Indlæg

Minimalistiske Oscar-plakater

Den store Oscar-fest nærmer sig og selvom jeg ikke er den store Oscar-buff, så er det altid sjovt at se hvem der vinder de eftertragtede statuetter. Ja, og så afføder prisuddelingen ofte også andre spændende sager, som fx nu illustratoren Dean Waltons flotte serie på fem plakater lavet med udgangspunkt i nogle af de nominerede i kategorien Bedste film.

Det er nogle stemningsfulde og indtagende minimalistiske plakater, som man også kan købe HER – og klik videre til Deans eget site for at se plakaterne i større format HER. De fem film ud af de i alt 10 nominerede, som Dean har kastet sin illustrative kærlighed på er The Social Network, Black Swan, The King’s Speech, The Fighter og True Grit. Hvem der så løber med prisen, er en anden snak.

Se også andre flotte filmplakater:
Minimalistiske plakat-lækkerier
Hitchcock i labert nyt plakatdesign
Labre ’Edgar Wright’-plakater

Ret så imponerende filmplakater

Der findes et hav af fanlavede filmplakater og mange af dem er heldigvis ret flotte, men nogle er altså bare mere fascinerende end andre, hvilket er tilfældet med illustratoren Grzegorz Domaradzkis plakat-serier. Han har lavet et par i særdeleshed vellykkede og flotte filmplakater, bl.a. for Blade Runner, Apocalypse Now, Mulholland Drive, The Deer Hunter, Get Carter og Raging Bull – som kan ses nedenfor.

Han har lavet to serier af denne type plakater. Den første serie er fra 2008 og byder ligeledes på nogle virkelig medrivende plakater, som bl.a. en yderst spraglet sag til Jack Nicholson-filmen As Good as It Gets. Alle plakater må og skal ses i et større format for at få de mange virkelig lækre detaljer med. Så klik straks videre til første serie af plakater HER og anden del HER. En imponerende række plakater.

Se andre labre plakater:
Flotte filmskurke
10 stilfulde filmplakater
Et par ’fantastiske’ plakater
Stramt komponerede filmplakater

Film der aldrig blev til noget

Faldt lige over et lille, fint plakatprojekt, hvor grafikeren Fernando Reza har lavet plakater for fire film, der aldrig blev til noget. Det er ikke noget nyt, at film af den ene eller anden årsag ikke bliver ført ud i livet. Nogle uafsluttede filmprojekter er dog mere myteomspundne end andre – og det er et par af de tunge drenge, som her har været oplæg til plakat-serien.

Reza har nemlig haft fat i uafsluttede filmprojekter af Stanley Kubrick, Alfred Hitchcock, Orson Welles og David Lean. Filmene blev aldrig til noget, men nu har de om ikke andet fået deres egen plakat. De fine plakater, giver mig i hvert fald ikke mindre lyst til at se filmene, der aldrig blev til noget.

– Besøg Reza HER og køb plakaterne HER.
– KLIK VIDERE FOR STØRRE FORMAT —> Læs mere

Labre ’Edgar Wright’-plakater

Jer der læser bloggen regelmæssigt ved også, at jeg er ret begejstret for både filmplakater og instruktøren Edgar Wrights film. Derfor er det også en ret laber kombination Lloyd Stas leverer med sin stilfulde og smukke plakat-serie baseret på Edgar Wrights forskellige arbejder.

Lige fra den fremragende tv-serie Spaced, videre til den romantiske zombie-komedie Shaun of the Dead og den hårdtslående Hot Fuzz. Ja selv den falske trailer for den fiktive film Don’t, som han lavede i forbindelse med Tarantino og Rodriguez’ Grindhouse-projekt, har fået sin egen plakat – og selvfølgelig også hans seneste film Scott Pilgrim vs. The Word. Besøg Lloys site for mere plakat-guf HER.

Se også:
Shaun of the Fuzz vs. the World
Scott Pilgrim vs. The Matrix
Stramt komponerede filmplakater

KLIK VIDERE FOR STØRRE FORMAT —> Læs mere

Stjernekrigen byder på laber plakatkunst

Det er vist på tide med lidt mere ‘Star Wars’-lir – og så er det sådan set lige meget om man er fan eller ej – specielt når plakaterne er så flotte, som tilfældet er med Olly Moss’ seneste kreationer. Jeg har før postet noget af hans arbejde, bl.a. de imponerede plakater for The Rolling Roadshow og et par for Fantastic Fest i Austin.

Denne gang er det den oprindelige ‘Star Wars’-trilogi, der er blevet begavet med tre virkelig flotte og originale plakatdesign. Der er mange fine og sjove detaljer, som fx at C-3POs øjne er Tatooines to sole og at Darth Vaders maske ”formes” af træerne grene. Hvis du er heldig, kan du nå at købe dem HER fra på mandag.

Se også:
Stramt komponerede filmplakater
Et par ’fantastiske’ plakater
Minimalistiske plakat-lækkerier

– Klik videre for plakaterne i større format —> Læs mere

Et par klassikere i ’Star Wars’-indpakning

Ja, kig lige en ekstra gang – for dette er ikke plakater for ‘Star Wars’-filmene, selvom det umiddelbart godt kunne se sådan ud. Her er derimod tale om andre klassikere, som Matt Ranzetta har ”pakket ind i” æstetikken fra Stjernekrigs-filmene. Det er altså en ret sjov idé. Specielt plakaterne for Rebel Without a Cause og ikke mindst Empire of the Sun er vellykkede. Se de øvrige mashup-plakater og i større formater hos Matt HER.

Se andre flotte plakater:
10 stilfulde filmplakater
Minimalistiske plakat-lækkerier
Tre fantastiske filmplakater

Flotte Star Wars-’rejse-plakater’

Hvis nu du fik muligheden for at rejse et smut ind i Star Wars-universet, hvor ville du så helst hen – en tur til Tatooine eller ombord på rumskibet Tusindårsfalken? Illustratoren Steve Thomas har lavet en række plakater, inspireret af gamle rejse-plakater fra starten af 1900-tallet, så vælg straks din destination.

Man kan mene hvad man vil om Star Wars, men det er nu imponerende hvordan universet bl.a. har inspireret filmskabere og kunstnere lige siden, hvilket man bl.a. også kan se i bogen Star Wars: Visions, som jeg skrev om for et stykke tid siden HER. Jeg er som bekendt ikke selv den store Star Wars-buff, men synes alligevel at mange af disse Star Wars-inspirerede projekter er spændende.

Se ’rejse-plakaterne’ i større format HER. Besøg Steves BLOG og SITE.
– Se også ’Star Wars’ på 120 måder.

To klassikere i ny indpakning

Her er lige et par særdeles flotte plakater til klassikerne Easy Rider og Taxi Driver. Det er Tommy Good der i samarbejde med The Astor Theatre i Melbourne, Australien står bag plakaterne – og de har faktisk allerede leveret andre lækre plakater til visningerne af Blade Runner, Predator og Die Hard.

Robert Lee står bag den farvestrålende fuckfinger til Easy Rider, mens plakaten til Taxi Driver er lavet af Mark McDevitt. De er begge trykt i et limiteret oplag på 225 stk. Besøg, køb og se flere flotte plakater hos Tommy Good HER.

Se også:
Stanley Kubrick i ny indpakning
Hitchcock i labert nyt plakatdesign

KLIK VIDERE for plakaterne i større format -> Læs mere

Mens vi venter på Ridley Scott …

Instruktøren Ridley Scott har som bekendt planer om at vende tilbage til rummet, for at instruere en prequel til sin egen rum-klassiker, Alien fra 1979 – og måske endda med hele to nye film om det syreholdige rumvæsen.

Mens vi med spænding venter på dem (ingen release-dato endnu), kan man slå et smut forbi Nicole Petersons konkurrence The Alien an the Kitty, som løber til d. 31. oktober. Nicole mistede sin elskede kat for år siden, og holder konkurrencen til minde om den. Deltagerne skal nemlig tegne Alien-monstret sammen med katten. Det er der kommet et par ret cool billeder ud af – men for pokker, der er også en del hø imellem.

– Læs om konkurrencen HER – og deltag evt. selv.
– Følg med i alle de indsendte forslag HER.

Få Wes Anderson på væggen, del 2

Så er der lidt flere lækkerier fra udstillingen Bad Dads. Titel refererer til de lettere fraværende fædre, man finder i Wes Andersons fantastiske film, som er inspirationen for de mere end 50 værker, man kan se på galleriet LoPo i San Francisco fra d. 30. oktober – skulle man være i nabolaget. Besøg LoPo Gallery HER.

Udstilling præsenterer mere end 50 værker inspireret af Wes Andersons film, lige fra Bottle Rocket og Rushmore videre til The Royal Tenenbaums, The Life Aquatic og The Darjeeling Limited samt hans seneste film Fantastic Mr. Fox. Der burde sgu være flere af den slags film-relaterede udstillinger her i landet.

Se også:
Få Wes Anderson på væggen, del 1
Crazy4Cult: filmkunst i lange lækre baner

KLIK VIDERE for flere af Bad Dads-værker-> Læs mere