Indlæg

‘Mandy’ har en forrygende Nicolas Cage på blodigt hævntogt

/i /af

Nicolas Cage på Blu-ray: Lad mig bare være helt og aldeles ærlig her fra starten af: Jeg elsker Nicolas Cage. Ja, helt og aldeles uden ironisk distance. Han er en af mine absolutte favoritskuespillere. Han er vild, nærværende og uforudsigelig. Det elsker jeg ham for. Det er han absolut også i den ligeledes forrygende hævnfilm ‘Mandy’, der nu er udkommet på Blu-ray.

Filmskaberen Panos Cosmatos’ både stemningsfulde, bizarre og helt igennem smukke ’Mandy’ byder således på en intens, brutal og karismatisk Nicolas Cage som en mand, der tager på et blodigt hævntogt, da hans elskede Mandy bliver offer for en vanvittig kristen kult. Det er den simple præmis for en hævnfilm, der foldes ud som et ondt og delirisk mareridt. Ganske enkelt forrygende.

Det er altså ikke selve fortællingen, filmen lever af og højt på, men derimod måden den fortælles på – naturligvis også her med Nicolas Cages dragende portræt samt blandt andet også kultlederen i skikkelse af en klam Linus Roache. Hævnen serveres med urovækkende billeder malet op i mørke og mættede farver, hvor virkeligheden skævvrides ind i en art syret parallelunivers.

‘Mandy’ er kort fortalt forførende, enigmatisk og voldsom. Det er blandt andet også den bedste film jeg så på filmfestivalen CPH PIX i år – og uden tvivl en af de vildeste og stærkeste filmoplevelser jeg har haft i 2018. Blu-ray-udgivelsen byder desuden på lidt ekstramateriale i form af slettede scener samt behind the scenes.

– ‘Mandy’ udkommer på dvd og Blu-ray den 1. november 2018.

CPH PIX 2018: På vildspor i skoven og en delirisk Nicolas Cage

/i , /af

CPH PIX 2018: Så er det snart sidste skud i bøssen, hvis du skal nå at have dig et skud CPH PIX, inden det hele slutter for denne gang. For den 10. oktober er det nemlig sidste dag med filmfestivalen, der siden den 27. september har indtaget de københavnsk biografer med blandt andet 180 film fra hele verden videre til talks, events og visninger on location.

Jeg har siden sidst set Debra Graniks lavmælte minimalist-drama ‘Leave no Trace’ – opfølgeren på hendes isnende og intense ‘Winter’s Bone’. Man følger her den forpinte far og krigsveteran Will og hans teenagedatter Tom, der sammen lever i lille nationalpark uden for Portland i pagt med naturen og afskåret fra både strøm samt rindende vand. Et liv under civilisationens radar og uden egentlig retning andet end overlevelse.

Hjertet i filmen er således de to hovedroller og her forholdet mellem far og datter, der spilles både stærkt og dragende af Ben Foster og Thomasin McKenzie. Men deres forhold og persontegninger forløses ikke lige indtagende hele vejen, men står lidt vagt i vinden, hvor også noget af den ellers fine intimitet og nærvær i fortællingen ikke helt holdes ved lige.

Senere samme aften skete det! Mit (hidtidige) højdepunkt indtraf på dette års udgave af CPH PIX med Panos Cosmatos’ både stemningsfulde, bizarre og smukke ’Mandy’. Her finder man en intens, brutal og karismatisk Nicolas Cage som en mand, der tager på et blodigt hævntogt, da hans elskede Mandy bliver offer for en vanvittig kristen kult. Det er den simple præmis for en hævnfilm, der foldes ud som et ondt og delirisk mareridt. Ganske enkelt forrygende.

Det er altså ikke selve fortællingen, filmen lever af og højt på, men derimod måden den fortælles på – naturligvis også her Nicolas Cages dragende portræt samt blandt andet også kultlederen i skikkelse af en klam Linus Roache. Hævnen serveres her med urovækkende billeder malet op i mørke og mættede farver, hvor virkeligheden skævvrides ind i en art syret parallelunivers. Forførende, enigmatisk og voldsom. Den bedste film jeg har set på festivalen indtil videre i år.

CPH PIX 2018: Her er 10 film du kan se på filmfestivalen

/i , /af

CPH PIX 2018: Du kan ligeså godt berede dig på at tilbringe en god del af den kommende tid i biografen. I hvert fald, hvis du er i København. For fra den 27. september til og med den 10. oktober indtager filmfestivalen CPH PIX igen de københavnske biografer.

Vanen tro kan du her kaste dig over et væld af titler fra hele verden. Her finder du alt fra stille dramaer til voldsom horror og absurde komedier samt alt derimellem og mere til.

