Indlæg

GOING IN STYLE: Et forrygende pensionist-trekløver på bankkup

Cool mænd på Blu-ray: Kan du forestille dig et meget sejere pensionist-trekløver end Morgan Freeman, Michael Caine og Alan Arkin? Nej vel. Det er da også tre af mine klare favoritter, så det er da også en sand fryd, da jeg så, at de spillede sammen om bankkups-pensionister i genindspilningen fra 1979, ‘Going in Style’. Nu er filmen så udkommet på Blu-ray, så de tre cool herrer kan opleves i hjemmebiografen.

Men hvorfor vælger sådan tre ellers pæne ældre herrer at røve en bank? Jo, det gør de fordi, at mister deres pensioner – og så står de jo ellers på bar bund. Desperate efter at kunne klare pensionistlivet, betale deres regninger og tage sig af deres nærmeste. De sætter derfor også alt på spil med deres kriminelle plan om at få lidt penge på kistebunden, da de ellers ville gå en noget fattig fremtid i møde. Jeg hepper i hvert fald på dem, selvom det er ulovligt sådan at røve banker.

Going in Style 01

Filmen byder også på andre fine skuespiller udover de tre cool mænd i front. Her finder man blandt andre også Joey King, Matt Dillon, Christopher Lloyd og Ann-Margret. Det er dog uden tvivl Morgan Freeman, Michael Caine og Alan Arkin, der bærer filmen med deres charme, karisma og ubetingede gåpåmod, når der skal røves banker.

Blu-ray-udgivelsen er desuden en teknisk fornøjelse. Billedet står nemlig farvemættet, skarpt og detaljerigt hele vejen, mens også det engagerende lydspor spiller dynamisk, velbalanceret og ikke mindst klart. En fornøjelse. herudover medfølger der også en håndfuld slettede scener samt en kommentarspor med filmens instruktør Zach Braff. Så ja, tag med de tre pensioniste på bankkup.

– ‘Going in Style’ udkommer på dvd og Blu-ray den 17. august 2017.

14985689241483635

YOUTH: Tag med Michael Caine og Harvey Keitel på hotelferie i de Schweiziske Alper

Blu-ray-anbefaling: En film, der har de aldrende herrer Michael Caine og Harvey Keitel i hovedrollerne er ikke til at modstå. Sådan har jeg det i hvert fald. Og når rollelisten til det underspillede, vittige og smukke drama Youth blandt andre også byder på Rachel Weisz, Paul Dano og Jane Fonda, så kan jeg ikke andet end at sige: ja tak.

Men kaster du et blik på filmens instruktør og manusforfatter, bør du allerede der være hooked. Det er nemlig italienske Paolo Sorrentino. Han står bag titler som den politisk bidske Il Divo og den tragikomiske This Must Be the Place med Sean Penn som afdanket rockstjerne.

Youth-anmeldelse-Blu-ray-01

Det var dog med den dragende og billedskønne Den store skønhed, at jeg for alvor blev hooked på Paolo Sorrentino. Nu fortsætter han med at holde mig hooked med sin nye og anden engelsksprogede film, hvor Michael Caine og Harvey Keitel spiller to bedste venner, der tager på en luksuriøs hotelferie i de Schweiziske Alper.

De to mænd kan således langt fra hverdagen få tid til at kigge tilbage på livet og ikke mindst se på, hvor de er nu her i deres livs efterår. Som Paolo Sorrentinos tidligere til, så emmer Youth ligeledes af et kreativitet, visuelt overskud og kultur. Nej, det er ikke tilfældigt, at Michael Caine spiller en pensioneret komponist, mens Harvey Keitel er filminstruktør.

Youth-anmeldelse-Blu-ray-03

Det er virkelig skønt at være i selskab med de to karismatiske herrer, der her boltrer sig rundt i livets store temaer så som liv og død. Og som filmens titel indikerer er både ungdom og alderdom i spil – eller rettere det at holde sig ung. For hvordan gør man det? Og kan man overhovedet?

Så tøv ikke med at pakke kufferten, for hvem kan dog takke nej til en tur til de Schweiziske Alper med de to levende legender? Det kan jeg i hvert fald ikke – og hermed er opfordringen givet videre til andre rejselystne.

– Youth er udkommet på dvd og Blu-ray den 16. maj.

