. Ekstramaterialet er endvidere helt ok.

Først og fremmest får man en 12 minutter længere udgave af filmen, der byder på mere vold og blod samt bandeord og mere dialog. Det er ikke noget, der radikalt ændrer filmen, men lidt mere vold er kun en god ting. Herudover får man en femdelt dokumentar, der blandt andet ser på tegneserieforlægget, filmens design og Jackmans træning og arbejde med sin karakter (54 min.). Videre er der en alternativ slutning (2 min.) samt et informativt kommentarspor med instruktør James Mangold, hvilket fans af Marvel og Wolverine fint kan få noget ud af.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Wolverine | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
wolverine blu-ray cover
Originaltitel: The Wolverine, USA, 2013
Udgivelse: d. 28. november 2013
Instruktion: James Mangold
Medvirkende: Hugh Jackman, Rila Fukushima, Will Yun Lee m.fl.
Spilletid: 126 min.
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

THE WOLVERINE: Forpint Hugh Jackman hvæsser kløerne

Hugh Jackman hvæsser atter kløerne i rollen som den brovtne mutant med hår på brystet i The Wolverine. Her møder vi en fortvivlet Wolverine aka Logan med fuldskæg og langt hår, der bor isoleret i en skov. Ja, det klassiske hjemløse-look, så man ikke er i tvivl om, at han går og grubler over noget – blandt andet sin egen udødelighed, en forpint fortid og ikke mindst sin status som helt.

Men selvom Logan har lagt helterollen på hylden, trækkes han snart ind i manegen igen. For en dag tropper den rødhårede Yukio op for at tage Logan med til Japan, hvor hendes chef, den stenrige forretningsmand Yashida ligger for døden. Han vil nå at takke Logan for at have reddet sit liv for år tilbage – men selvfølgelig venter der en overraskelse eller to i samuraiernes hjemland.

the wolverine 01

For Yashidas barnebarn Mariko, der er arving til det enorme imperium får snart brug for Logans beskyttelse, da både ninajer, yakuzaen og den giftige Viper er i hælene på hende. Så mens Logan forsøger at få styr på sin eksistentielle krise, skal han også lige ondulere diverse bad guys. Ja, her er faktisk en ganske fin balancegang mellem karakterdrevet drama og ferme actionsekvenser – selvom ingen af delene for alvor letter fra jorden.

Men blandt andet sætter en slåskamp på taget af et tog adrenalinen i gang. Her er det altså ikke storbyer, der smadres til ukendelighed, hvilket ellers synes at være blevet normen for superheltefilm. Her gælder det derimod en mere intim historie og velafmålte doser af action og ikke Jordens skæbne eller oppustet CGI-rabalder. Ja, det er sgu lige før, jeg glemmer fadæsen med X-Men Origins: Wolverine fra 2009.

the wolverine 02

Desværre mistes grebet en smule om historien, mens det hele sættes over styr i en unødvendigt larmende, men ganske cool finale, der står i kulørt kontrast til filmens ellers mere jordnære strabadser. Man skal undervejs også lige sluge et par akavede forsøg på humor, som blandt andet da Wolverine skal bades af to stramme japanske tanter eller da han bliver nødt til at tjekke sig ind på et elskovshotel.

Men ja, heldigvis får filmen rettet op på den kollisionskurs, der ellers anes i de første fem minutter, der blandt andet byder på en tissende CGI-bjørn og en dobbeltdrøm – du ved, Logan, der vågner op fra et drøm, der viser sig også at være en drøm. Så selvom The Wolverine altså er en smule ujævnt afviklet og ikke kommer helt vellykket i mål, er det en delvist vellykket superheltefilm.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”The Wolverine | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars

the wolverine poster
Originaltitel: The Wolverine, USA, 2013
Premiere: d. 15. juli 2013
Instruktion: James Mangold
Medvirkende: Hugh Jackman, Rila Fukushima, Will Yun Lee m.fl.
Spilletid: 126 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]