Indlæg

LES MISÉRABLES: højtsvungen drama for fuld musicalskrue

Jeg kan lige så godt bekende kulør – musicals er ikke min kop te. Jeg var nu alligevel spændt på, hvad Tom Hooper – manden bag den fine Kongens store tale – kunne få ud af den legendariske musical, der svinger sig gennem 20 år af Frankrigs historie. Nå ja, og selvfølgelig se hvad der kunne komme ud af en syngende Wolverine, Catwoman og ham der fra Gladiator.

Historien tager sin begyndelse i 1815, hvor straffefangen Jean Valjean, (Hugh Jackman) får sin frihed. Vi følger således hans vej gennem livet, mens han tumler med at gøre det rigtige i forhold til sig selv og sine medmennesker. Her krydses hans vej bestandigt af hans gamle fangevogter Javert (Russell Crowe), og hans liv tager en ny drejning, da han redder den fattige Fantine (Anne Hathaway) fra at blive fængslet.

les mis 02

Et på alle måder potent drama med nuancerede menneskeskæbner, svære moralske problematikker samt tematikker som skyld, identitet og religion i spil. Man får desuden flot syn for historiens vingesus i de parisiske gader og på de hårdprøvede barrikader. Ja, det er så absolut bjergtagende scenerier, der her males op.

De brusende billeder og begivenhedernes dramatiske gang rammer dog for mig ved siden af, når de medvirkende overspiller og synger deres følelser ud – hele vejen. Det er bare ikke videre engagerende, men derimod trættende teatralsk og følelsesmæssigt distancerende. Det bliver dog heldigvis ikke så klægt, at de store følelser helt får smidt mig af. Næsten ikke.

les mis 01

Men i stedet for at banke hjerteblodet medrivende rundt, bliver de store følelser forlorne og til tider ufrivilligt komiske – og så kan de tude nok så meget. Mig virker dramaet altså slet ikke på. Heldigvis redder filmens ofte berusende billeder de syngende strabadser i land. Sådan cirka.[tabgroup][tab title=”Les Misérables | Biografanmeldelse”]Vurdering: 3/6
3_6 - stars

les mis poster
Originaltitel: Les Misérables, USA | England, 2012
Premiere: d. 21. marts 2013
Instruktion: Tom Hooper
Medvirkende: Anne Hathaway, Helena Bonham Carter, Hugh Jackman, Russell Crowe, Sacha Baron Cohen, Eddie Redmayne, Aaron Tveit m.fl.
Spilletid: 157 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

’The Expendables’: The Musical

Det er nok ikke lige musicals, man i første omgang tænker på i forbindelse med de to The Expendables-film. Her står den som bekendt mere på bulder og brag, end skønsang. Well, det stopper ikke Jon og Al Kaplan, der har lavet en musical-version af de eksplosive film.

De to gutter har tidligere lavet musical-versioner af bl.a. Predator og Conan (se links nedenfor). Denne gang gælder det så bl.a. Sylvester Stallone, Dolph Lundgren, Jason Statham og Arnie. Det er sgu ret ømt, men jeg håber nu alligevel, at vi slipper for den slags, når 2’eren rammer biograferne i slutningen af måneden.

Se mere med en syngende Arnold:
Conan: Arnold går til musicalen
 Commando: Schwarzenegger bryder igen ud i sang
Predator: Schwarzenegger synger Predator i gulvet

Se også
Samtlige knogler Steven Seagal har brækket
Chuck Norris er Chuck Norris i ’Chuck Norris’
Mere end maskulin trailer for ’The Expendables 2’

Schwarzenegger synger Predator i gulvet

Arnold Schwarzenegger er en mand med mange talenter – skuespiller, politiker, bodybuilder samt ikke mindst sanger. Og nu er musicalen vi alle har ventet på landet, Predator: The Musical. Her synges der om kap med heftige monster-kampe, labre one-liners og macho-muskler. Måske det ikke ville være nogen dum idé for Arnold at gå til musikken, når nu hans politiker-karriere som guvernør er overstået.

Det er ikke første gang Arnie er brudt ud i sang, således finder man ham også i musik-versioner af action-braget Commando, science fiction-klassikeren The Terminator og den rå Conan. Find links efter videoen – “If It Bleeds, We Can Kill It”…!