[tabgroup][tab title=”Youth | Blu-ray-anbefaling”]

Youth_BR-cover

Originaltitel: Youth, USA, 2015
Release: den 16. juni 2016
Instruktion: Paolo Sorrentino
Medvirkende: Michael Caine, Harvey Keitel, Rachel Weisz, Paul Dano, Jane Fonda m.fl.
Spilletid: 123 min.
Distributør: Scanbox Entertainment[/tab][/tabgroup]

KINGSMAN – THE SECRET SERVICE: Fucker agentfilmen op på en virkelig god og voldelig måde

Blu-ray-anmeldelse: Hvis du læser andre anmeldelser af Kingsman: The Secret Service end den her, så vil du falde over uopfindsomme anmeldere, der enten A) Skriver noget om, at det er en film for drengerøve eller B) Skriver noget om, hvor fornærmende plat den er. Det skal du ikke tage dig af. For at kalde noget drengerøvsfilm er dumt – og nej, den er ikke fornærmende plat.

Jeg vil derfor forsøge at sætte bedre ord på min begejstrede anmeldelse af den her agent-og-action-fuckfinger-af-en-farverig-og-klichébevidst-film. Ja, det er vel en ok dækkende beskrivelse. Men lad mig lige ridse filmens plot op, inden jeg går videre. Du ved, så er den formalitet på plads. Vi er i England, hvor middelklasseknægten Eggsy lever et noget udsigtsløst liv.

kingsman biograf 02

Men, men, men – så er der lige det, at hans far var en hemmelig agent. Han døde på en mission, da Eggsy var lille og reddede her livet på sin kollega, den velklæde Harry Hart. Selvfølgelig spillet af Colin Firth. Hart skal år senere rekruttere en ny agent. Yes, en nu ung Eggsy hives ind. Og hopla, væk fra baglandet med druk, vold og dumhed på pubben og ind i en kultiveret elite af agenter. En klassisk forvandling fra kasketbærende knægt til stilfuld agent.

Der venter naturligvis også en überskurk forude – en megalomanisk og læspende Samuel L. Jackson. Han når dog ikke helt i mål med den rolle. Han er mere Samuel L. Jackson end egentlig underholdende. Fred med det, for filmen boltrer sig veloplagt i genrens klichéer – og ikke mindst fucker med dem. Blandt andet leverer instruktør Matthew Vaughn (manden bag Kick Ass) volden veloplagt, blodsprøjtende og morsomt. Eksempelvis en kirkeforsamling, der forvandles til en flok psykopater i mordrus med økser og knive.

kingsman biograf 01

Humoren er måske ikke altid lige i skabet og filmens tone ikke helt til at blive klog på. Men netop det, at eskapaderne ikke helt lader sig fastlåse er en del af charmen. For jeg ved ikke helt, hvad jeg kan forvente af næste scene, Eggsys flabede kæft eller hvornår filmen holder sig til eller bryder genrens konventioner. Men ja, kvinderne er stadig villige objekter (de fleste i hvert fald).

At de mere alvorlige temaer forbliver i baggrunden (Eggsys faderkompleks samt voldelige stedfar og underklasse versus overklasse) er til at leve med. Kingsman: The Secret Service er nemlig et fun ride, der vælter sig tempofyldt, men lidt ujævnt gennem sine fandenivoldske strabadser med en iver efter at fucke med spionfilmsgenren – og gør det medrivende godt. Nå ja, Michael Cane er også med.

Kingsman: The Secret Service – 4/6:4_6 - stars_LILLE

Kingsman-05
Ekstramateriale, billede og lyd:
Det er en fornøjelse at se de voldsomme agent-eskapader udfolde sig på Blu-ray. Billedet står veldefineret, farvemættet og klart, hvor nåde volden og de velsiddende jakkesæt kommer til deres ret. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine dynamiske og klare niveauer, der lader både action og dialog og rigt liv.

Ekstramaterialet består af seks kortere featuretter på til sammen 92 minutter, der med interviews af cast og crew samt behind-the-scenes-optagelser kommer fint omkring filmens produktion. Her med alt snak om tegneserieforlægget kontra filmen, inspiration og karakterer samt konstruktionen af actionscner. Yderligere gallerier med behind the scenes, settet og props samt filmens trailer.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Samlet anmeldelse af Blu-ray-udgivelse 4/6:
4_6 - stars

[tabgroup][tab title=”Kingsman: The Secret Service | Blu-ray-anmeldelse”]
Kingsman-cover
Originaltitel:
Kingsman: The Secret Service, USA, 2014
Udgivelse: den 2. juli 2015
Instruktion: Matthew Vaughn
Medvirkende:
Colin Firth, Taron Egerton, Samuel L. Jackson, Michael Caine, Mark Strong m.fl.
Spilletid: 129 min.
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

INTERSTELLAR: Christopher Nolan har bygget et rumskib, som alle bør tage en tur i (flere gange)

Blu-ray-anmeldelse: Jo mindre du ved om Christopher Nolans Interstellar – altså inden du ser den – jo bedre. Men du har forhåbentlig allerede set den. Uanset hvad, så tåler den flere gensyn, hvilket denne Blu-ray-udgivelse bestemt indbyder til. Men læs lige videre, hvis du vil have lidt flere ord på, hvorfor du skal tilbringe tre timer i selskab med Matthew McConaughey og Nolan.

Groft sagt så ligger Interstellar tættere på Nolans Inception, Memento og Following end på hans Batman og Bane. Ja, Nolan har bestemt også set både Malick og Tarkovskijs film. Interstellar er altså en filmoplevelse, der i høj grad lever af sine spændende idéer, eksistentielle tematikker og smukke billeder –mere end at skulle afvikle et velafstemt og stramt fortalt plot. Det fungerer.

interstellar biograf 03

Interstellar er dog ikke en utilgængelig kunstfilm. Det er veldrejet science fiction-underholdning med hjerne og hjerte – hvis jeg lige må være sådan lidt retorisk tung i røven. Men sandheden er, at filmen på trods af sine godt tre timer fastholder mig og holder et tempo, der både tillader roen og eftertanken at synke ind, men også husker på at levere både action og overraskelser.

McConaughey spiller med vanlig texansk charme hovedrollen som Cooper, der ender i filmens store rumeventyr. Menneskehedens dage på Jorden er nemlig talte, hvorfor Cooper og et hold videnskabsfolk kigger mod stjernerne for en løsning. Fortællingen er dog hele vejen grundet i et menneskeligt drama, hvor McConaughey som enlig far med tilpas schwung på sentimentaliteten får sat oprigtige følelser i sving og ikke mindst et hav af tanker i gang.

interstellar biograf 01

Nolan spinder nemlig sin ambitiøse historie mellem alt det, der befinder sig mellem kærligheden og videnskaben. Fra det at være forælder til livet og døden samt noget så hjernevridende som begrebet tid. Ja, her er meget i spil, og filmen er da heller ikke hele vejen lige elegant fortalt, mens karaktergalleriet heller ikke er lige interessant. Blandt andet er Anne Hathaway som astronaut noget fersk, mens Michael Caine dog byder ind med trolig autoritet.

Men Interstellar overvinder sine ujævnheder takket være sine mange idéer samt smukke og overraskende scenerier. For på samme måde som Cooper med appetit på eventyret rejser ud i verdensrummets uvished, er Interstellar også som en rejse, man ikke ved, hvor tager en hen. En rumrejse, hvor jeg i mødet med stjernehimlen mødte både eventyret og min egen dødelighed. Altså på den der gode gamle og opløftende måde.

Filmen, Interstellar, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

interstellar 05

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens imponerende billedsiden kommer flot og overbevisende til sin ret på Blu-ray. Billedet står veldefineret med solid kontrast, god detaljegrad og en mættet farvepalet. Lydsiden er ligeledes en fornøjelse, hvor de dynamisk balancerede niveauer lader de forskellige elementer kommer til deres ret – lige fra rumskibslyde til Hans Zimmers overvældende score til replikker. Desuden er der også virkelig godt ekstramateriale.

Først den spændende dokumentar The Science of Interstellar (50 min.), hvor filmens videnskabelige idéer og baggrund diskuteres af fysikeren Kip Thorne, der har bistået i skabelsen af filmen. Videre er der 14 kortere featuretter (i alt cirka 2 timer), der på tilfredsstillende vis kommer omkring filmens mange mange aspekter. Slutteligt fire forskellige trailers. Alt er bestemt værd at bruge tid på.