Men hvordan pokker vælger du film, når der er godt 180 titler i programmet? Jo, du sætter dig ned og læser festivalens sprudlende program igennem. Men skulle du have svært ved at overskue det store filmudbud, så anbefaler jeg her 10 titler.

Udover selve filmene på festivalen, så finder du som altid også både koncerter, events, talks og særvisninger af film med mere. Læs mere om CPH PIX og de mange film på deres hjemmeside.

AN EVENING WITH BEVERLY LUFF LINN
Jeg har tidligere på CPH PIX set Jim Hoskings komplet absurde, bund perverse og helt langt ude ‘The Greasy Strangler’, så jeg skal naturligvis se, hvad han har i posen med sin nye film, der i programmet beskrives som “en ret skør og helt meningsløs komedie med sækkepibe, dårlige parykker og gammel, rusten kærlighed”, hvilket absolut lyder tiltalende. I hvert fald for mig.


GONJIAM: HAUNTED ASYLUM
Ok, kombinationen af et nedlagt og ikke mindst hjemsøgt sindssygehospital lyder som den perfekte setting for en yderst skræmmende tur i biografen. En af den slags ture, jeg ikke vil snyde mig selv for – og da slet ikke, når nu jeg har et soft spot for sydkoreanske gys. Desuden er filmen Koreas næststørste horror-hit nogensinde, så den må jo kunne et og andet.

HUMAN, SPACE, TIME AND HUMAN
Det er Kim Ki-duk, der trækker her. For han er den koreanske filmskaber bag nogle af mine bedste filmoplevelser. Så som ‘Tomme huse’, ‘Forår, sommer, efterår, vinter… og forår’ og ‘The Isle’. Ja, det er altid spændende at se, hvad han byder ind med. Og når programmet proklamerer: “Bered dig på en voldsom og provokerende oplevelse.”, så bør man klart sikre sig billet.

IN FABRIC
Instruktør Peter Strickland har tidligere forført mig med den lydomhyggelige og urovækkende  ‘Berberian Sound Studio’ på CPH PIX, så jeg er naturligvis spændt på at se hans nye film, der desuden får disse lovende ord med i programmet: “…et stemnings- og gådefuldt univers, der både trækker på David Lynch, giallo og klassisk british horror.” Det lyder jo helt perfekt.

KEEP AN EYE OUT
Der venter uden tvivl en af festivalens mest gakkede og absurde film her. I hvert fald hvis manden bag, franske Quentin Dupieux, tager teten op fra sine tidligere film som blandt andet filmen om dræberdækket i ‘Rubber’ og den skrupskøre ‘Wrong’. Men det lader nu ifølge programmet også til at være tilfældet med ordene som “…tilbage i pilskæv topform…”.

MANDY
Jeg elsker Nicolas Cage. Ja, uden ironisk distance. Han er en af de vildeste, mest intense og karismatiske skuespiller nogensinde. Og med denne allerede kritikerroste film lader der til at vente en helt særlig oplevelse i Nicolas Cage-land, der både byder på en satanisk kult, et brutalt hævntogt og ikke mindst en pokkers masse blod. Jeg glæder mig for vildt.

PIERCING
Det er svært ikke at blive lokket bare en smule af denne programomtale: “Familiefaren Reed har planlagt det perfekte mord. Men hans offer har sine egne planer, og pludselig befinder Reed sig i et uforudsigeligt SM-mareridt, der blander blodig psykologisk horror med stilsikker film noir.” Sådan.

SMALLER AND SMALLER CIRCLES
Der er en seriemorder på spil i denne filippinske film, hvor to jesuiterpræster inddrages i sagen om en række skamferede unge drenge. Det lyder både ubehageligt og dragende, mens programmet desuden lokker med ordene: “Råddenskaben gennemsyrer alt fra de fordærvede børnelig til det korrupte system, der omgiver sagen i denne samfundskritiske og drabelige thriller.

THE MAN WHO KILLED DON QUIXOTE
Terry Gilliam er altid garant for opfindsomme, originale og visuelt interessante film – og med ‘The Man Who Killed Don Quixote’ kan jeg ikke andet end at være lidt ekstra nysgerrig på, hvad hans krøllede hjerne har fremtryllet. Filmen har nemlig været undervejs i 30 år og undervejs undergået alverdens produktionsmæssige ulykker. Men nu er den her altså. Endelig!

TOKYO VAMPIRE HOTEL
Det er muligvis umiddelbart filmtitlen, der lokker her. Men for mig er det først og fremmest manden bag, nemlig den japanske vildbasse Sion Sono, der altid er garant for vilde, overrumplende og vanvittige film. Det lader også til at være tilfældet her, hvor filmens omtale blandt andet lyder: “…et blodigt, farverigt og festligt voldsorgie propfuldt af maniske wtf-momenter.”