Se mere med en syngende Arnold:
Commando: Schwarzenegger bryder igen ud i sang
Conan: Arnold Schwarzenegger går til musicalen
– og en lille Arnie-bonus: Darth Schwarzenegger

Schwarzenegger bryder igen ud i sang

Arnold Schwarzenegger slog i den grad på tæven i den buldrende action-film Commando fra 1985. Tjek den ud, hvis du er til Arnie, 80’er-action og et latterligt højt body count (se selv HER). Nu er der så en noget mere musikalsk udgave af filmen på banen, nemlig den fængslende Commando: The Mucical. ”Let off some steam, Bennett…!”

Det er ikke første gang, at Arnie bryder ud i sang. Jeg har tidligere på bloggen postet de mindst lige så fjollede, men også sært underholdende Conan the Barbarian: The Musical og Terminator 2: The Opera.

Se også: Conan the Barbarian: The Musical

The Terminator synger sine sjælekvaler ud

Jeg har før bragt den sært dragende musical Conan the Barbarian: The Musical. Nu bryder Schwarzenegger endnu engang ud i sang – denne gang i rollen som den barske Terminator. Skru godt op for anlægget og lad de store følelser få frit løb med Terminator 2: The Opera.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=Z6_awUgbUJs&feature[/youtube]

Læs også:
Arnold Schwarzenegger går til musicalen
Darth Schwarzenegger

Arnold Schwarzenegger går til musicalen

Der er som bekendt et remake på vej af Conan the Barbarian – og nej, Arnold vender ikke tilbage i rollen som muskuløs sværdsvinger. Men hvad skal vi i grunden også med det remake, når nu originalen allerede findes i en ny, lækker og musikalsk indpakning? I give to you: Conan the Barbarian: The Musical.

Musical om elefanten Dumbo på vej

Disneys historie om den flyvende elefant Dumbo er på vej som musical. Det er Stephen Daltry, der vil forsøge at omsætte Disney-klassikeren til et musical-opsætning på teatret. Han har tidligere bl.a. sat sin egen Billy Elliot op som musical. Dumbo-projeket er dog endnu i sin startfase og rammer altså ikke scenen denne sæson, 2010-2011 – og hvor finder man også lige en syngende elefant henne?

Jeg kommer dog ikke til at stå i kø, når musicalen en gang flyver ind på teatret. Selvom en både syngede og flyvende elefant lyder herligt bizart. Tja, musicals er bare ikke lige mig. Det skulle da lige være, hvis jeg fik muligheden for at se musical-opsætningen af Dario Argentos mesterlige skrækfilm Profondo Rosso. Ja, eller et smut i operaen, hvis man kunne være så heldig at fange opera-opsætningen af David Cronenbergs mutationsgyser The Fly.

Vil du instruere Footloose-remaket?

Så har du chancen nu, for Kenny Ortega der ellers skulle have instrueret remaket af Kevin Bacon danse-klassikeren fra 1984 er hoppet fra – tilsyneladende grundet uenigheder om filmens tone og budget. Tjaa, måske han bare er ved at være godt træt af danse moves og musicals. Han har trods alt bl.a. spyttet de tre High School Musical-film ud, er netop nu aktuel med dokumentarfilmen om Michael Jackson, This Is It – og ikke mindst stået for koreografien til Dirty Dancing.

Remaket vil dog ikke bringe Kevin Bacon tilbage i dansefolden, men derimod vil Chace Crawford, jep, Nate Archibald fra Gossip Girl træde i Bacons sted, mens danser og country-stjerne Julianne Hough kridter danseskoene i stedet for Lori Singer, som dansede løs i originalen.


I originalen får Kevin Bacon som bekendt sin sag for, da han flytter ud i en lille konservativ by, hvor han går imod forbuddet mod at danse. Men udover dansen og den stadig velspillende titelmelodi bød filmen også på et neglebidende og helt igennem fantastisk traktor-chicken-race til tonerne af Bonnie Tylers Holding Out For a Hero…!

– Hvordan mon traktor-racet vil tage sig ud i remaket? Her er lidt inspiration…