Ekstramateriale 5/65_6 - stars_LILLE | Billede 5/65_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:

5_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Interstellar | Blu-ray-anmeldelse”]
interstellar blu-ray cover
Originaltitel:
Interstellar, USA, 2014
Release: 30. marts 2015
Instruktion: Christopher Nolan
Medvirkende: Matthew McConaughey, Anne Hathaway, Michael Caine m.fl.
Spilletid: 169 min.
Udgiver: Warner Home Bros.[/tab][/tabgroup]

INTERSTELLAR: Christopher Nolan har bygget et rumskib, du straks skal flyve en tur med

Biografanmeldelse: Jo mindre du ved om Christopher Nolans Interstellar jo bedre. Jeg gik selv ind til den med minimal viden – og det skal du også gøre. For selvfølgelig skal du se den. Så meget vil jeg afsløre. Men vil du gerne have lidt flere ord på, hvorfor du skal tilbringe tre timer i selskab med Matthew McConaughey og Nolan, kan du trygt læse videre uden frygt for spoilers.

Groft sagt så ligger Interstellar tættere på Inception, Memento og Following end på Batman og Bane. Ja, Nolan har bestemt også set både Malick og Tarkovskij. Interstellar er altså en filmoplevelse, der i høj grad lever af sine spændende idéer, eksistentielle tematikker og smukke billeder, som af at skulle afvikle et velafstemt og stramt fortalt plot.

interstellar biograf 03

Interstellar er dog ikke en utilgængelig kunstfilm. Det er veldrejet science fiction-underholdning med hjerne og hjerte – hvis jeg lige må være sådan lidt retorisk tung i røven. Men sandheden er, at filmen på trods af sine godt tre timer fastholder mig og holder et tempo, der både tillader roen og eftertanken at synke ind, men også husker på at levere både action og overraskelser.

McConaughey spiller med vanlig texansk charme hovedrollen som Cooper, der ender i filmens store rumeventyr. Menneskehedens dage på Jorden er nemlig talte, hvorfor Cooper og et hold videnskabsfolk kigger mod stjernerne for en løsning. Fortællingen er dog hele vejen grundet i en menneskelig kerne, hvor McConaughey som enlig far med tilpas schwung på sentimentaliteten får sat oprigtige følelser i sving og ikke mindst et hav af tanker i gang.

interstellar biograf 01

Nolan spinder nemlig sin ambitiøse historie over alt det, der befinder sig mellem kærligheden og videnskaben. Altså en del. Fra det at være forælder, til livet og døden samt noget så hjernevridende som begrebet tid. Ja, her er meget i spil, og filmen er da heller ikke lige elegant fortalt, mens karaktergalleriet heller ikke er lige interessant. Blandt andet er Anne Hathaway som astronaut noget fersk, mens Michael Caine dog byder ind med trolig autoritet.

Men Interstellar overvinder sine ujævnheder i plottet og karaktererne takket være netop sine mange idéer samt smukke og overraskende scenerier. For på samme måde som Cooper med appetit på eventyret rejser ud i verdensrummets uvished, er Interstellar også som en rejse, man ikke ved, hvor tager en hen. En rumrejse, hvor jeg i mødet med stjernehimlen mødte både eventyret og min egen dødelighed. Altså på den der gode gamle og opløftende måde.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Interstellar | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
Interstella poster
Originaltitel: Interstellar, USA, 2014
Release: d. 6. november 2014
Instruktion: Christopher Nolan
Medvirkende: Matthew McConaughey, Anne Hathaway, Michael Caine m.fl.
Spilletid: 169 min.
Distributør: Warner Bros.[/tab][/tabgroup]

 

 

THE DARK KNIGHT TRILOGY: Christopher Nolans forrygende Batman-trilogi er et must-have

BLU-RAY-ANMELDELSE: Christopher Nolans trilogi er en dyster, dragende og medrivende genfødsel af en af de mest ikoniske superhelte nogensinde, og en trilogi, der har taget superheltegenren til hidtil usete højder. Batman var ellers blevet kørt kulørt i sænk af Joel Schumachers farverige fadæser, Batman Forever og Batman & Robin fra 1995 og 1997. Men Christopher Nolan pillede det karikerede tegneserieaspekt af Nattens ridder og placerede ham i et virkelighedsnært Gotham City fyldt af korruption, kriminalitet og grådighed.

– Batman Begins (2005, instr. Christopher Nolan).
Dystert og med alvorsrungende tyngde blev Batman introduceret i Batman Begins. En oprindelseshistorie om den traumatiserede Bruce Wayne, der må rejse langt hjemmefra for at finde sig selv og sin betydning i verden – at blive til Batman. Christian Bale får fornemt etableret Bruce Wayne og hans bevingede alter ego som en troværdig karakter, der engagerende løfter både dramaet og rollen som superhelt. En film, der ikke kun gav forhåbninger om Christopher Nolans kommende Batmanfilm, men også superheltegenrens fremtid på film.

dark knight trilogy 01

– The Dark Knight (2008, instr. Christopher Nolan).
Opfølgeren slog benene væk under kritikere og fans verden over – og med god grund. For Batmans kamp mod sit ikoniske nemesis, den vanvittige Joker, serverer adrenalinpumpende action, moralsk udfordrende problematikker og ikke mindst Heath Ledgers ærefrygtindgydende præstation som Jokeren. Der lægges desuden nye og komplekse nuancer til både universet og Bruce Wayne. Absolut et højdepunkt for superheltegenren, der blev svær for Christopher Nolan at matche med sin tredje film.

dark knight trilogy 02

– The Dark Knight Rises (2012, instr. Christopher Nolan).
Men The Dark Knight Rises er et mere end tilfredsstillende sidste kapitel i trilogien. En episk flagermusefinale, der med dødsforagt kaster sig ud fra Gothams svimlende tinder og ned i et fængslende mørke af desperation og anarki. Tom Hardy er frygtindgående som den muskelsvulmende Bane, der vil lægge Gotham City i ruiner, mens Bruce Wayne tvivler på sin rolle som Batman, og så dukker Anne Hathaway op som Catwoman. Et spektakulært bæst af en superhelteafslutning. Helt forrygende.

dark knight trilogy 03

Batman Begins, 5/6: 5_6 - stars_LILLE
The Dark Knight, 5/6: 5_6 - stars_LILLE
The Dark Knight Rises, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmene ser virkelig godt ud og lyder fremragende på Blu-ray. Lydsiderne er helt i top med dynamiske og velbalancerede niveauer, der leverer de forskellige elementer klart og veldefineret – og så må man ikke glemme Hans Zimmer’ medrivende scores. Billedsiden topper med The Dark Knight Rises, men er ligeledes fremragende på de to øvrige film, hvor Batman Begins er marginalt mindre vellykket end The Dark Knight, det er dog så absolut i småtingsafdelingen. Alt i alt forrygende tekniske sider.

Der medfølger desuden flere timers både interessant og velproduceret ekstramateriale, som kommer yderst tilfredsstillende omkring filmene. Man får således indblik i alt fra produktion design og tematikker til castet, karaktererne og historierne samt actionscenerne, effekter og universet. Det er ganske enkelt et forrygende supplement til en forrygende trilogi, jeg uden tvivl kommer til at vende tilbage til igen og igen.

dark knight trilogy 04

Batman Begins: Billede 5/6: 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6: 6_6 - stars_LILLE
The Dark Knight: Billede 5/6: 5_6 - stars_LILLE  | Lyd 6/6: 6_6 - stars_LILLE
The Dark Knight Rises: Billede 6/6: 6_6 - stars_LILLE 6/6 | Lyd 6/6:6_6 - stars_LILLE
Ekstramateriale samlet bedømmelse 5/6: 5_6 - stars_LILLE

– Læs også min Blu-ray-anmeldelse af Batman Collection 1989-1997 HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.[tabgroup][tab title=”The Dark Knight Trilogy | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet bedømmelse af The Dark Night Trilogy Blu-ray-udgivelsen, 5/6:
5_6 - stars
dark knight trilogy cover
Originaltitel: The Dark Knight Trilogy, USA, 2013
Indeholder: Batman Begins (2005), The Dark Knight (2008), The Dark Knight Rises (2012)
Release:
3. december 2013
Instruktion: Christopher Nolan
Medvirkende: Christian Bale, Liam Neeson, Michael Caine, Katie Holmes, Gary Oldman, Cillian Murphy, Heath Ledger, Aaron Eckhart, Maggie Gyllenhaal, Morgan Freeman, Tom Hardy, Joseph Gordon-Levitt m.fl.
Spilletid:
139 min., 153 min., 165 min.
Distributør: Warner Bros. Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

NOW YOU SEE ME: Heist-trylleri er mere flad CGI end rigtig magi

BLU-RAY-ANMELDELSE: Selvom trylle-thrilleren Now You See Me langt fra er den omgang intelligente heist-underholdning, den gerne vil være, er tryllerierne ikke uden en vis tempofyldt underholdningsværdi. Desværre er der bare mere tale om computerskabt og usandsynligt lir end reelt overraskende magi, når de fire tryllekunstnere afvikler deres storstilede numre.

Her møder man en selvcentreret Jesse Eisenberg, en tjekket Isla Fisher og en tankelæsende Woody Harrelson, mens Dave Franco forbliver en ret så anonym karakter i firkløveret. Men egentlig kommer man ikke til at kende nogen af dem videre godt. Her gælder det mere om at dupere med trylleri og en plotvridende fortælling, end at engagere med interessante karakterer. Fair nok.

now you see me 02

Der er da også fart over feltet, hvor særligt den første halve time fænger med noget af den magi resten af filmen mangler. Her bliver de fire tryllekunstnere ført sammen af en ukendt bagmand, der giver dem instrukser om at udføre et vovet nummer foran tusindvis af publikummer. Fra scenen i Las Vegas røver de således en bank i Paris og lader til alles forbløffelse de mange pengesedler regne ned over publikum.

En forvirret Mark Ruffalo agerer FBI-agenten, der sammen med Mélanie Laurent som utroværdig Interpol-kollega skal opklare den mærkværdige sag. Men en tryllekunstner afslører som bekendt aldrig sit trick – og hvad gør man så? Inden længe venter næste magiske kup, hvor agenterne kæmper mod tiden, mens tryllekunstnere lægges under stadigt hårdere pres fra ordensmagten. Og hvem er den mystiske bagmand i grunden?

now you see me 01

Men lidt på samme måde som Paris-kuppet bliver forklaret og herved mister magien, på samme måde går luften af filmen, der ikke formår at stable nævneværdig spænding på benene. Det fængende plot udebliver ganske enkelt, hvor man i stedet får serveret svært fordøjelige forviklinger samt en finale, der langt fra er det medrivende pay-off, der eller flittigt lægges op til.

Så selvom det ivrige cast peppes op af altid seværdige Michael Caine og Morgan Freeman, er det ikke nok til at redde tryllerierne ud af middelmådighedens dynd af fortænkte plottwists og lidt for lette løsninger skabt med computermagi. Heldigvis holdes der et fint tempo, som desuden gør det svært at holde styr på alle plothullerne – jep, nothing but smoke and mirrors.

Filmen – Now You See Me, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:

Mens filmen har sine skavanker, er Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside en helt anden fornøjelse. Billedet står klart, skarpt og detaljerigt, mens lydsporet spiller dynamisk og klart med velbalancerede niveauer. Filmen menfølger som dvd, men er gemmer ikke på noget som helst ekstramateriale.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Now You See Me | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
now you see me cover bd
Originaltitel: Now You See Me, USA, 2013
Premiere: d. 21. november 2013
Instruktion: Louis Leterrier
Medvirkende: Mark Ruffalo, Jesse Eisenberg, Woody Harrelson, Mélanie Laurent, Isla Fisher, Dave Franco, Michael Caine, Morgan Freeman m.fl.
Spilletid: 115 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

NOW YOU SEE ME: Heist-trylleri er mere flad CGI end rigtig magi

Selvom trylle-thrilleren Now You See Me langt fra er den omgang intelligente heist-underholdning, den gerne vil være, er tryllerierne ikke uden en vis tempofyldt underholdningsværdi. Desværre er der bare mere tale om computerskabt og usandsynligt lir end reelt overraskende magi, når de fire tryllekunstnere afvikler deres storstilede numre.

Her møder man en selvcentreret Jesse Eisenberg, en tjekket Isla Fisher og en tankelæsende Woody Harrelson, mens Dave Franco forbliver en ret så uforløst karakter i firkløveret. Men egentlig kommer man ikke til at kende nogen af dem videre godt – her gælder det mere om at dupere med trylleri og en plotvridende fortælling, end at engagere med interessante karakterer. Fair nok.

now you see me 02

Der er da også fart over feltet, hvor særligt den første halve time fænger med noget af den magi resten af filmen mangler. Her bliver de fire tryllekunstnere ført sammen af en ukendt bagmand, der giver dem instrukser om at udføre et vovet nummer foran tusindvis af publikummer. Fra scenen i Las Vegas røver de således en bank i Paris og lader til alles forbløffelse de mange pengesedler regne ned over publikum.

