Afdæmpet Will Ferrell smidt på gaden
Will Ferrell er en personlig favorit, så alt med ham er selvskrevet filmkiggeri i min bog. Derfor var jeg også spændt på det melankolske ’at-finde-tilbage-til-livet-drama’ Neighbor For Sale – som lyder den mere sigende originaltitel Everything Must Go. Her spiller Ferrell den deprimerede Nicolas – en langt mere afdæmpet rolle end de komiske og ofte vanvittige karakterer, han nok mest er kendt for.
Nicolas har en virkelig dårlig dag. Først bliver han fyret fra sit arbejde og da han kommer hjem, er konen skredet. Hun har skiftet låsene og smidt alle hans ting ud på plænen foran huset. Fortvivlet og fortabt slår han sig ned på plænen og genoptager sit drikkeri. Men måske hans ’nye hjem’ netop er hvad der skal til, for at han kan starte på en frisk og finde tilbage til livet.
Ferrell har før med succes spillet alvorlige roller, bl.a. i det skæve drama Stranger Than Fiction, som jeg også kan anbefale. Og igen beviser Ferrell, at han absolut kan bære seriøse roller. Smerten og fortvivlelsen løber overbevisende gennem hans krop, mens hans aparte situation roligt folder sig ud med uforstående naboer som tilskuere.
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere