Indlæg

En karismatisk Tom Cruise leverer frydefuld agentunderholdning med Mission: Impossible-filmene

Agent-action på Blu-ray: Den har stået på umulige missioner og Tom Cruise som agent Ethan Hunt siden 1996. Nu er de første fem film samlet i en boks, hvilket udgør en omgang storstilet og yderst underholdende agent-action med massevis af (skønne) usandsynligheder og vilde gadgets. På med gummimasken…

Jeg har aldrig set tv-serien, som filmene er baseret på, men med Brian de Palmas Mission: Impossible fra 1996 folder det plotvridende univers sig medrivende ud. Både action og tempo står fint distancen små 20 år senere, hvor ikke mindst den nu ikoniske scene med Tom Cruise hængende få centimeter over et tyngde-aktiverende gulv stadig afføder sveddryppende intensitet og sitrende spænding.

mission-impossible-brian-de-palma-1996Tom Cruise har det en smule stramt i Mission: Impossible fra 1996

Så selvom historien er lidt ujævnt fortalt og castet ikke det mest interessante bekendtskab, er filmen ældet med ynde – næsten lige så fint som den yndige Vanessa Redgrave som Tom Cruise gammelkone-flirter med. Nogen helstøbt action-thriller er det dog ikke, men her er lige nødagtigt mindeværdige scener nok til at jagten på dobbeltagenter og forræderi holdes i live frem mod den vilde helikopter-finale.

Fire år senere fulgte Mission: Impossible II. Denne gang med Hong Kong-action-mesteren John Woo i instruktørstolen – tilsat rigeligt med blafrende duer og slowmotion. Tom Cruise vikles denne gang ind i gummimaske-vrøvl og en utroværdig romance med den irriterende/poserende Thandie Newton. Ja, og noget med en virus og en anti-virus, der skal nakkes fra den kedelige skurk og onde liderbuks Dougray Scott.

mission-impossible-john-wooTom Cruise kører lige igennem ild på en motorcykel i Mission: Impossible II

Jeg kan godt klare min del forvrøvlet plotsmadder, hvis bare der er smadder nok på actiondelen og nogle interessante karakterer at følge. Og ja, der er smadder på. John Woo serverer blandt andet et halsbrækende indbrud i en skyskraber, klatreture på bjergsider samt motorcykel-showdown tilsat skumsprøjt… og slowmotion. Men romancen, der udgør filmens følelsesmæssige rygrad er flad og hverken Tom Cruise eller det øvrige cast får ordentlig fodfæste.

J.J. Abrams fik seks år senere sin spillefilmsdebut med Mission: Impossible III. En langt bedre film end sin forgænger – og endelig får vi en ordentlig skurk, nemlig en diabolsk Phillip Seymore Hofman. En herligt ond modspiller til en i denne omgang mere sårbar Tom Cruise. Umulighederne er om muligt endnu mere umulige og action-scenerne større, vildere og mere hæsblæsende. Heldigvis er det hele hængt op på et mere dynamisk cast, hvor blandt andet Tom Cruise får mere dybde som Hunt.

mission-impossible-j-j-abramsTom Cruise har slået næsen lidt i Mission: Impossible III

Hunt har giftet sig og trukket sig fra felten, men han hives ind i manegen igen, da en våbenhandler skal stoppes. Sagerne kompliceres og snart skal Hunt også redde sin udkårnes liv, mens hans eget bagland er på nakken af ham. Selvom plottet vrider sig lige lystigt nok og finalen bliver en tand for overmodig i sin omgang med umulighederne, så holder filmen fint pulsen underholdende i vejret.

Der er i den grad fart på Tom Cruise, når han i Brad Birds Mission: Impossible – Ghost Protocol kaster sig frygtløst ud i endnu en umulig mission. Denne gang skal Hunt og hans lille team sikre verden mod intet mindre end atomkrig. Simon Pegg er tilbage som computergeni og comic relief, mens en solid Jeremy Renner og en elegant Paula Patton er nye agenter i felten. De udgør et dynamisk team, der spiller både veloplagt og vittigt op imod de kulørte strabadser.

mission-impossible-ghost-protocolTom Cruise hænger stille og roligt ud i Mission: Impossible – Ghost Protocol

For selvom situationen er alvorlig, er det rendyrket sjov og ballade – komikken har også fået en tand op her. Vanen tro er der godt gang i teknisk opfindsomme gadgets og halsbrækkende stunts, der giver fingeren til tyngdekraften. Blandt andet et svimlende stunt med Tom Cruise dinglende på ydersiden af verdens højeste bygning i Dubai. Medrivende og yderst veleksekveret adrenalinaction.

For meget Tom Cruise er aldrig nok. Så et gensyn med en af mine favorit-scientologer er kun på sin plads, når han for femte gang leverer varen med vilde gadgets, gummimasker og adrenalinpumpende stunts i Christopher McQuarries Mission: Impossible – Rogue Nation. En lidt ujævn film, der dog vinder på sin pulserende action, veldoserede humor og Tom Cruise, der blandt andet kravler rundt på ydersiden af stort fly i fart i filmens forrygende åbningsscene.


Mission-Impossible-Rogue-Nation-biograf-03
Tom Cruise hænger også stille og roligt ud i Mission: Impossible – Rogue Nation

Ethan Hunt og co. skal her stoppe Syndikatet – en meget ond organisation. Nå ja, og så er IMF blevet opløst af CIA. Så Hunt og hans IMF-team er nu jaget vildt af både CIA og Syndikatet. Her er flere godt tænkte og veludførte actionscener, så som en kombineret motorcykel- og biljagt gennem smalle gader. Desværre er historien ikke nær så medrivende forløst. Men selvom filmens flow lider en smule, får Tom Cruise og hans team genvundet mit engagement med humor og eksplosioner undervejs og overlever altså sine plotmæssige ujævnheder.

Men selvom Mission: Impossible-franchisen måske er en smule ujævn, leverer der så absolut adskillelige medrivende actionscener, mens Tom Cruise hele vejen er værd at fælge på de umulige missioner, der har vist sig trods alt ikke at være helt umulige, men så absolut underholdende. Ja, det ganske enkelt sjovt at overvære de mange plot- og tyngdelovsudfordrende eskapader, hvorfor jeg da også kun kan anbefale enten at se eller gense filmene på Blu-ray.

Mission: Impossible: The 5 Movie Collection er udkommet på Blu-ray den 3. december 2015.
[tabgroup][tab title=”Mission: Impossible: The 5 Movie Collection“]
Mission-Impossible-1-5-cover
Originaltitel:
Mission: Impossible: The 5 Movie Collection (Mission: Impossible, 1996, Mission: Impossible II, 2000, Mission: Impossible III, 2006, Mission: Impossible – Ghost Protocol, 2011, Mission: Impossible – Rogue Nation, 2015)
Instruktion: Brian De Palma, John Woo, J.J. Abrams, Brad Bird og Christopher McQuarrie.
Medvirkende: Tom Cruise m.fl.
Spilletid: 110 min., 123 min., 205 min., 133 min., 131 min.
Distributør: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

MISSION: IMPOSSIBLE – ROGUE NATION: Tom Cruise har igen bar mave i en film, hvor han løber rundt og gør seje ting

Blu-ray-anmeldelse: For meget Tom Cruise er aldrig nok. Så jeg har naturligvis set frem til et gensyn med den seneste umulige mission med en af mine favorit-scientologer. Og det er bestemt en Mission: Impossible-film til benet. Du ved, vilde gadgets, gummimasker, Tom Cruise i bar mave og ja, en umulig mission. Men Mission: Impossible – Rogue Nation er også en ujævn film, der dog vinder på sin pulserende action, veldoserede humor og på Tom Cruise. I bar mave.

Men præcis, hvor umulige kan de her missioner blive ved med at være? Ret så umulige. Åbenbart. Også nu for femte gang, hvor Tom Cruise aka Ethan Hunt og co. skal stoppe Syndikatet – en meget ond organisation, som ingen rigtigt tror på eksisterer. Altså udover Ethan Hunt. Nå ja, og så er IMF blevet opløst af CIA. Så Hunt og hans IMF-team er nu jaget vildt af både CIA samt Syndikatet (som naturligvis eksisterer, surprise).

Mission-Impossible-Rogue-Nation-biograf-01

Rogue Nation åbner med en virkelig vellykket actionscene, der involverer kemiske våben og Tom Cruise, som kravler rundt på ydersiden af et stort fly i fart. Her kombineres tør humor med Tom Cruises adrenalinfremkaldende stunts og umiskendelige charme. Det er blandt andet en noget overrasket skurk, som Tom Cruise møder i flyets lastrum – han kvitterer naturligvis med sit vanligt drengede smil. En mand på toppen af sit game.

Ja, der er op til flere godt tænkte, medrivende og veludførte actionscener. Så som en kombineret motorcykel- og biljagt gennem smalle gader, en operaopsætning med snigmordere og en smokingklædt Tom Cruise i kulissen videre til gode gammeldags nævekampe. Tom Cruise kan som bekendt det hele. Han er jo Tom Cruise. Desværre er historien ikke nær så medrivende forløst.

Mission-Impossible-Rogue-Nation-biograf-03

I stedet for, at plottet er den naturlige tråd gennem de intense actionscener, folder det sig af og til unødigt tungt ud og punkterer filmens ellers spændstige momentum. Men selvom filmens flow lider en smule under et lidt ujævnt og ikke lige gribende konstrueret plot, får Tom Cruise og hans team genvundet mit engagement med humor og eksplosioner undervejs.

Nå ja, der er også andre med end Tom Cruise. Rebecca Ferguson er god som den tvetydige Ilsa Faust (wow til det navn), mens Simon Pegg og Jeremy Renner er tilbage i teamet med henholdsvis ubesværet komisk timing og coolness. Alec Baldwin er gnaven CIA-boss, Ving Rhames er gnaven good guy og en blond Sean Harris er gnaven som herligt slimet klichéskurk i front for Syndikatet. Filmen overlever altså sine plotmæssige ujævnheder, mens Tom Cruise ubetinget vinder i rollen som Ethan Hunt og sig selv.

Filmen – Mission: Impossible – Rogue Nation: 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Mission-Impossible-Rogue-Nation-biograf-05

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig forrygende godt på Blu-ray, hvor billedet står skarpt og detaljerigt med troværdige nuancer og solid kontrast. Den dynamiske lydside er også en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer og god bund, der både giver action pondus og de mere stille scener nærvær. Herudover medfølger en omgang helt ok ekstramateriale.

Et kommentarspor med Tom Cruise og instruktør Christopher McQuarrie, der kommer spændende, indsigtsfuldt og sjovt omkring diverse aspekter af filmen, fra karakterer, historie og locations til generel produktion, inspiration og action. Herudover er der syv featuretter (i alt 49 min.), der underholdende, men også lidt overfladisk kigger på Cruise og McQuarries samarbejde, Cruises kærlighed til serien videre til castet, skabelsen af tre af filmens største actionscener og afsluttende diskuterer cast og crew franchisen. Alt tilsat rigeligt med skamros.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet anmeldelse af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Mission: Impossible – Rogue Nation | Blu-ray-anmeldelse”]
Mission-Impossible---Rogue-Nation---cover
Originaltitel: Mission: Impossible – Rogue Nation, USA, 2015
Release: d. 3. december 2015
Instruktion: Christopher McQuarrie
Medvirkende: Tom Cruise, Rebecca Ferguson, Simon Pegg, Jeremy Renner, Alec Baldwin, Ving Rhames, Sean Harris m.fl.
Spilletid: 131 min.
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

MISSION: IMPOSSIBLE – ROGUE NATION: Tom Cruise har igen bar mave i en film, hvor han løber rundt og gør seje ting

Biografanmeldelse: For meget Tom Cruise er aldrig nok. Så jeg har naturligvis set frem til endnu en umulig mission med en af mine favorit-scientologer. Og den femte film i serien er bestemt en Mission: Impossible-film til benet. Du ved, vilde gadgets, gummimasker, Tom Cruise i bar mave og ja, en umulig mission. Men Mission: Impossible – Rogue Nation er også en ujævn film, der dog vinder på sin pulserende action, veldoserede humor og på Tom Cruise. I bar mave.

Men præcis, hvor umulige kan de her missioner blive ved med at være? Ret så umulige. Åbenbart. Her skal Tom Cruise aka Ethan Hunt og co. nemlig stoppe Syndikatet – en meget ond organisation, som ingen rigtigt tror på eksisterer. Altså udover Ethan Hunt. Nå ja, og så er IMF blevet opløst af CIA. Så Hunt og hans IMF-team er nu jaget vildt af både CIA samt Syndikatet (der naturligvis eksisterer).

Mission-Impossible-Rogue-Nation-biograf-01

Rogue Nation åbner med en virkelig vellykket actionscene, der involverer kemiske våben og Tom Cruise, som kravler rundt på ydersiden af et stort fly i fart. Her kombineres tør humor med Tom Cruises adrenalinfremkaldende stunts og umiskendelige charme. Det er blandt andet en noget overrasket skurk, en overskudsagtig Tom Cruise møder i flyets lastrum – han kvitterer naturligvis med sit vanligt drengede smil. En mand på toppen af sit game.

Ja, der er op til flere godt tænkte, medrivende og veludførte actionscener i filmen. Så som en kombineret motorcykel- og biljagt gennem smalle gader, en operaopsætning med snigmordere og en smokingklædt Tom Cruise i kulissen videre til gode gammeldags nævekampe. Tom Cruise kan som bekendt det hele. Det er jo Tom Cruise. Desværre er historien ikke nær så medrivende forløst.

Mission-Impossible-Rogue-Nation-biograf-03

For i stedet for, at plottet er den naturlige tråd gennem de intense actionscener, folder det sig af og til unødigt tungt ud og punkterer filmens ellers spændstige momentum. Men selvom filmens flow lider en smule under et lidt ujævnt og ikke lige gribende konstrueret plot, så får Tom Cruise og hans team genvundet mit engagement med humor og eksplosioner undervejs. Således rammer filmens rulletekster mig bestemt også med pulsen i vejret.

Nå ja, der er også andre med end Tom Cruise. Rebecca Ferguson er god som den tvetydige Ilsa Faust (wow det til det navn), mens Simon Pegg og Jeremy Renner er tilbage i teamet med henholdsvis ubesværet komisk timing og coolness. Alec Baldwin er gnaven CIA-boss, Ving Rhames er gnaven good guy og en blond Sean Harris er en gnaven samt herligt slimet klichéskurk i front for Syndikatet. Filmen overlever altså sine plotmæssige ujævnheder, mens Tom Cruise ubetinget vinder i rollen som Ethan Hunt og sig selv.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars[tabgroup][tab title=”Mission: Impossible – Rogue Nation | Biografanmeldelse”]
Mission-Impossible-Rogue-Nation-poster
Originaltitel: Mission: Impossible – Rogue Nation, USA, 2015
Release: d. 30. juli 2015
Instruktion: Christopher McQuarrie
Medvirkende: Tom Cruise, Rebecca Ferguson, Simon Pegg, Jeremy Renner, Alec Baldwin, Ving Rhames, Sean Harris m.fl.
Spilletid: 131 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]