En forvirret Mark Ruffalo agerer FBI-agenten, der sammen med Mélanie Laurent som utroværdig Interpol-kollega skal opklare den mærkværdige sag. Men en tryllekunstner afslører som bekendt aldrig sit trick – og hvad gør man så? Inden længe venter næste magiske kup og det er således en kamp mod tiden for agenterne, mens tryllekunstnere lægges under hårdt pres – og hvem er den mystiske bagmand i grunden?

now you see me 01

Men lidt på samme måde som Paris-kuppet efterfølgende forklares og herved mister magien, på samme måde går luften også af ballonen for filmen, der ikke formår at stable nævneværdig spænding på benene. Det interessante og fængslende plot udebliver ganske enkelt, hvor man i stedet får serveret svært fordøjelige forviklinger samt en finale, der langt fra er det medrivende pay-off, der eller flittigt lægges op til.

Så selvom det ivrige cast peppes op af altid seværdige Michael Caine og Morgan Freeman, er det ikke nok til at redde tryllerierne ud af middelmådighedens dynd af fortænkte plottwists og lidt for lette løsninger skabt med computermagi. Heldigvis holdes der et fint tempo, som desuden gør det svært at holde styr på alle plothullerne – jep, nothing but smoke and mirrors.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”Now You See Me | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars

now you see me poster
Originaltitel: Now You See Me, USA, 2013
Premiere: d. 18. juli 2013
Instruktion: Louis Leterrier
Medvirkende: Mark Ruffalo, Jesse Eisenberg, Woody Harrelson, Mélanie Laurent, Isla Fisher, Dave Franco, Michael Caine, Morgan Freeman m.fl.
Spilletid: 115 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

 

THE DARK KNIGHT RISES: Episk flagermusefinale er fængslende filmfryd

Med dødsforagt og episk svung kaster The Dark Knight Rises sig ud fra Gothams svimlende tinder og ned i et fængslende mørke af desperation og anarki. Den med spænding ventede afslutning på Christopher Nolans trilogi om nattens ridder er landet – og hvilken afslutning. Det er sand filmisk fryd fra start til slut og bestemt et tilfredsstillende sidste kapitel, til trods for mindre skavanker.

Det er otte år siden, Batman tog skylden for statsanklager Harvey Dents død. Kriminaliteten kom under kontrol og kappen blev lagt på hylden. Men da den muskelsvulmende Banes ambitiøse planer om at lægge byen i ruiner foldes ud, må Bruce Wayne rejse sig fra sit skjul og atter iføre sig masken. En kamp mod totalt kaos er i gang, mens døden ånder både flagermusemanden og hele Gotham City i nakken.

Det er et plottungt bæst, Nolan har strikket sammen og her strækker ud over hele 165 fascinerende minutter. Jo vist, der er et par bump i afviklingen af de mange plottråde, men aldrig noget, der truer med at sætte filmens medrivende momentum over styr. Balancegangen mellem dramatisk tyngde og storladen action holdes i hævd, hvor vi bl.a. også introduceres for den tvetydige Selina Kyle, bedre kendt som Catwoman.

Det er et næsten umenneskeligt pres, Nolan har lagt på sig selv med sine to første Batman-film – oprindelseshistorien Batman Begins og The Dark Knight med en uforglemmelig Heath Ledger som Jokeren. Men både som selvstændig film og åndeløs afslutning på sagaen, fungerer denne spektakulære kolos af et filmmonster nærmest gnidningsløst – og ikke uden nervepirrende overraskelser. Herligt.

Christian Bale bærer igen rollen som forpint helt, der må stå ansigt til ansigt med egne dæmoner og ikke mindst en enorm Tom Hardy som den skræmmende Bane. En fascinerende skurk, der udgør en værdig modstander til Batman og fornemt smelter sammen med Nolans univers. Anne Hathaway kommer jeg nok aldrig rigtig til at holde af, men hun klarer fornemt rollen som den uforudsigelige femme fatale Selina.

Hans Zimmers både smukke og adrenalinfremkaldende score akkompagnerer elegant de forførende billeder, hvor Nolan atter smækker yderst heftige actionscener sammen – ren eye candy, men også med en oprigtig frygt for begivenhedernes udfald i sig. Så selvom der er et par halvstive replikker imellem og til tider lidt mere plotafvikling end karakterudvikling, så er The Dark Knight Rises bestemt en både medrivende og underholdende afslutning på en fænomenal trilogi.

[tabgroup][tab title=”The Dark Knight Rises | Biograf-anmeldelse”] Vurdering 5/6


Originaltitel:
The Dark Knight Rises, USA, 2012
Instruktion: Christopher Nolan
Medvirkende: Christian Bale, Michael Caine, Tom Hardy, Gary Oldman, Anne Hathaway, Morgan Freeman, Marion Cotillard, Joseph Gordon-Levitt m.fl.
Spilletid: 165 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

INCEPTION: Drømmeaction for fuld udblæsning

En af årets mest ventede film var Christopher Nolans Inception. Nu kan den genopleves i hjemmebiografen, hvor man jo så kan spole tilbage, hvis man ikke lige fangede alle detaljerne i den flerlagede historie om en gruppe ’drømme-tyve’. Det burde dog ikke være nødvendigt, for Nolan har desværre lidt for travlt med at forklare os, hvordan det hele hænger sammen. Jeg spoler dog gerne tilbage for at gense de mange spektakulære actionscener og flotte drømmesekvenser.

Det er ikke almindelige tyvekoster Dom Cobb (Leonardo DiCaprio) og hans slæng er ude efter, når de går i aktion. De trænger nemlig ind i ofrenes drømme, hvorfra de franarrer dem vigtige oplysninger. Avanceret industrispionage, om man vil. Men det er en farlig og uforudsigelig branche, ikke mindst hvis man som Cobb har problemer i hjernebarken, man forsøger at holde styr på og gemt væk.

Inception er fremragende, flot og ikke mindst underholdende. Ingen tvivl om det. Nolan kan bestemt skrue åndeløse actionscener sammen. Det har han allerede bevist, bl.a. med sine to ’Batman’-film – og med Inception findes det tunge skyts atter frem. For her vælter vi os både rundt i velorkestreret vægtløs tilstand, forskellige bevidsthedsniveauer og drømmeverdener hvor vejene slår krøller.

Æstetisk er Inception en drøm af en film. Konceptet med at stjæle og plante idéer hos drømmende ofre er interessant og forløses medrivende, alt imens man kastes rundt i drømmenes forskellige lag. Desværre overforklares filmens knuder og krøller. Man føler aldrig, at der for alvor ’fuckes’ med ens virkelighedsopfattelse – som tilfældet er med de medvirkende. Hertil insisteres der for meget på at forklare hvor, hvordan og hvorfor vi befinder i de forskellige drømmeniveauer. Det er en skam, for det efterlader ikke meget pirrende spillerum for en usikkerhed om drøm og virkelighed.

Men det er bestemt slemt underholdende at se Nolan slippe sine vilde idéer og vægtløse actionscener ud i livet med et budget, der kan matche de visuelle narrestreger. Specielt er en heftige scene, hvor der krydsklippes mellem forskellige drømme og en varevogns frie fald ud over en bro intens og yderst medrivende eksekveret. Simpelthen åndeløst.

Filmen er desuden velcastet til fingerspidserne, med bl.a. Joseph Gordon-Levitt, Ellen Page, Tom Hardy, Cillian Murphy, Michael Caine, Ken Watanabe og Marion Cotillard. I front med Leonardo DiCaprio som mestertyv og sørgende enkemand. Hans ulykkelige skæbne flettes fornemt sammen med eksplosioner og egen bevidstheds kringelkroge. Desuden skal Hans Zimmer score, som jeg har rålyttet også fremhæves. Det er intenst, smukt og bombastisk – præcis som filmen.

Ekstramateriale:
Filmen lyder fremragende og ser fantastisk ud på Blu-ray – og så er det altså en supercool bonus, at filmen også følger med på dvd. Men finder også en fin portion interessant ekstramateriale, hvor man bl.a. kommer omkring tilblivelsen af filmens actionscener og så får man også et indblik i historien og karaktererne. Det er velproduceret, spændende og et fint supplement til filmen.


Originaltitel: Inception, USA, 2010.
Instruktion: Christopher Nolan.
Medvirkende: Leonardo DiCaprio, Ken Watanabe, Joseph Gordon-Levitt, Marion Cotillard, Ellen Page, Tom Hardy, Cillian Murphy, Tom Berenger, Michael Caine, Dileep Rao m.fl.
Spilletid: 147 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment.